Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Conta vægelementer - udskiftning af vinduer

Spørgsmål

Jeg står over for at skulle skifte vinduer i et Geosan typehus fra 1972, opført med Conta vægelementer med integrerede vindueskarme som en del af den bærende konstruktion. Hvordan gøres dette smartest? Vinduesrammerne kan jo ikke bare tages ud og skiftes.Lars@Bernhard.as, Græsted15/07-2002
Svar

nu har du sikkert for længst løst opgaven :-)

der er flere måder at gøre det på, men det er ikke noget man bør gå igang med uden at have kontaktet en fagmand.
Ikke fordi det er svært, men fordi der er fælder man skal kende :-)Bruno, davir.dk12/02-2012

NYE VINDUER OG DØRER

Spørgsmål

Jeg vil gerne høre fra jer andre ang. nye vinduer og dører. Hvordan kan man sikre sig om det er kvalitet man køber da prisen på det samme vindue/træ svinger utroligt i pris. - og er det bedste materialevalg i dag mahogni eller kan man stadig finde kvalitets træ i eks. fyrtræ.
Hvad syntes i jeg skal købe aht. vedligeholdelse og kvalitet??

PS. dårlig erfaringer M. Valfac alu/træ vinduer pga. isoleringsevne ved ramme og karm.Kim Hansen, Hobro10/07-2002
Svar

Hej

Mahognivinduer er meget holdbare hvis træet er af den rigtige kvalitet (vægt) men kræver meget pasning (olieres 1 - 2 gange årligt).
Hvis du holder dig fra lavprisfirmaerne og tømrermesterne der selv producerer vinduer, så er du godt på vej.

Levetiden på et træ/aluprodukt er nok ikke væsentligt længere men med mindre vedligeholdelse.

Bestil færdigmalede vinduer (med alubundglaslister i alle glasfelter) fra en anerkendt DVC-certificeret fabrik så har du trævinduer med en normal levetid på 25 - 40 år med malerarbejde ca. hver 5. år.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg11/07-2002

Svar

Vægten og hårdheden på træet i vinduet er - som en tommelfingerregel - propertionalt med trækvaliteten.

Hvad du skal vælge afhænger af hvad du vil have af udseende. Et mørkt trævindue i mahogni eller et lyst malet trævindue i fyr-kærnetræ er nok lige gode holdbarhedsmæssigt.

Om du skal vælge en DVC-godkendt fremstiller, siger ikke så meget om kvaliteten i forhold til en ikke-DVC-godkendt fremstiller, men primært om DVC-fremstilleren har en ensartet kvalitet i produkterne.

Fabriksmalede vinduer er efter min mening et dårligt valg, idet du ikke ved hvad du får. Fabrikken maler nok på billigste måde, og grundingsolien er nok heller ikke den bedste kvalitet. Fabrikken har jo oftest kun 2-5 års garanti på produktet. Herefter er det vanskeligt for dig at genbehandle med ny grundingsolie, idet du så skal afrense 100% til bart træ når vinduerne er 5 år gamle. Synd og skam.
Næ, køb hellere nogle i ubehandlet træ, så kan du selv se hvad trækvaliteten er og selv bestemme hvilken træbeskyttelse du vil grunde med og male med fremover. Du får den bedste kvalitet herved, ingen tvivl om det. Blot du husker at træbeskytte INDEN vinduerne monteres i muren(karm mod mur bl.a.).
Dog er de fabrikslakerede vinduer jo MEGET flotte i overfladen fra ny af, da de jo er sprøjtelakerede. Denne flotte overflade de første 5 år får du jo nok ikke hvis du maler med pensel.
M.T., Horsens15/07-2002

Svar

Hej
Til MT Horsens

Jeg er ikke enig med dig i at fabriksmalede vinduer er et dårligt valg og du skriver ingenting om vacuumimprægneringen som man er sikker på er udført ved et DVC certificeret vindue, og dette er et "must" ved fyrretræsvinduer.

Iøvrigt er det noget vrøvl at man skal afrense til 100% bart træ efter 5 år.
Man afrenser afskallede/revnede steder og påfører grundingsolie derefter maler man med vinduesmaling.

Jeg har iøvrigt set en del fabriksmalede vinduer der først trænget til malerbehandling efter ca. 10 år, men syd og vestvendte vinduer skal man nok regne med der skal behandles efter 5-7 år afhængig af placering i husets konstruktion.

www.orla-nautrup.dk, Jebjerg15/07-2002

Svar

Hej Orla.

Vacuumimprægneringen er - som du selv skriver - absolut nødvendigt på fyrretræsvinduer og alt andet fyrretræ udsat for vejrliget og placeret i klimaskærmen.

At du mener jeg skriver noget vrøvl er jo dit synspunkt... Men jeg skriver faktisk at HVIS man vil være SIKKER på at vinduet får en god træbeskyttende grundingsolie( og man samtidig er usikker på behandlingsmetoden/grundolien fra det fabriksmalede vindue), så er det pine død nødvendigt at afrense 100% for at sikre ens egen grundingsolie i at komme ind i træet. Hvis du kun pletafrenser hvor malingen allerede er løs/revnet, så er det jo kun et spørsmål om tid før det løsner sig/revner lige ved siden af der hvor du afrenser.

Iøvrigt er det selvfølgelig ikke normalt at man afrenser 100%, det er KUN hvis man vil sikre sig at træet er behandlet med det malingsprodukt man selv ønsker at bruge. Og det gælder altså både grunding og overfladebehandling.

At der er findes udemærkede DVC-fremstillede vinduer med fornem overfladebehandling er jeg ikke i tvivl om, men jeg siger bare min mening: at det ikke er en forbruger-garanti at købe et DVC-godkendt vindue frem for at købe et ikke-DVC-godkendt produkt, sålænge man ved hvad man får.
M.T., Horsens16/07-2002

Svar

Hej M.T. Horsens

Hvis alle går og tror de ved nok om vinduer til at selv kunne vælge træ/ konstruktionsmetoder, vil det blive rigtig godt at være tømrermester om nogle få år, da jeg har erfaring for at når det er sådan, så er der nogle der skal have skiftet vinduer ca. hvert 5- 15 år.

Se iøvrigt mit indlæg fra den 6 - juli nedenfor. www.orla-nautrup.dk, Jebjerg16/07-2002

Svar

Ja, måske har du ret. Jeg har det bare sådan at jeg gerne selv vil behandle mine ting. Men, som du rigtigt nok skriver, så er det selvfølgelig nødvendigt at man ved nogenlunde hvad man skal kikke efter; Både konstruktivt og materialemæssigt.
DVC-vinduer er gode for "fru Hansen", men folk der interesserer sig for hvad der er godt/dårligt kan jo nok selv finde de gode produkter, uanset DVC eller ej.

Mange venlige hilsnerM.T., Horsens17/07-2002

Svar

Hej M.T. Horsens

DVC vinduer opfylder kravene til vinduer for de fleste (fru Hansener) man kan udmærket finde produkter til induvidualister som vil have mere besvær eller betale mere.
Samenlign med en anden branche:
Jeg har f. eks. på et tidspunkt købt Miele's dyreste vaskemaskine/ tørretumbler og opvaskemaskine og fundet ud af at det holdt ikke en holdt en dag længere end langt billigere modeller, men vi købte alligevel Miele igen.
Er det glæde ved at eje specielle ting eller er man bare en blærerøv?www.orla-nautrup.dk, Jebjerg17/07-2002

Svar

Det er ikke helt korrekt at DVC produkter er ok. Jeg kender flere "godkendte" firmaer som leverer træ med blåsplint til imprægnering. Det ses jo ikke når emnet er malet. Så pas på. Man kan blive snydt, selv af det mest velrenomerede firma. Det er et spørgsmål om tillid. Og den er "relativ".
Find en anden træsort. Hårdttræ. Betal lidt mere. Og vær sikker på at du ikke igen skal skifte vinduer og døre, før du er med at betale dem du købte i god tro.Viggo Thude., Aabenraa25/10-2002

ny dør med skæve mål

Spørgsmål

Hej
Jeg har lige fået lavet en ny hoveddør og jeg har skruet den i,(helt i lod og vage) med der mangler luft foroven og i håndtagssiden så meget at jeg kan faktisk ikke lukke døren helt, jeg har ikke betalt for den endnu, og da jeg ringede for at påpeje sagde han bare at jeg skulle høvle lidt på forkanten og så plet male, (den er købt fabriksmalet)
Mit spm er hvor stor skal luft spalten være mellemkarmen og døren? for neden i håndtagssiden er der 1 mm. og kan jeg kræve en ny dør?
jeg har haft en tømmer til hjælp og han siger at det er på bagkanten der skal høvles
af og så skal hængslerne stemmes i igen og så skal den eftermales
(det skal lige siges at vi købte 17 vinduer og 2 døre og alt andet er HELT perfekt)
MEN hvad kan vi gøre
På forhånd tak Jesper, Ringsted08/07-2002
Svar

Jeg ville ikke betænke mig et øjeblik , jeg ville forlange en ny dør , det er ingen mening i at betale for en skæv dørFlemming, Chr. feld17/07-2002

Svar

Hej Jesper,

Er fuldstændíg enig med Flemming - der må leveres en ny dør (eller gives et kraftigt afslag på den leverede).Jan R., Holstebro30/07-2002

Nye vinduer - kvalitet / levetid

Spørgsmål

Efter en del læsning om dette emne, har jeg det indtryk, at noget af det bedste må være vinduer udført med høj procent kærnetræ, som er behandlet med en imprægneringsvæske med fungicider, rå linolie, og derefter med flere afsluttende lag linolie i den ønskede slutfarve. Er dette korrekt? Og i så fald, hvor man kan man få sådanne vinduer. Er man nødt til selv at foretage al imprægnering og maling, da dette ikke kan udføres industrielt?JMI, Frederikssund05/07-2002
Svar

Hej

I dette tilfælde ville jeg nok anbefale mahognivinduer og så male dem.

Der findes da firmaer der annoncerer med at alle deres vinduer bliver fabrikeret helt i kernetræ.

Dvc certificerede fyrretræsvinduer udføres med 60% kernetræ på udadvendte flader og bliver vacumimprægnerede inden færdigmaling og jeg anbefaler altid en alubundglasliste i alle glasfelter.
Disse vinduer har under normale omstændigheder en levetid på 25 - 40 år.
Termoruder,tætningslister og beslag har ikke længere levetid og hvorfor så investere i karm/ramme der holder dobbelt så længe.
Til den tid er energisituationen nok sådan at det er helt andre vindueskonstruktioner der skal anvendes.

Det var lidt om min mening, reaktioner søges!!

www.orla-nautrup.dk, Jebjerg06/07-2002

Plexiglas

Spørgsmål

Hvordan får man fastbrændt plastikfilm af plexiglasruder? Filmen har siddet der i mange år er og brændt fast af solenJean Kristensen, Arrild03/07-2002

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper