Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Billigt og godt stillads århus

Spørgsmål

Jeg skal bruge et stillads til nyt tag på lille hus på ca. 60 kvm i grundplan. Der bliver gået frisk til sagen, så stilladset skal kun står der er i max 14 dage (ved solskin :-) ).

Det er i Århus.

Er der nogle der kan hjælpe med et godt stillads til billige penge?
Kenneth, århus09/07-2009
Svar

Hvem har du allerrede spurgt?
Finn Hassel, Egå09/07-2009

Svar

Hej

Jeg har spurgt Per Berg stillads i Århus.

Er der slet ingen hjælp?

Kenneth, Århus10/07-2009

Blafrende undertag

Spørgsmål

Kan det være rigtigt at et alm. undertag (Monarfol xxx) skal blafre mange steder, på et nyt hus?. Får man en K1/K2/K3 for dette ved et evt. hussalg?.Lars, Silkeborg08/07-2009
Svar

Det kan godt passe!
Det er almindelig kendt at Monarfol har tilbøjelighed til at blafre.
Måske er dit tag monteret forkert eller også mangler der "antiblafrings-fjedre" ellr andet der hindre at undertaget blafrer.
Nu skriver du ikke om der er Monarfol 250 eller 500, men her har du monteringsanvisningen, (Laaaang) og DUKO´s klasificering.
[link fjernet]
[link fjernet] Søren Søndergaard, Randers08/07-2009

Svar

Der er monteret de skum-klodser som man anvender nu om dage, men undertaget har mange steder ikke kontakt med disse klodser, dvs. det er ikke ordentligt spændt ud. Det er type 250, men skulle i øvrigt være 500 iflg. Icopal, til vores betontagsten. Hvilken betydning har det?.
Mit spørgsmål er egentligt om det normalt opfattes som OK at aflevere et nyt hus med denne blafren. Og om det giver anmærkninger i en evt. tilstandsrapport (hurtigere slid på undertaget pga. de fysiske påvirkninger)?.Lars, Silkeborg08/07-2009

Svar

Det er et godt spørgsmål.
Jeg ved det faktisk ikke, men jeg vil tro at det accepteres.
Dels fordi det har været et kendt problem de sidste 20 år og endelig fremgår det af det pågældende punkt i DUKO-certifiveringen:

Er materialet angiveligt uden risiko for blafring? Nej

Det er muligt at blafreriet kan dæmpes ved sammenlimning, men snak endelig med producenten så længe der er garanti på produktet.

Personligt fårstår jeg slet ikke hvorfor man bliver ved med at anvende produktet. Det er jo en nødløsning at skulle proppe dimser i for at forhindre blafring.

Søren Søndergaard, Randers08/07-2009

Svar

Ja, ved banevarer vil der altid være risiko for at det blafrer desværre.

Derfor jeg ikke har brugt det i mange år efterhånden, benytter kun fast eller pladeundertage som nogenlunder i samme prislejde som banevarer.

[link fjernet]Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland08/07-2009

Svar

Søren...
-jeg er ikke helt med på hvad det er du tror accepteres: er det "blafren i et
nyt hus" eller at blafren accepteres ifbm. en tilstandsrapport?
-mht. teksten i DUKO-cert: næsten uanset opspændingsforholdene vil det være
muligt at få en folie til af blafre, ved tilpas vindretning og -styrke,
derfor "risiko". Men det er jo noget helt andet end at det altid blafrer fordi
klodserne ikke hjælper med udspændingen af folien. Jeg kan derfor ikke se at
DUKO-cert. aldeles blåstempler blafren.

Altså: opfattes det normalt som OK at bygmester afleverer et nyt hus, hvor der er meget blafren, hidrørende fra at undertaget ikke er monteret udspændt, ej heller "efterudspændt" vha. de nævnte klodser?.Lars, Silkeborg09/07-2009

Svar

Det var et spisfindigt spørgsmål.
Jow. Iflg. DUKO skal du acceptere en vis blafren uanset om dit undertag er monteret korrekt eller ej.
Men hvis dit undertag ikke er monteret korrekt er det en fejl og den vil blive noteret i tilstandsrapporten. (Hvis den opdages jo)
Men af side 16 i Icopals arbejdsvejledning fremgår det at:
"Blafring
Undertaget skal udføres på en sådan
måde, at det ikke støjer (blafrer) under
storm og bliver slået op mod lægter og
afstandsbindere. Dette kan [link fjernet].
sikres ved hård opstramning af undertaget,
fraskæring af overlæg større end
100 mm og/eller ved brug af Monarfol
fjeder. Se s. 31 for montering af
Monarfol fjeder."
Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen begrænsning af i hvilke temperaturer Monarfol må monteres. Det er jo nemmere at stramme hårdt op i 20 gr end i -5 gr.
Konklusion.
Icopal påstår at deres undertag ikke blafrer når det er monteret korrekt.
Duko siger at selv om om det er monteret korrekt kan en vis risiko for blafring ikke udelukkes.
Konklusion 2. Uanset hvad monteringsanvisningen foreskriver tror jeg stadigvæk at en vis blafren må accepteres, men hvis du kan få Monarfol til at påstå det modsatte har du jo en god sag.
Konklusion 3. Få en konsulent fra Icopal/Monarfol til at kikke på bedrøvelighederne.

Til sidst. Min personlige erfaring er at banevareundertage blafrer og støjer mere eller mindre.
De bitumenbaserede er så tunge at de stort set aldrig høres.
Dem af tekstillignende materialer blafrer ofte noget mere, men det støjer ikke ret meget.
Og så er der Monarfol. Det blafrer og støjer en del, formodentligt fordi det er plast.
Monarfolfjederen er en nødløsning. Først kom nemlig undertaget, men eftersom det larmede så meget at folk ikke kunne sove i deres nybyggede huse opfandt man fjederen.Søren Søndergaard, Randers10/07-2009

Svar

Det ser ud til at det er Duko der erkender begrænsningerne vedr. en udspændt folie, og Icopal der overdriver lidt pga. af nogle PR-overvejelser.
Jeg vil prøve at kontakte Icopal og høre deres mening om min situation.
Og en lille præcisering mht. "...blåstempler...". Det jeg mener er at Duko-teksten ikke automatisk betyder at blafren er OK uanset årsagen.
Så vi er helt enige, Søren.
Det "glæder" mig i øvrigt at montage-sjusket (som årsag til blafren) noteres i en tilstandsrapport, da det må være uden for enhver diskussion at bygmesteren skal aflevere et nyt hus i en stand der vil give en fejlfri [link fjernet].
Jeg siger mange tak til Søren for svarene.

Er der en af læserne der er bygningssagkyndig (læs: laver tilstandsrapporter) og som kan fortælle hvilken karakter (K1/K2/K3) et ikke udspændt undertag vil få?.Lars, Silkeborg10/07-2009

Tagrender

Spørgsmål

Jeg skal til at skifte tagrender på mit sommerhus - og vil høre om flg.:

Vedr. rheinzink tagrender:

Rheinzink er vel et reg. varemærke?

Så når man køber rheinzink, er det vel fra samme producent?

Hvordan kan man mon anvende sine gamle rendejern - findes der specielle rendejernskapsler til rheinzink? j jørgensen, bagsværd05/07-2009
Svar

Rheinzink er et firma og jeg mener bestemt at nye render vil passe i de gamle jern.
[link fjernet]
Der findes Plastmo rendejernskapsler i zink. Danny Fløjmose, Skjern05/07-2009

Udluftningsstudse til tegl

Spørgsmål

Jeg vil gerne have nogle tudesten i mit tegltag (ingen undertag), men jeg har ikke fundet nogle.

Finder der nogle udluftningstudse (eller hvad sådan nogle størrelser nu kan hedde) som kan monteres på stenene men de sidder på?

Tak,Peter, Fyn05/07-2009
Svar

Tudtagsten eller ventlationstagsten køber du i din trælasthandel. De fremstilles i tegl og plast.
Du køber en tudtagsten og udskifter den med den eksisterende. Du kan nok læse på bagsiden hvilken type du har på taget og forhåbentlig kan der findes tilsvarende tudtagsten.karl G. Hansen, Søndersø05/07-2009

Svar

Tak for svaret Karl, men jeg har altså ikke været i stand til at finde nogle tudtagsten der passer. Derfor gik mit spørgmål om man kan bore et hul i nogle af tagstenene og sætte en dertil egnet tingest i, og i så fald hvad sådanne tingester hedder. Peter, Fyn05/07-2009

Svar

Tja, alt kan jo lade sig gøre.
Men Jeg tror ikke at metoden er afprøvet i praksis.

Nu ved jeg ikke hvor mange steder du har ledt. Der findes firmaer der har specialiseret sig i gamle tagsten, [link fjernet]. det her
[link fjernet]

Hvis du nu havde skrevet navnet på stenene i dit spørgsmål så kunne det jo vlære at nogle af læserne havde en omkel hvis naboes tante i synderjylland lå inde med en 20-30stykker.

Endelig er der jo det store udland. Mange tagsten kommer fra Tyskland.Karl G, Søndersø05/07-2009

Fladt tag uden ventilering

Spørgsmål

Hej

Jeg er ved at renovere et lille badeværelse, og da jeg pillede loftet ned ventede der mig en ubehagelig overraskelse.
Over dampspæren var isolering og lægter meget fugtigt. Fugten er formentligt kommet ind i konstruktionen fra et hul i taget, og da der ikke har været ventilation i rummet over isoleringen er det ophobet sig.
Taget er et fladt støbt betontag der fik lagt tagpap ovenpå sidste år, så hullet skulle være udbedret nu. Problemerne er nu
1) Hvordan sikrer jeg mig at al fugt er ude af konstruktionen inden jeg laver nyt loft?
2) Hvordan etablerer jeg ventialtion i hulrummet over den nye isolation? Der er på 2. sal, så det er ret svært at monterer noget udenfra.

På forhånd tak og god sommerJL, Odense02/07-2009
Svar

Det må du forklare lidt nærmere.

For det første undre det mig at der ikke er råd og svamp i lægter og isolering hvis der har været fugt i konstruktionen mindst et år.
Dernæst kan der jo kun etableres ventilation såfremt badeværelset ligger ud mod ydervægge på mindst 2 sider, og helst alle fire.
Er der andre rum hvor loftkonstruktionen er udført på samme måde?
Hvad er der ovenpå betontaget? Terrasse?
Hvad slags hus har du. Og hvor gammelt?Gunnar Larsen, Holme02/07-2009

Svar

Hej Gunnar

Tak for det hurtige svar - jeg prøver at forklarer nærmere.
Jeg bor i et gammelt byhus (ca. 100 år), hvor toiletterne senere er bygget "bagpå" som et "tårn". Toilettet her er det øverste i tårnet og måler kun 1.3 x 0.95 m. I de andre toiletter i tårnet er loftet etageadskillelse, så de er ikke udført på samme måde.
Tårnets tag er et gammelt betontag, som nu er beklædt med tagpap.

Lægterne smuldrede helt og pudset faldt ned mange steder - så jo der er tale om råd (og evt. svamp). Lægter og løst puds er fjernet, så hvordan sikrer jeg mig at alt råd og svamp er dødt inden jeg laver et nyt loft?

Hvad ventilation angår, er der så nogen der kender en måde at lave en murgennemføring fra indersiden eller andre forslag?

JL, Odense02/07-2009

Svar

Det er rigtigt at der skal være et rum over det nye loft. Og det skal være min. 5 cm og gerne mere.
Og dampspærren skal være 100% tæt denne gang, med tapede samlinger og fugning langs rilstødende bygningsdele. I det helt taget tæt.
Jeg kan ikke lige finde på hvordan ventilationen skal etableres men der kan udtages nogle sten eller bores nogle huller evt med diamantkopbor.
Det problematiske består i at der jo ikke må kunne trænge vand ind, så hullerne skal afdækkes med riste eller andet.
Hvis der er lidt udhæng hjælper det måske lidt på sagen.

Ikke for at male fanden på væggen, men det er en problematisk konstruktion du har.
Det er nemlig ikke sikkert at fugten i den gamle isolering og lægter er fra før der blev lagt tagpap på.
Det kan nemlig tænkes at den nye tagpap dannen en dampspærre som forhindre damp/fugt fra badeværelset, (hvis opvarmet), i at slippe ud gennen betontagpladen. Som nok er gammel og ikke hverken damp- eller vandtæt.
Det havde faktisk været bedre at isolerer på oversiden, inden der kom tagpap på.

Der er formodentlig ikke svamp, i såfald ville du have bemærket myselier eller andet. Men er selve betonundersiden intakt? Hvis der er afskallinger og synlig armering så er det ikke så godt.

Det er hvad jeg lige kan komme på, men du spørger bare igen, jo.

Gunnar Larsen, Holme02/07-2009

Svar

Hej igen

Det jeg kan se nedenfra er trolltex (?) som er blevet brugt til at støbe taget på, der er blevet pudset direkte på det, men pudsen har jeg banket ned, da den sad meget løst. trolltex''en virker ikke medtaget, men jeg kan ikke vurderer betonens tilstand udover at den vist havde en enkelt overfladisk revne inden der blev lagt tagpap på.
Det lyder ikke så godt med at tagpappet kan fungere som dampspærer, men dette problem vil vel også blive afhjulpet, hvis det er muligt at lave en fornuftig ventilation.
Der er desværre hverken udhæng eller andet der kan beskytte for en rist, men jeg må forhører mig rundt omkring.

Tak for det gode svar

PS: Jeg fik en autoriseret tagpap mand til at lægge det pæ, sæ han kunne godt have gjort opmærksom på det problematiske i opbygningen. JL, Odense02/07-2009

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.