» Stil spørgsmål
Debatforum
Isolering indvendig af gasbetonydermur i badeværelse?
Spørgsmål
Vi skal til at totalrenovere vores badeværelse og er i den forbindelse i tvivl om hvorvidt man kan isolere indvendigt, da vi har fået at vide det kan blive et problem med fugt bagved isoleringen da man så flytter "dugpunktet" i gasbetonen til bagved isoleringen.
Huset er fra 1952 og bygget af 20 cm dybe gasbetonsten.
Faktisk vil vi helst ikke isolere da rummet er meget lille og indvendig isolering vil optage plads. Men mureren er også bekymret for om fugerne i fliserne der skal op (hvis det forbliver uisoleret)vil blive misfarvet/plettet af mug hvis der trænger fugt igennem.
Ulla, Roskilde14/08-2007Svar
Dugpunktet flyttes altid når man varmeisolerer. Også ved indvendig efterisolering af teglstensmurværk, masive betonvægge osv. - og gasbeton-blok-vægge.
Men det har ingen betydning.
Hovedsageligt fordi man ved efterisolering normalt monterer en dampspærre, således at væggen alt andet lige er mere tør end før.
Der kan ske det at den fugt der måtte forekomme, hovedsageligt hidrørende fra regn, nemmere fryser om vinteren, netop fordi væggen er blevet efterisoleret.
Dette kan medføre afskallinger, men er mig bekendt ikke noget problem for gasbeton.
Derimod advare Rockwool mod problemet ved ydermure opført af hårdtbrændte sten.hpox, Århus14/08-2007
Svar
Tror måske at Litex plader kan være en løsning på dit problem - prøv at snakke med dem. Litex plader er lidt dyrere men ikke hvis du regner håndværkerløn og overfladebehandling ind i detMarie, Møn19/09-2007
Revner i fuger og fliser der er opsat på væg af gasbeton.
Spørgsmål
Vi har overtaget en lejlighed med et badeværelse opført i 1991. 2 af vægene er opført i gasbeton. Herpå er der opsat fliser.
Flere steder på langs af fliserne er der en tynd revne, og det samme er der i flere af fugerne mellem fliserne. Jeg går udfra at gasbeton-vægen har "sat" sig, med deraf følgende revner i fliser og fuge.
I forbindelse med at vi skal renovere badeværelset, er jeg selvfølgelig interesseret i at finde ud af hvordan jeg sikrer at de samme revner ikke kommer i de nye fliser vi sætter op :-).
Er der nogen af Jer der ved hvordan dette løses?
Hilsen
Thomas
Thomas Medard, Valby14/08-2007Svar
"På langs af fliserne" Hvis det er lodret er det fordi væggen er bygget af gasbetonelementer. Revnerne opstår i samlingen mellem elementerne og er meget karakteristiske for samme elementer.
En mulighed for at undgå revnerne er at montere/fastskrue gipsplader(vådrums) på elementvæggene.
Men der findes muligvis også andre metoder.hpox, Århus14/08-2007
Svar
En tanke: ville det have en virkning at lime glasvæv på væggen før fliserne sættes op!?.A, Bby15/08-2007
Svar
Revnerne i fliserne er vandret, men derudover er hjørne-fugerne også revnet, og det er lodret.
God idé at montere vådrums-gipsplader udenpå - er der nogen af Jer der har andre ideer ?
Hilsen
ThomasThomas Medard, Valby15/08-2007
Svar
Skalflex har noget net du kan armere væggene med. Du kan ringe til deres rådgivning på tlf: 86612299.
Over armeringen kan du evt. lave murstensmønster i samme arbejdsgang og derefter vandskure.Erik, Silkeborg15/08-2007
Svar
gummifuge i hjørne fugerne skulle løse det ene problem aa, holbæk19/08-2007
Kontraventiler på kloakafløb
Spørgsmål
Virker det? Jeg har lige haft 30 cm vand retur fra kloak samt eget tagafløb ind i kælderen. Kan man få monteret en slags tilbageløbsstop ude i brøndende? Virker det?
Jeg gider ikke betale en kloakmand en formue, hvis jeg alligevel har vand ind gennem afløbet i kælderen ½ år efter når næste skybrud kommer.
Jesper, Lyngby11/08-2007Svar
Ja, de virker.
Det er en "kugle" der går op og lukker når vandet løber baglæns.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )11/08-2007
God ide til håndbrusinstallation i forb. med gl. Danfoss thermostat
Spørgsmål
Hej [link fjernet]
Vi har to brusenicher med 80'ernes indbygnings thermostat fra Danfoss (den runde med en knop)
Ud over thermostaten er der bruserhoved udtrækket samt et drejegreb ca. halvejs op mod bruserhovedet fra thermostaten hvor man åbner for vandet.
Vi vil gerne have installeret håndbruser ud over bruserhovedet. Er der nogen der har gode erfaringer eller ider vil jeg gerne høre fra jer.
Martin Vinther, Langå11/08-2007Kan man få synet sit nye badeværelse?
Spørgsmål
Jeg har fået totalrenoveret mit badeværelse af andelsforeningen - men er langt fra tilfreds med resultatet. Hvor finder man en byggesagkyndig med forstand på badeværelser der kan komme og vurdere det for mig? Jeg er godt klar over at det vil komme til at koste 2-3.000 kr.
Camilla, Kbh09/08-2007Svar
Det kan du gøre hos mig.
Jeg kan kontaktes på 20934138 Morten Dam, Kbh.10/08-2007
Næste side »« Forrige side