VVS Guiden - Byggeri.dk - Alt om vvs

Byggeri.dkVVS Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Lækage i radiatorer

Spørgsmål

Hej! Jeg har et ét planshus med naturgas. Jeg har fået at vide at jeg skal holde et vandtryk på 1,5 bar på radiatorerne, men i løbet af en uge falder trykket til ca. 0,9-1 bar.Så skal jeg efterfylde. Det er jo klart at vandet løber ud et eller andet sted, men hvordan finder jeg lækagen?

Rune, 09/05-1998
Svar

Hej Rune. Jeg har haft et hus med centralvarme (olie), hvor vi havde samme problem. Utætheden forsvandt da jeg begyndte at udskifte de gamle termostatventiler med nogle ny. Hvis din installation er forholdsvis ny eller du er sikker på at det ikke er termostaterne, er du desværre nød til at få systemet målt igennem og det koster.Peter Meyland, Sorø19/02-1998

Svar

SVAR FRA SPØRGEREN: Det viste sig, at ekspansionsbeholderen var 'trykløs'. En tur ned på den lokale tankstation var nok. Den automatiske udlufter var også en anelse utæt, så en udskifning af denne ordnede problemet. puha - Jeg slap med skrækken.Rune, Værløse11/03-1998

Beregning af radiatorstørrelse

Spørgsmål

Kan nogen hjælpe mig med at beregne størrelsen af nye radiatorer til min stue?? Stuen er 42 m2, der er 50 m2 ydervæg (1¸ sten mursten) med 100mm isolering (indvendig), der er ialt 5 vinduer og 1 terassedør med samlet areal 9,8 m2 alt med lavenergiglas (u-værdi 1,5). Gulvet er fyr-planke uden isolering, 60 % af loftet er etageadskillelse mens resten er isoleret m. 100mm mineraluld. Er det lovligt evt. selv at montere radiatorer hvis jeg fyrer med olie/naturgas??

Jan Lund, 06/05-1998
Svar

Du må gerne montere en radiator selv. For at bestemme radiatorstørrelsen er det nødvendigt at vide hviket teperatursæt radiatoren skal dimensioneres for. D.v.s hvad er frem- og returtemperatur ved -12 grader C udenfor?Michael, Vallensbæk11/05-1998

Oliefyret smider vand...

Spørgsmål

Mit gamle oliefyr er begyndt at lette vand via overtryksventilen. Det startede umiddelbart efter en ny oliepåfyldning. Min termostat er justeret til at give efter for trykket ved 4 bar. Hver gang brænderen startes (af termostaten), så stiger trykket og et par kopper vand lettes ud. Når termostaten stopper brænderen igen, så falder trykket igen. Kan nogen give mig en god forklaring på hvorfor trykket stiger så meget.

Kaj Larsen, Klampenborg15/04-1998
Svar

Det tyder på at der er sket noget med oliefyret, så det er nok en god ide at få et servicetjek. Jeg er uddannet oliefyrsmontør.
N.N., 27/04-1998

Svar

Måske er der ikke luft i din ekspansionsbeholder, eller måske er den defekt.Sckerl, København NV29/04-1998

Svar

En termostat styrer temeratur og ikke tryk. Det har intet med oliepåfyldningen at gøre. Mulig årsager:

1) Vandkamrene/rørene i og omkring kedlen er delvis stoppet.

2) Defekt overtryksventil.

3) Defekt trykekspansionsbeholder (lukket anlæg). Trykket i et lukket system vil altid stige, når du varmer vandet op. Det vil stige mest omkring kedlen især hvis cirkulationspumpen ikke kører.Jens Harlyk, Helsingør02/05-1998

Kalk i vandet

Spørgsmål

I vores ejendom har vi, sikkert som mange andre, problem med meget kalk i vandet. Er der nogle der kender en effektiv måde at få 'fjernet' kalken fra vandet? Jørgen, Århus12/03-1998
Svar

Hej Jørgen, har du overvejet at få monteret en såkaldt boligafkalker? Der er helt klare undersøgelser, som viser, det hjælper. Vi har boet flere steder syd for Århus, så jeg kender problemet. Jeg selv har altid haft installeret sådan en tingest, og vi behøver faktisk aldrig at afkalke. Jeg vil dog sige, at du skal ikke forsøge med de billige typer. Hvis det skal have nogen effekt, er du nødt til at få installeret en type, som sættes ind i brugsvandets rørføring lige efter vandmåleren.Knud Clemmensen, Galten01/04-1998

Svar

Jeg monterede de såkaldte kalkfjernere for 6 år siden - jeg syntes, de var ret dyre ([link fjernet] kr for 1 sæt magneter). Det har ikke hjulpet en brik, vi har stadig lige meget kalk, så efter min bedste overbevisning er der mange platteslagere, der udnytter folks problemer. Se bare div kuponhæfter.Steen Jørgensen, Sønderborg08/04-1998

Svar

600,00 kr. for en magnetisk afkalker er ikke meget, at sælge den type magneter er plattenslageri! En effektiv magnetisk 'afkalker' koster typisk 2.000,-, og skal installeres af en autoriseret VVS-installatør. Magneterne fjerner ikke kalken, men ændre kalkpartiklernes struktur, således at kalken ikke sætter sig fast.Keld Sørensen, Nørresundby04/09-1998

Svar

Magnetiske afkalkere....? Tror du også på julemanden?Ole, Kbh. N27/01-2000

Rene fuger mellem badeværelsesfliser

Spørgsmål

Fugerne mellem fliserne i vores badeværelse er på grund af for meget fugt blevet jordslåede og sorte, og det er meget svært af få af. Hvordan kan jeg få fugerne helt rene igen?

Gunnar Larsen, Kokkedal12/03-1998
Svar

Jeg havde hørt, at man kunne komme klorin i tapetklister og så smøre væggene ind i det. Lade det sidde og arbejde nogle timer, og derefter vaske det af med en børste. JAHOUUUUUU.... Mine fuger blev som nye.Flemming Jensen, Vemmelev15/03-1998

Svar

Jeg er enig med Flemmming, og har hørt at det også er hårdt arbejde. Du skal dog bagefter være opmærksom på at fugerne igen bliver jordslået hvis der ikke bliver luftet HELT UD efter hver enkel anvendelse af badet. Det er formentlig fugten i rummet der har lavet fugerne jordslåede.Jens Gadgaard, Skørping24/03-1998

Svar

Når fugerne er blevet rene skal du renholde det med RODALON 5%, så kommer det ikke så let igen.Tina Rasmussen, 28/03-1998

Svar

Der er også et meget gamelt huskeråd, det er 'Atamon' (et konseveringsmiddel, til evt. syltetøj). Du tager 2-3 hætter 'Atamon', og kommer det i en 2,5 l. oliemaling, maler det der skal males - og fugt eller mug kommer ikke tilbage !!
Lars Jensen, Frederiksberg C30/04-1998

Svar

Lithofin Grout Cleaner klarer opgaven. Ifo tlf. 86 222 111Granithuset, Århus16/12-1999

Svar

Jeg gør min fuger rene med klorin, derefter gør jeg fliserne helt rene for kalk pletter, når det hele er skinnende ret giver jeg bruce kabinen en gang god bilvoks - det holder den pæn længe. Lad være med at behandle gulvet med for meget voks - så bliver det glat.Lene, København27/10-2000

Næste side »« Forrige side