Træ Guiden - Byggeri.dk - Alt om træ

Byggeri.dkTræ Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Træterrasse laver mængder af fnuller/splinter

Spørgsmål

Har købt et helt nyt hus med terrasse af Bankaraitræ. I løbet af vinteren har træet lavet voldsomme mængder/kager af fnuller/små splinter, som sætter sig mellem brædderne. Hvorfor gør træet det og hvad gør jeg ved det? Håber på en forklaring og gode råd. MvhEva, Fredensborg komm.25/03-2015

Wegner bakkebord. ask er flækket.

Spørgsmål

Mit søde lille dyre bakkebord er flækket midt over, i to lige store dele (kun bordplanden) tror det er ask eller eg. Mit spørgsmål er om det kan limes så det bliver pænt og hvor får man gjort det? Nina, Herlev24/12-2014
Svar

Jeg er møbelsnedker, og her derfor erfaring med resturering af møbler.
Det kommer selvfølgelig an på hvordan skaden ser ud, men i de fleste af sådanne tilfælde, kan man godt lime emnerne sammen igen, og få et flot resultat.Ruben, 10/03-2015

Branddrøjt træ

Spørgsmål

Kan man betragte Ipe træ som branddrøjt? Er der en norm for i hvilken grad forskellige træsorter er branddrøjt? Hårdttræ må eksempelvis være mere branddrøjt end fyrretræ. Mvh PerPer Christoffersen, Frederiksberg13/12-2014
Svar

Kort svar - nej !
Alt træ er, uanset træart, er brandteknisk klassificeret som D-s2,d2 (klasse B materiale) i det europæiske klassifikationssystem.

Du kan selvfølgelig umiddelbart have ret, men da mange eksotiske træsorter er så forskellige og med så stort udvalg af sorter, selv inden for samme gruppe, så har man nok besluttet at holde sig til det sikre, og klassificere alt træ ens.Henrik, Nn, nn,14/12-2014

må man skrue i en limtræsbjælke??

Spørgsmål

Hej. Jeg skal have lavet noget udhæng og har hørt man ikke må skrue i en limtræsbjælke. Kan det virkelig passe? Hilsen MartinMartin sejersen, herlufmagle10/12-2014
Svar

Næ ?
Hvorfor dog det ?
Hvordan vil du ellers fastgøre noget i limtræ ?Henrik, Nn, nn,10/12-2014

Problemer med udlusninger af vinduer

Spørgsmål

Jeg står over for et problem vedrørende udlusning af vinduer i et projekt i Københavnsområdet, som jeg håber i kan hjælpe mig med at besvare. Opgaven bestod i at flere vinduer havde rådskader udvendigt, hvor bygherre ikke ønskede at udskifte de gamle vinduespartier til nye, men at der blev foretaget en kosmetisk reparation, som i at de steder hvor der var råd skulle der laves udlusning. Tømreren gik i gang med at skære alt det rådne træ væk, indtil der kun var frisk træ tilbage i karmene. Alle samlinger blev udført i overensstemmelse med hvordan samlingen mellem det eksisterende vinduer skulle laves, for at undgå at der kunne opstå råd i samlingerne på et senere tidspunkt. Træet der blev brugt, var af samme type (fyrtræ)som vinduerne, der både blev limet og skruet fast. Efterfølgende overtog maleren opgaven med at male vinduerne, med maling beregnet til udvendige brug. Det er herefter at problemerne opstår. Efter vi havde malet vinduerne færdig, begyndte samlingerne at revne mellem det eksisterende karmtræ og udlusningen vi havde limet i. Vi tog tilbage og sleb alle samlingerne, så de igen var plane og malede dem over 2-3 gange. Desværre har vi over en periode på 2-3 måneder måtte tage tilbage flere gange og slibe samlingerne til og male om igen, da man igen kan se samlingen at det eksisterende træ udvider sig, mens det nye ikke gør. Vi har haft flere teorier op og vende om hvad der kan skyldes at karmtræet udvider sig så meget, at samlingerne skal laves om, men har ikke fundet en løsning på hvordan vi skal løse problemet. De eksisterende vinduer er fra slutningen af 80’erne hvor huset blev bygget. Spørgsmålet er om der kan gøres noget for at undgå at man kan se hvor henne vinduerne har udlusninger, eller at der ikke er noget at gøre ved det. Lasse Monnerup Lauridsen, Helsingør17/11-2014
Svar

Uanset at træ er af samme type, så er det ikke sikkert at "opfører" sig på helt samme måde.
Ad åre vil der dog sikkert opnås en "ligevægtstilstand" så forskellene vil blive mindre og mindre.
Husk dog på at træ er et naturmateriale. Alt for mange mennesker vil have et naturprodukt, men forventer at produktet opfører sig som noget helt andet.
Henrik, Nn, nn,17/11-2014

Næste side »« Forrige side