Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isætning af nye vinduer, Kit eller fugebånd

Spørgsmål

Jeg skal til at montere nye vinduer i 1980'er parcelhus, og er i tvivl om hvilken afslutning jeg skal vælge, er det rigtigt at brug af [link fjernet]. Ilmod600 fugebånd udvendigt og så en difusionstæt fuge indvendig ( med bagstop) er bedste løsning eller er den gl løsning med dif.tæt fuge indvendigt og kit udvendigt bedre ? har også set dif.tætte fuger udv. men det må da være en dårligere løsning ? håber nogen kan give et tipPeter, Ballerup08/05-2004
Svar

Hej

Når det er en teglstens mur du monterer vinduer i, er der frit valg med hensyn til valg af fugeløsninger, da teglstenene har den egenskab at de kan borttransportere evt. fugt som komme indefra.

Altså kan du uden problemer lade være med at udføre fugning indvendig, og lave en tæt elastisk fuge udvendig.www. tømrermesteren.com, Jebjerg09/05-2004

Svar

Hej Peter

Selv byggehåndværkerne ved efterhånden ikke, hvad der er rigtigt og forkert ! Der er KUN én rigtig måde at gøre det på, og et utal af forkerte. Det er korrekt, at en teglmur har gode fugttransporterende egenskaber. Men derfor er der nu ingen grund til at udføre en optimalt fungerende fuge udvendigt af kalkmørtel, på en stopning af værk. Du kan godt stoppe det meste ud med mineraluld, men yderst mod fugen bør der bruges værk, da det holder betydeligt bedre fast på fugen. Med en god, åben fuge udvendigt, kan du tillade dig at se bort fra indvendige tætte fuger, som dog stadig er en forbedring.

Grunden til at mørtelfuger ikke udføres så ofte længere er, at tømrere har det skidt med en fugeske i hånden, men tilsyneladende befinder sig godt med de første 50 forskellige klistersprøjter og hurtige løsninger. Tidligere monterede tømreren vinduet og stoppede omkring det. Så kom mureren og færdiggjorde fugen. Men det er der altså ikke tid til længere. Så hellere skifte vinduer hvert 10. år... eller hvad mener du ?Flemming Rasmussen, Hørsholm10/05-2004

Svar

Hej

Jeg forstår ikke rigtigt hvad der menes med:

Men derfor er der nu ingen grund til at udføre en optimalt fungerende fuge udvendigt af kalkmørtel

Der findes faktisk dokumentation for mit indlæg i en SBI rapport, som jeg dog ikke lige har titlen på her og nu, men er almindelig paratviden.

For øvrigt har jeg endnu ikke set et vindue rådne eller forvitre på anden vis, på grund af en valgt fugeløsning ved almindelig montage i parcelhuse.www. tømrermesteren.com, Jebjerg10/05-2004

Svar

Svar til tømrermesteren:

Hmm... ikke så underligt, når der mangler et "IKKE" i min sætning (Men derfor er der nu ingen grund til IKKE at udføre en optimalt fungerende fuge...) Beklager !!!

Tegl (og kalk) er det bedst fugttransporterende byggemateriale vi kender, så du har sikkert ret når du mener at fugt kryber uden om en tæt fuge i et teglhus. Men når en privat husejer selv skal skifte vinduer, så spares der ikke hverken tid eller penge ved at bruge "bollesprøjten", eller lignende narrestreger. Materialerne til en mørtelfuge er langt billigere end siliconeprodukterne, og mørtlen er jo ikke vanskelig at arbejde med.

Erfaringen med de nye fugeprodukter er sørgeligt kort, men der er ingen ende på de ulykker de allerede har medført. Måske vil Peters nye vinduer overleve gummi på tube... måske ikke. Værk og mørtel tager de ingen skade af (viser flere hundrede års erfaring) og så er en mørtelfuge faktisk kønnere i et muret hus.

Værre end gummifugerne, er de elendige trækvaliteter, som vinduesfabrikanter har solgt gennem de seneste 40 år. I 70'erne gik det helt galt, og det er kun så småt ved at blive bedre. Man er dårligt stillet som køber af vinduer i dag, for det er vanskeligt at vurdere kvaliteten på dem. Også derfor bør vinduerne gives optimale betingelser. Et stykke kernetræ fra 1920 vil sikkert klare sig bag gummifugerne, men ikke nødvendigvis et stykke russisk udskud fra 2004, med en tvivlsom vakumimpregnering.

Hvis du nu også mener at Peter lige så godt kan "skumme" sine vinduer fast, mens han alligevel har fat i sprøjten, så opgiver jeg det sidste håb om dansk byggehåndværks fremtid.

VenligstFlemming Rasmussen, Hørsholm11/05-2004

Svar

Hej Peter
Jeg vil da tillade mig at blande mig en smule i debatten, da jeg er en meget varm fortaler for at mørtelfugerne bliver "genindført" i dansk byggeri. Det er en stor stor fejl at huse nu til dags ikke kan bygges uden at der pumpes læssevis af "tyggegummifuger" ind alle vegne.
Dette emne har været behandlet flere gange og jeg vil derfor kort henvise dig til at du går ud på den side hvor der kan søges. Hvis du søger på ordet "elastisk fuge" kan du læse mit svar til Kim Hybel fra den 09.07.2003. Jeg tror at det vil harmonere meget godt med Flemmings fine svar. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk11/05-2004

Svar

Hej, tak for svarene til Flemming og Thorsten, jeg vælger helt klart at anvende kalkmørtelfuge, men jeg fik at vide at der med fordel kunne blandes hestehår i, er der nogen forklaring på det, eller kan jeg ikke bare bruge almíndelig 1 til 3 blanding ? Peter, Ballerup13/05-2004

Svar

Det er rigtigt at der ofte bruges “fæhår" som tilsætning i fugemørtel. Oprindeligt var hår fra køer vist det mest almindelige og tilgængelige materiale, men hestehår er der sikkert ikke noget i vejen med, når de bare har en god længde.
Virkningen man ønsker at opnå med hårtilsætningen, er ganske enkelt en fiberforstærkning af den porøse mørtel. En mørtelfuge mellem mur og træ er hele tiden udsat for små bevægelser, når træet udvider sig og svinder igen, i takt med luftens fugtindhold. Derfor opstår der efterhånden revner i den, og til sidst nedslides den så meget, at den må skiftes eller ihvertfald repareres på noget af strækningen. Med fæhår i mørtlen udsættes det tidspunkt, hvor fugen må gøres om. Kalk- og Mørtelværkerne kan hjælpe med fæhåret. Du KAN altså udelade fæhår, men må så leve med en knap så holdbar fuge. Det er den eneste forskel. (Fæhår lugter i øvrigt fælt i den våde mørtel :-)

Et stort plus ved mørtelfugen er også, at den meget lettere fjernes/kradses ud, når den engang skal repareres. De nye gummifuger er ganske forfærdelige at fjerne, og de holder altså heller ikke evigt, selvom mange tror det. Sollys nedbryder kunststofferne, og gør dem efterhånden stenhårde.

VenligstFlemming Rasmussen, Hørsholm13/05-2004

ilægning af 3 punktlås i eksisterende hovedør

Spørgsmål

Jeg vil gerne høre om det kan lade sig gøre at sætte en 3 punkt lås i en eksisterende hoveddør, og er der en hjemmeside om 3 punktlåse og leverandørerPeter helmuth jørgensen, Nykøbing Falster07/05-2004

Avanti plastikvinduer

Spørgsmål

Er der nogen som kan oplyse mig om, hvilke firmaer der laver samme profiler til vinduer som avantiplast gjorde. Søren, vamdrup06/05-2004
Svar

Hej Søren. Jeg mener at Avanti Plast a/s i sin tid blev solgt til Rationel døre og vinduerLars Lykkegaard, 8220 Brabrand02/06-2004

Svar

Engro Vinduer og Døre
Hovedgaden 75 C, Hellevad
6230 Rødekro
Tlf. 74669641 - Fax 74669746
E-mail engro@sdvc.dkFinn Bojer, Auning20/08-2004

Vindueskarme, males eller ?

Spørgsmål

Har lige købt en ejerlejlighed hvor vindueskarmene er vel 20 år gamle.

Selve vindueskarmen er god nok, men den har en grim overflade (sort med hvidt)

Hvordan maler jeg dem letteste med det bedste resultat.

Eller kan man købe noget som der kan limes ovenpå så man få en flot vindueskarm ?
Ronnie, Ringsted03/05-2004
Svar

Hej Ronnie
Har du mulighed for at at tage et par nærbilleder af dine vinduskarme og sende dem til mig på cjensenogsonner@msn.com
så kan jeg give dig en behandling anvisningMalerfirmaet c. jensen og sønner, Sandved08/05-2004

udskiftning af vindueskarme

Spørgsmål

HEJ
VI HAR KØBT NYT (GAMMELT HUS), HVOR DER ER GAMLE MARMOR VINDUESKARME. DISSE VIL VI GERNE UDSKIFTE MED NOGLE PÆNE HVIDLAKKERET [link fjernet] DER NOGLE DER EVNT. KENDER TIL EN WEB [link fjernet] FORHANDLER .CHRISTINA, KASTRUP29/04-2004

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper