spacer
Rekord-kontrakt til Cowi

Cowi har vundet opgaven som hovedrådgiver på byggeriet af to nye internationale lufthavne i Oman. Det er samtidig den største enkeltkontrakt som virksomheden nogensinde har indgået. De to lufthavne har et budget på 2,4 mia kr., og Cowi forventer at få et trecifret millionbeløb for opgaven.

Projektet består af både landingsbaner, terminaler, kontroltårn og andre bygninger og anlæg. Målet er at designe topmoderne lufthavne, som kan modtage de sidste nye fly i verden, herunder verdens største passagerfly Airbus 380. Dermed styrker den lille ørkenstat sine muligheder for at øge strømmen af turister.
Den største af de to lufthavne, Seeb, ligger ved Omans hovedstad Muscat. Lufthavnen får en kapacitet på 12 millioner passagerer om året. I den sydlige del af Oman skal den mindre Salalah lufthavn have kapacitet til to millioner passagerer. Lufthavnene skal stå færdige i slutningen af 2008.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden