Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Tegninger til værelser

Spørgsmål

Vi ønsker at lave en værelsestilbygning på vores 1 1/2 plans villa. det drejer sig om 2 værelser
samt en fordelingsgang ialt ca 27 m2. Er der nogen, som kan være behjælpelig med byggetegninger (evt. studerende). Vi er selv indstillet på at lave en del af byggeriet, men vi mangler lidt hjælp til at komme igang.
Susanne Lorentzen, Åbyhøj12/06-1999
Svar

Du er velkommen til at tage kontakt til en arkitekt. Det koster ikke noget.Klaus Madsen, arkitekt maa, Sorring16/06-1999

Udgravning af kælder

Spørgsmål

Jeg kunne godt tænke mig at vide om der er nogen der har prøvet at grave ud til en kælder under en stue før. Under vores stuegulv er der nu ca 50 cm og derunder kunne jeg godt tænke mig at grave ud til kælder, jeg kan komme til´at forlænge soklen udefra der nu stikker ca 90 på to sider.
Hvorledes er fremgangsmåden. er det noget med at grave først ca 1 meter i breden og 1.5 ned også støbe og så vente til det er tørt - så videre. Er der nogen der har prøvet det her før, der har nogen gode råd?
Allan, Glostrup30/05-1999
Svar

Glem det, man udgraver kun under eksisterende bygninger af nød, p.g.a. prisen. Skulle du mod forventning aligevel prøve er der her en anvisning.
1) du undergraver et stykke på 1 meter , sætter forskaldning op og støber, herefter køber nu speciel betontilsætning der udvider sig således at du kan underfuge afstanden mellem eksisterende fundament og det nye som du afslutter ca 2 til 3 cm. under eksisterende fundament.
2) Altså du støber en meter af gangen og lader en meter stå uden at grave op, herefter når du har støbt kan du udgrave de stykker som du først lod blive stående.
3) Som du nok kan se er det kun noget man laver af nød og ikke af lyst.N.N., .06/07-1999

Leca helvægselementer kontra Ytong

Spørgsmål

I forbindelse med nybyggeri har vi fået tilbud om 100mm bagvæg og skillevægge i enten Leca helvægselementer eller YTONG planblokke. Er der nogen der har erfaring med disse? Min bekymring omkring Leca er hvorledes den opfører sig i forhold til beton, når der skal bores i den? Hvem af disse to er mest lyd isolerende?
Hans L. Hansen, Lem17/05-1999
Svar

Alt andet lige vil vægge der vejer mere have en bedre lydisoleringsevne. Dvs. at lecavæggen er at
foretrække, da den mindst vil veje det dobbelte som YTONG. Mht. boring har vægge af letbeton den fordel at man kan slå søm i. Ligeledes behøver man ikke en slagboremaskine for at hænge et billede op, hvilket ville være tilfældet med en betonvæg. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Tinglev Elementfabrik på 7464-3900, hvor du i øvrigt også kan købe
alle ovennævnte produkter.Flemming Sørensen, Tinglev01/06-1999

Svar

Svar til Flemming
ÆVL....
Vægten på materialet har intet med dennes lydisolerendes [link fjernet] du nogensinde boet i et lejligheds byggeri af BETON. Du kan høre alt og jeg mener ALT.
Peter Jakobsen, Aalborg29/03-2000

Tegneprogram til PC

Spørgsmål

Da jeg planlægger at bygge nyt hus, kunne jeg tænke mig selv at lave arkitektskitser, grundplaner mv. Hvor finder jeg et lille, rimelig brugervenligt 'hjemmearkitektprogram' til min PCer. På forhånd tak!
John Nielsen, Skagen15/05-1999
Svar

Prøv [link fjernet] og kig på 3d home architect. Jeg har det i en ældre version, som desværre kun kan arbejde i fod og tommer, men ellers er det et godt program. Floorplan 3d kan ikke anbefales.
Lars Feldborg, Herning29/05-1999

Svar

Med 'Komputer for alle' nr. 5/1999 fulgte et fantastisk godt program til formålet. Det hedder 'Floorplan 3D'. Bent Grandt, Nordborg30/05-1999

Svar

Alle grundplaner og selve indretningen af værelserne med møblering osv. kan ske med 3D Interiuer Designer, der er et meget overbevisende 3D program til kr. 299,-.

Klik her
[link fjernet]Michael, Glostrup24/11-1999

Manglende fundament

Spørgsmål

Vi har købt et hus fra 1953 hvor der er bygget et værelse til i 1983. Det viser sig nu at fundamentet under denne tilbygning kun stikker 40-50 cm dybt. Vi har tegnet en ejerskifteforsikring og anmeldt skaden, men fået det svar at man ikke mener der er umiddelbar fare for skader siden der jo ikke er sket noget i de år tilbygningen har eksisteret. Nu til det egentlige spørgsmål: Er det manglende fundament ulovligt ? Vi har planlagt at udskifte taget på hele huset til et tungere tegltag. Er en eventuel kommende skade pga det manglende fundament vores eller forsikringens problem ?
Tilbygningens fundament har på de 3 sider været beskyttet af hhv udestue, drivhus og fliser så det er begrænset hvor meget vand/frost der er kommet til fundamentet. Alle 3 ting fjernes i forb.m. vores haveplaner. Er vi sikre på at få problemer næste gang vi har en hård vinter?
Nina, Hillerød03/05-1999
Svar

Prøv at kontakte Firma Dines Jørgensen & CO, Mogens Bille Hansen, på 48260666. Han ved alt om sådanne problemer.
Michael Petersen, Hillerød13/05-1999

Svar

Jeg har selv opleve det, at der ikke var nok fundament. Der er sket en forskydning af det selvest hus og tilbyggning og der kom en revn i muren. så jeg vil forslå at i for en avokat på og for den tidliger ejer til at betale for udgifter til at støbe en sokkel under hus. Jeg ved ikke om det er sanden jord eller ler joder ved sand jord skal fundament skal 0,90 m under jordniveau for at være frost fri og på ler- og vandholdige jorde skal den 1,2 m under jordniveau.R.S., Mors19/05-1999

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail