VVS Guiden - Byggeri.dk - Alt om vvs

Byggeri.dkVVS Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Overløb i håndvask

Spørgsmål

Hej med jer.

Vi er netop færdige med at bygge hus, og vi er flyttet ind.
Vores håndvask i badeværelset er af støbt beton, og efter indflyningen ser vi, at der ikke er noget overløb i håndvasken.
Jeg er i tvivl om lovligheden i at have en håndvask uden overløb. Hvis ungerne skulle komme til at lade vandet løbe med proppen trukket, prøver jeg at forebygge at stå i en grim forsikringssag...
Af riste i gulvet er der kun een i bruseren. I indgangen til bruseren er der en 6-7 cm kant, så ved vand på gulvet kan det i hvert fald ikke løbe ind i bruseren.

Er der nogen der kan hjælpe mig med lovligheden i ingen overløb at have på en håndvask?

På forhånd takCarsten Thorsen, Lunderskov07/03-2007
Svar

Du behøver ikke at tænke på forsikringen, skulle tilfældet være ude, så dækker de ikke.

Der skal være overløbssikring på vasken, når der ikke er etableret gulvafløb uden for brusenichen.bb, horsens07/03-2007

Svar

Hej

Det er som bb ganske rigtigt skriver en ulovlig installation når der ikke er etableret gulvafløb uden for bruseniche med opkant.
Der står forøvrigt i By & Bygs Anvisning 200 at der "bør" være gulvafløb her.

De første nogle hundrede liter bliver dog opfanget af det, at gulvet i badeværelset er forsænket i forhold til resten af huset (bassinvirkningen), men det ændrer jo ikke ved at det er en ulovlig konstruktion.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg07/03-2007

Svar

den ene cm bassinvirkning der kræves (hvis gulvafløb er forsænket 3 cm i forhold til dørtrin) tager næppe hundrede liter...giraffen, kbh10/03-2007

Svar

Der skal være øverløbssikring når der ikke er afløb,men der er ingen krav om afløb uden for kabinen og med hensyn til om gulvet skal være sænket osv, hvis der er bundstykke med anslag skal der være 2cm til gulvet hvis der ikke er bundstykke eller anslag skal der være 3cm mellem gulv ved dør og overkant afløbsmr, Odense14/04-2007

Rengøring af badekar

Spørgsmål

Jeg har købt et brugt badekar og vil gerne fjerne silicone-rester inden jeg opsætter det. Kan jeg bruge et kemisk middel? Badekarret er lavet af en type plast-fiber (den gængse model)Birgit Vestergaard, Dronninglund05/03-2007

bundventil

Spørgsmål

Hvad er en håndvasbatteri med bundventil?
Venligst Jan HvitvedJan Hvitved, Stubbekøbing04/03-2007
Svar

når man køber et blandingsbatteri med løftestang medfølger der en bundventil til vasken.kp, vordingborg04/03-2007

bidet????

Spørgsmål

hej jeg har i et vvs-katalog set sådan en slags toilet kaldet et bidet. min fætter fra lolland kalder det en kååsvasker, hvad bruger man egentlig sådan en til???linda, københavn04/03-2007
Svar

Til at vaske måsen (eller kååsen som fætter siger)sa, odense04/03-2007

Svar

Det er IKKE et toilet, men netop beregnet til at smukkesere sin anus, samt ædlere dele med EFTER endt toiletbesøg.
Sparer en del toiletpapir, samt giver en renere anus, samt ditto ædlere dele, når disse efter afsluttet nødtørft er rengjorte med vand og sæbe.
Er med til at højne hygiejnen efter toiletbesøg!!!Hygi Ejne, Vandflod05/03-2007

Svar

De såkaldte ædlere dele ( i hvertfald når det gælder hunkøn) har nu ikke så godt af for meget sæbe.HCJ, Odense05/03-2007

Svar

Linda: hvis du vælger at få installeret et bidet, og i øvrigt har en bedre halvdel, bør du ikke blive så glad for bidet''et at du glemmer dine ægteskabelige forpligtelser!T.M., Århus06/03-2007

Trævægge i badeværelse

Spørgsmål

Vi vil bygge et lille toilet med væggene beklædt med aspetræ - det er det man oftest bruger i saunaer i Finland og er særdeles robust overfor vand. Vi påtænker gulvafløb for med tiden at have mulighed for at installere en lille håndbruser til håndvaskens armatur - rummet er på ingen måde stort nok til at der også kan blive plads til et afskærmet bruseområde. Hvis vi opsætter vådrumsgips under træpanelerne, laver gulvet med klinker og vådrumsmembran - er rummet så lovligt til at man bruger en håndbruser derinde i ny og næ? Malene Andersen, Hundested04/03-2007
Svar

Hej Malene, du skal låne og læse SBI-anvisning 200 (vådrum) på biblioteket der vil du finde dit svar. Beklædningen af væggene er ligegyldig der skal laves membran efter foreskrifterne, hvis rummet [link fjernet] er smallere end 130 cm skal vådrumsmembranen føres til "loft".Martin, Glostrup18/03-2007

Næste side »« Forrige side