spacer
God brevkvalitet i 2004

Post Danmark tangerede rekord fra 1999.


Post Danmark klarede sig godt i 2004 med hensyn til rettidig levering af breve. Den såkaldte brevkvalitet er blevet opgjort af IBM Business Consulting Services. Og tallene viser, at den for hele året lå på 95,2 procent, hvilket er en tangering af det hidtil bedste resultat fra 1999.

- Vi oplevede i hele året en stigende kvalitet, efter 2004 begyndte dårligt som følge af vejrligsproblemer i januar måned. Vores brevkvalitet har til gengæld ligget på et stabilt højt niveau, efter vi i sommer fik trimmet vores driftsprocesser på Københavns Postcenter, der behandler omkring 60 procent af alle breve. Derfor er vi også optimistiske og forventer, at brevkvaliteten vil stige yderligere i 2005, udtaler vicedirektør Finn Hansen fra Post Danmark.
Kvaliteten for økonomibreve blev i 2004 målt til 98,6 procent mod 98,1 procent i 2003.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden