Galle & Jessen-ejendommen på hjørnet af Lyngbyvej og Jagtvej har siden begyndelsen af det 20. århundrede præget bybilledet med sine brogede bygninger og karakteristiske gavle. Fra Frederiksberg Centret på Falkoner Allé ses skorstenen med Galle & Jessens frøer stadig som landmærke for Vibenshus Runddel, men kommer man forbi i bil i dag, er det Mærsk Datas nye firmadomicil, der dominerer bybilledet.

Galle & Jessen er imidlertid for længst rykket ud af bygningerne, og efter at Københavns Kommune satte grunden til salg i udbud, er arealet undergået en forvandling med Kirkbi Ejendomsadministration A/S som bygherre.

Sammen med KPC-Byg A/S og ejendomsmæglerfirmaet Egeskov og Lundkvist afholdt Kirkbi en form for prækvalifikation med tre indbudte arkitektfirmaer, nemlig Dissing+Weitling, Kieler arkitekter og C.F. Møllers tegnestue. Og det blev C.F. Møllers tegnestue, der blev valgt til at udarbejde et dispositionsforslag til et virksomhedsdomicil på stedet.

Det er resultatet heraf, vi i dag kan se. Bygherren Kirkbi Ejendomsadministration A/S godkendte og har nu gennemført projektet, som har taget markant fat om det noget kaotiske og udflydende byrum omkring krydset Lyngbyvej–Jagtvej. Dette kryds har sågar været omtalt som Københavns grimmeste, og selvom én bygning naturligvis ikke alene kan løse op for et byplanmæssigt problem, så er det alligevel lykkedes de involverede parter at give området et kvalitativt løft. Mærsk Datas nye domicil er et byggeri i et moderne formsprog tilvejebragt i et suverænt samspil mellem eksisterende og nye bygninger. Udadtil fremtræder det som et samlet bygningskompleks, hvor nyt og gammelt er i dialog og på harmonisk vis afspejler de historiske lag i byen.

Porten mod nord
De af Galle & Jessens bygninger, der havde facade mod henholdsvis Lyngbyvej og Jagtvej, havde ikke stor bevaringsmæssig værdi. Men frøerne og neonskiltene var et kendt og elsket vartegn, som markerede ’porten mod nord’ – og vejen ud af byen mod motorvejen.

Hovednerven i Galle & Jessens produktion var den store fem etagers bygning i midten, hvor frøerne uophørligt bevægede sig rundt om skorstenen. Taget på denne bygning, skorstenen og frøerne kan ses fra lang afstand, og da tilmed flere store gader samles i dette punkt, er Galle og Jessen således blevet en slags point de vue for krydset. Det var arkitekterne opmærksomme på og fastholdt af denne grund skorstenen, som derfor er blevet indarbejdet i det nye projekt.

- To ting har været meget vigtige for os i denne opgave. Det er et meget vanskeligt hjørne, så for det første har det været en selvvalgt opgave at bidrage til en opstramning af byrummet på stedet. For det andet har vi fra start sat os for at finde en fornuftig balance mellem nyt og gammelt, siger arkitekt Anna Maria Indrio og refererer til tegnestuens erfaringer med den slags opgaver. Anna Maria Indrio var således også ansvarlig for den dramatiske sammensmeltning mellem nyt og gammelt, som tegnestuen stod for i forbindelse med tilbygningen til Statens Museum for Kunst.

- I forbindelse med Vibenshus Runddel har det også været en del af konceptet at lade det nye arbejde sammen med det gamle. Skorstenen var vigtig og skulle bevares og måtte integreres på en måde, så den blev en del af det nye.

Karre og panoptikon
Der er nu blevet ryddet op blandt Galle & Jessens gamle bygninger. Kun de store murede og gedigne bygninger, der i størrelse og udseende matcher den karrestruktur, som præger bybilledet omkring Jagtvej, er bevaret. Hovedbygningen i midten - tilbagetrukket fra Lyngbyvej - danner karre med en bygning vinkelret på Lyngbyvej og en bygning i Samsøegade. Alle mindre bygninger og påbygninger er nedrevet. Det handler overvejende om bygninger, som var rationelt begrundet i Galle og Jessens produktion, men som samtidig medvirkede til at gøre byrummet rodet og udflydende.

I forlængelse af den eksisterende hovedbygning med skorstenen er der bygget en ny vinkel på, som afslutter karreen mod Jagtvej. De to bygninger holdes sammen af et indgangsparti i glas i fire etager med gangbroer ud til etagerne.

Foran denne karre – helt ud langs Lyngbyvej - er der opført to smalle bygninger, som skaber orden i facaden og styrke til hele karreen. De er adskilt fra karreen af et glasoverdækket stræde - et højloftet ’panoptikonrum’, der definerer byggeriets længderetning.

Facaden mod Lyngbyvej er ikke en kontinuerlig facade, men brudt af en åbning, der står nøjagtigt i sigtelinien fra den del af Jagtvej, som kommer fra Falkoner Allé. Herved synliggøres både det historiske spor – karreen - og det moderne lag, samtidig med at åbningen giver det kig ind, som afslører, at det fortsat er et gammelt hus, som bærer skorstenen.

- En tredje ting, der har været vigtig for os, var at optage akserne - Jagtvejs-aksen og Nørre Allé-aksen - for herigennem at optage knudepunktet imellem den modernistiske by, som man kan sige, at universitet udgør, og den mere klassiske by, som Jagtvejen er eksponent for. Vi havde mange overvejelser om, hvorvidt det skulle være et hvidt eller et rødt hus, men vi valgte en lys facade, forklarer Anna Maria Indrio, der om hjørnebygningen betoner, at man her har ønsket at få et nyt vartegn.

- Bygningen på hjørnet kan ikke blot fremstå som en almindelig kontorbygning. Bygningen samler akserne i dette knudepunkt og skal være i stand til at optage alle linierne - få dem til at dreje rundt og skabe ro. Dertil kan man ikke bruge et banalt hus, understreger Anna Maria Indrio.

Variation og rytme
Mærsk Data har fået sig et domicil og ikke blot en kontorbygning. I facaderne er der arbejdet med flere lag i en fin komposition af velkendte motiver - altaner, vertikale og horisontale vinduer og tagterrasser. Bygningen optræder udadtil som en lys, åben og let bygning med transparente flader og et tilbagetrukket tagplan med udsigtsterrasser.

Bygningerne og facadekompositionerne er ifølge arkitekten udsprunget af en indlevelse i stedet og i, hvordan huset psykologisk skal virke på dem, der ser på det. Anna Maria Indrio er ikke meget for de volumenstudier - jo større rum jo bedre - der bygges mange steder i dag. Trods sit italienske temperament foretrækker hun i denne sammenhæng den nordiske humanisme, hvor huset bliver til indefra og udefra samtidig.

Det nye byggeri har fastholdt de vertikale vinduer sammen med de horisontale. Variationen og rytmen mellem det horisontale og vertikale er et gentaget tema i byggeriet. Således er soklen varieret, så den afspejler det enkelte bygningsafsnits dimension.

Øverst mod Lyngbyvej og Jagtvej er byggeriet afsluttet med tilbagetrukne penthouses - en genfortælling af det skrå tegltag i en moderne udgave. Og der er balkoner, som er med til at skabe dybder og spil med lyset.

Indretningen
Bygningerne er indrettet i tæt samarbejde med Mærsk Data, som allerede på dispositionsstadiet kom ind i billedet som lejer. Men huset er indrettet på en sådan måde, at der kan være flere uafhængige lejere på samme tid med selvstændige indgange og egen reception. Kontorerne er henlagt til etagerne, mens en del af fællesfunktionerne er placeret i stuetagen omkring panoptikonrummet – byggeriets indvendige stræde. Udover disse fællesområder er den store tagterrasse med udsigt indover København også til fælles brug.

Hovedindgangen sker gennem åbningen fra Lyngbyvej og fra gården på tværs af bygningen. Her er receptionen naturligvis placeret, og her krydser alle ganglinierne både i stueetagen og på etagerne. På indgangens sydside er der indrettet bagland til receptionen samt et administrationsafsnit.

Mod nord og midt i strædet med kontakt til sydvendt terrasse i gården er der indrettet kantine med glasdøre ud til strædet, som ved særlige lejligheder kan brede sig ud i strædet, og ud mod Lyngbyvej er der møderum mod syd og mod nord undervisningslokaler og auditorium.

Panoptikon
Panoptikonrummet – strædet - er et storartet rum i kraft af dets form og dimensioner. Rummet er kileformet og er syv meter bredt i den ene ende og 4,5 meter bredt i den anden ende. Den gamle hovedbygnings facade er her synlig og adskiller sig fra de nye bygninger ved at være lukket af mod strædet.

- Panoptikonrummet - strædet - er bygningens nerve. Når man laver et domicil på 20.000 m2, har man behov for et fordelingspunkt - et identitetsskabende punkt indadtil. Rummet er en pause og til kommunikation - ikke manifestation. Det er et rum til samling af tanker. Arkitekturen er et tilskud til den enkelte medarbejders dagligdag, siger Anna Maria Indrio.

Glastaget i panoptikonrummet har været en vanskelig opgave på grund af rummets kileform. Den nærliggende løsning ville have været et sadeltag, men det ville angiveligt have skabt store problemer i forhold til ønsket om oplukkelige vinduer samt uskønne, store tagrender på siden af bygningen. I stedet er taget delt i to efter en linie parallel med den nye bygning. Mod den nye bygning ligger et tag med et fald på 35 grader med oplukkelige vinduer. Til den anden side, hvor kilen optages, er der et tag med mindst muligt fald - cirka otte grader.

Herved er det muligt at gå på taget, hvad der letter såvel rengøring som reparationer. Taget understøttes af en bjælke for hver tre meter, og man har derved undgået åse og svejsede dele og opnået at kunne vælge standardprofiler og glas.