Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

At bygge et lille sommerhus

Spørgsmål

Vi skal til at bygge et lille sommerhus på vores tomme grund, men vi har aldrig prøvet det før. Er der nogen som ved hvor man kan finde noget praktisk information, i forhold til kostruktion og evnt materialer.Karina, Kbh S07/07-2003
Svar

Hej Karina
Skal i selv tegne, få det godkendt og bygge eller skal i have professionelle folk til noget af arbejdet?
Sådan et projekt starter jo som regel med at en bygherre har nogle ideer som er opstået ved at ting han har set enten ved rejser, "dameblade", danske eller udenlandske boligblade, brochurer om alverdens typehuse mm. -- og derpå en god og grundig snak med en arkitekt der kan sortere ideerne og med grundlag i en samtale eller to kan få udformet et skitseforslag som bygherren så kan gå videre med selv - eller få arkitekten til at færdiggøre.
Gå evt. en tur på biblioteket og find nogle bøger om sommerhuse og feriehuse eller kig på nogle af de mange udenlandske arkitekturtidsskrifter som som [link fjernet] står til skue hos stormagasinernes kiosker (Magasins kælderetage).
Hvis du vender tilbage skal jeg gerne prøve på at svare så godt det er muligt på denne måde. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/07-2003

Svar

Hej Karina
Hvis din usikkerhed går mere specifikt omkring materialer, kan det være en god idé at besøge Byggecentrums udstilling på Lautrupvang 1 B i Ballerup. Der er åbent alle ugens dage fra klokken 10-17.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/07-2003

hvad koster det?

Spørgsmål

Hvad er kvm prisen for at bygge ca. 50-60kvm til et alm. parcel hus. skal indeholde stue, soveværelse og badeværelse evt. et kontor?Dorte Ottosen, Århus07/07-2003
Svar

Hej Dorte
Du skal nok regne med ca ca. kr 10-12.000,- + moms pr m2 for en rimelig god almindelig standard. Den endelige pris kan afhænge af jeres egen indsats samt hvor luksuriøst i bygger - byggematerialer kan fås i mange standarder og kvaliteter og især når der følger et vådrum med kan m2-prisen hurtigt komme højere op hvis man ikke kigger nøje på hvilke produkter der bruges. Gulv- og vægfliser kan [link fjernet] fås fra kr 100,-/m2 til langt over kr 800,-/m2 ligesom prisen på saniteten også kan spænde MEGET vidt.
Mit råd er dog at du skal lade være med at benytte de allerbilligste materialer eller sanitetsprodukter, men vælg som minimum det der gængs på markedet fra anerkendte leverandører og sørg for at byggeriet udføres korrekt på grundlag af et ordentligt projektmateriale samt skriftlige aftaler om HVAD der skal udføres med diverse entreprenører. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/07-2003

byggetilladelse?

Spørgsmål

vi er snart klar til at søge byggetilladelse, tegninger er klar og det hele. Men hvad hvis der sker noget uforudsigeligt så byggeriet bliver udsat, bliver byggetilladelsen så for gammel? er der en frist for hvornår byggeriet skal begynde. ( det er ikke ny byggeri men en større renovering + tilbygning af huset+garage.Maiken Larsen, Blokhus07/07-2003
Svar

Hej Maiken
Ifølge byggelovens kapitel 4, §16, stk 1, bortfalder en byggetilladelse, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Byggeloven er den overordnede lov som bygningsreglementerne er bundet op på.
Byggeloven - bekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998. Du kan søge på den på nettet og få den fulde ordlyd.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/07-2003

Arkitekt

Spørgsmål

Er der nogle som har anvendt en arkitekt, som de også kan anbefalde os. Vi skal bruge lidt hjælp til nedrvining af en væg, nyt køkken, og ny trappe til 1. sal. Det skal selvfølgelig være en som ikke er for dyr og som kan tilbyde sin hjælp indenfor en overskuelig fremtidHanne, Lyngby04/07-2003
Svar

Du er velkommen til at kontakte underegnede. Jeg er arkitekt og har erfaring i rådgivning af ombygninger/moderniseringer [link fjernet].
Ring evt. for en uforpligtende samtale på tlf.: 45831416Bjørk Bigum, 2830 Virum08/07-2003

Dobbelt garage

Spørgsmål

Er der nogen der kan give et bud på en rimelig bredde for en dobbelt garage ?

Jeg overvejer at opføre en garage i forlængelse af mit hus, således at garage og hus deler samme tagkonstruktion (bredden af garagen bidrager således til den samlede længde af taget, og dybden af garagen er således = bredden af huset = 7,5m). Dog ønsker jeg fri passage mellem hus og garage - Er der nogle minimumskrav til denne afstand ? Kristian Poulsen, København NV25/06-2003
Svar

Hej kristian
Der er ingen minimumsKRAV til bredden af en dobbeltgarage, men når man udfører p-pladser skal de minimum være 2,5 x 5 meter. I en garage vil jeg dog anse dette for at være for lidt - bilens døre skal gerne kunne åbne ordentligt. Tag en tommestok i hånden og lav nogle praktiske forsøg evt. på en parkeringsplads. Prøv evt. situationen med 2 biler hldende ved siden af hinanden. Hvor meget plads kræver det at komme ud og ind af bilen - evt. med indkøbsposer, små børn på bagsædet, svigermor mv.
Mht. afstanden imellem hus og garage er der et krav i Bygningsreglementet for småhuse til Adgangs- og tilkørselsarealer:
Adgangsarealet skal være udformet således at bebyggelsen kan benyttes af personer hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer skal være mindst 1,3 meter bredt.
Dernæst står der en del om ramper og trin. BR slutter punktet med at der skal være mulighed for efterfølgende at kunne opfylde de beskrevne krav.
Hvis du overholder de 1,3 meter afstand imellem hus og bil som minimum når bilen er parkeret i garagen, vil jeg mene at du er dækket ind. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk26/06-2003

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail