spacer
Storm giver travlhed

Øget omsætning for trælaster og byggemarkeder

Stormen i begyndelsen af januar, hvor omkring to mio. kubikmeter træ væltede i Danmark, og der skete en del bygningsskader rundt om i landet, har skabt øget travlhed i landets trælaster og byggemarkeder.

- Lige efter stormen var der så stort pres på, at mange forretninger valgte at holde ekstraordinært åbent om søndagen. I begyndelsen blev der solgt virkelig mange kædesave, reb og tagstiger, og der er også rift efter stilladser, så det er muligt at stå rigtigt, når arbejdet skal udføres. Glædeligt i den forbindelse er, at der ligeledes er stor efterspørgsel på faldsikring, hvilket viser, at der bliver tænkt på, at det skal være sikre arbejdsforhold, fortæller kædedirektør Torben Lund fra håndværkerkæden Proffen, der omfatter 41 tømmerhandler.

Han oplyser samtidig, at branchen har haft gavn af de erfaringer, der blev gjort ved stormen i 1999.

Selv om stormen denne gang ikke gav helt så omfattende skader, er jeg overbevist om, at januar-stormen vil give ekstra arbejde i tre-fire måneder endnu, siger Torben Lund.
-jhan




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden