Hej
Du kan evt bestille gevindstænger i 1 m længde (rustfri eller galvaniserede) på en tømmerhandel/byggemarked og så montere en møtrik i den ende du støber ned.
I mange tilfælde tror jeg ikke det er nødvendig med møtrikken, men den skader i hvert fald ikke.www.tømrermesteren.com, Jebjerg04/11-2003
Hvordan kan det være at huset ikke kan bære en førstesal ?
Er for- og bagmur måske ikke murede op ?
Ved godt det ikke var det du spurgte om :-)Claus, Svendborg07/11-2003
Kan førstesalen ikke bære, hvis man understøtter med søjler eller lignende på ydersiden af huset, så det ikke kun er de existerende vægge der skal bære ? Jeg har kun hørt om det, aldrig set det.T. Jensen, Glumsø07/11-2003
Hej Steve
Jeg har før svaret dig på spørgsmål om at bygge en 1. sal på huset. Har du været hos en ingeniør og fået ham til at lave en beregning, fordi jeg forstår ikke helt hvis det slet ikke kan lade sig gøre.
Har du plads nok på grunden til at opføre ekstra 72 m2 + arealet af kælderen med de begrænsninger der skal trækkes fra iht. BR-S98.
1) En udgravet kælder på 72 m2 med en opdeling til 3 rum i rå udførelse, men med el, vand og varme, vil beløbe sig til ca. kr. 210.000,- (altså ca. kr. 3000,-/m2).
Skal jeg forstå det sådan at de midterste 4 meter ikker er under tag? I så fald skal der udføres en særlig tætning og isolering af dækket over kælderen - dette har jeg ikke indregnet i kalkulationen. Ligger kælderen helt under terræn eller er der noget der ligger over terræn - jeg har i kalkulationen forudsat at der blev udgravet i ca. 160 cm. Hvis du skal ned i ca. 250 cm skal du tillægge ca. kr. 15.000.-.
2) Bygningen ovenpå kælderen skal du regne med ca. kr. 10-12.000,-/m2.
3) Du skal have lavet et projekt og have det godkendt hos kommunen. Selve godkendelsen kan godt tage op til et par måneder.
Et godt tidspunkt at begynde gravearbejdet på vil være medio april måned og du skal nok regne med at det vil tage ca. 6 måneder inden du har det hele færdigt - altså medio november.
- Men det betyder også at processen med projekt, godkendelse og udbud til håndværkere skal startes på nuværende tidspunkt for at det kan være klar til april.
NB! De nævnte priser er excl. moms. Der kan så være lidt fradrag hvis du udfører en del af det som eget arbejde, men det er ikke meget du skal regne med. Mht kælderen, har regnet en rå kælder.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/11-2003
Hej Johnny
Nu skriver du ikke noget om hvor langt du er i processen. Altså om dit projekt er tegnet og din myndighedsansøgning er lavet, samt om der er udsendt et projekt til entreprenører, en eller flere, for indhentning af entydige, sammenlignelige tilbud?
Jeg vil bede dig om at gå længere ned på siden her og læse mit svar til Nicolai Rasmussen, Ølsted (ca. svar nr 11) samt mit svar til Helene Ferslev, Brønshøj (ca. svar nr. 53).
Du kan sagtens bede den lokale arkitekt om at føre tilsyn med arbejdet (og det vil være klogt!), men arkitektens accept af deltagelse vil naturligvis afhænge af det allerede foreliggende projektmateriales kvalitet idet der er et ansvar forbundet med tilsynet. Dette ansvarsforhold skal nøje defineres idet man som bygherre ikke kan forvente at arkitekten kan få fremtryllet en "Rolls-Royce" hvis udbudsmaterialets kvalitet/eller manglen på samme angiver ønsket om en "Trabant". Arkitekten kan sørge for at projektets angivne byggekvalitet kan overholdes for de accepterede tilbud. Arkitekten kan give et tilbud på byggeledelse, alm. fagtilsyn, afholdelse af byggemøder, mangelgennemgang, økonomisk styring af byggesagen mm. helt til indflytning. Omfanget af hans arbejde skal du drøfte med ham og få defineret præcis som du definerer arbejdet for dine entreprenører.
Arkitektens timebetaling kan variere en delfor den enkelte tegnestue samt arbejdets karakter. Generelt har store tegnestuer højere honorarer end små tegnestuer. Den lille tegnestue er bedre "gearet" til de små opgaver. Jeg kan ikke give dig en konkret pris, men sige timeløn kr 500,- +/- kr. 100,-.
Ellers som sagt før - læs de 2 tidligere indlæg som bl.a. omhandler styringen af entreprenørerne Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk20/10-2003
Hej Dan
Igennem byggeriets forskelligeforegår der traditionelt en række festligeheder, både internt blandt håndværkerne, men også med bygherrens deltagelse.
Den første store festlighed er grundstensnedlæggelsen hvor der som regel nedlægges nogle mønter fra den pågældende periode, sammen med et dokument der beskriver bygningen og dens funktion, oplysninger om bygherren og de involverede håndværkere. Disse ting lægges i en blykasse og mures som regel inde i fundamentet på et sted der er synligt bagefter.
De næste små festligheder kan være opmuringen af det første hjørne, hvor mureren kan stille en ølflaske med en rose, som en hentydning til bygherren om at byde på en øl og en cigar. Der kan også foregå en markering når skorstenspiben er færdig og den første røg sendes op igennem.
Rejsegildet afholdes når spærene er på plads, og helst inden der er lægtet. Bygherren indbyder alle de mestre, håndværkssvende, lærlinge og arbejdsmænd, der har været involveret i byggeriet indtil rejsegildet, arkitekten og hans medhjælpere, ingeniør og ditto, bygherrens familie og venner samt evt. nye naboer. Rejsekransen bestilles ofte af bygherren hos den lokale blomsterhandler - men det må betegnes som værende den nemme løsning. Egentlig bør den bindes af husets kvinder. Den kan bestå af 1, 2 eller 3 kranse i forskellig størrelse og ophænges på en lægte med et dannebrogsflag i toppen. Det er ofte mureren der binder kransene på lægten og sømmer flaget fast. Under rejsegildefestligheden rækker mureren kransen op til tømreren, der sømmer den fast til spæret. Der er utroligt mange skikke rundt omkring i landet for hvordan kransen tilvejebringes: Et sted i Sønderjylland har man en pligt til selv at binde kransen, idet man siger at begravelseskranse kommer fra blomsterhandleren - egentlig en meget sund tankegang! Kransen bliver siddende på taget så længe som overhovedet muligt, og den håndværker der til sidst er nødt til at pille den ned, for at få taget lagt færdigt, skal give en omgang øl. Kransen må ikke smides væk i en affaldscontainer, men gerne hænges op under tagdækningen til evigt minde om gildet.
Ved rejsegoldet holdes der traditionelt en række taler. Bygherren starter med at byde alle velkommen og derefter er det ofte den tømrer der står oppe i tagkonstruktionen med kransen, der holder en tale - den kan ofte ende med et lille vers: "I tro og håb er huset rejst, vi håber, det må undgå lyn og blæst og tjene hygge, fred og kærlighed bedst, det leve: hurra, hurra, hurra!"
Selve rejseskålen foregår oftest med et glas portvin, og tømreren i toppen af tagkonstruktionen knalder glasset i betongulvet så det splintrer, skår bringer glæde (så brug ikke krystallen til det formål).
Der kan være andre mestre samt arkitekten, der herefter ønsker at sige et par ord og afslutningen er bygherren der takker for de sagte ord og afslutter med: "Værsgo' lad os gå hen og få en øl"
Traktementet foregår i det fri eller under en stor presenning på byggepladsen - helst i selve huset under kransen. Der er stillet et par bukke op og lagt noget hvidt papir på en stilladsplade. Der serveres øl og sodavand (og før i tiden også ofte en snaps). I "gamle ddage" blev der næsten altid serveret æbleskiver, men senere afløst af pølser med brød, sennep og ketchup. Det sker også ofte at maden kan være en god stor gryderet, afhængig af årstiden: gule ærter med pølse og flæsk, forloren skildpadde, skipperlabskovs o.l., En efterfølgende kop kaffe med lidt sødt, [link fjernet] et stykke kransekage og en cigar er en god afslutning på dagen. Lad være med at servere andre former for spiritus som [link fjernet]. cognac og hold også igen med snapsen eller undlad den helt. Rejsegildet starter som regel lige omkring frokost og stopper ved normal arbejdstids ophør.
Hvis der ikke holdes rejsegilde er det ikke så godt. Bygherren bliver rimelig upopulær og det er ikke så heldigt for både ham og husets fremtid. Man kan sige at der er en vis form for overtro forbundet med rejsegildet. Bygherren må gardere sig så godt han kan for at undgå uheld: hvem har ikke hørt om flaskekransen og de tomme flasker der blev muret ind i skorstenspiben eller på et andet utílgængeligt sted. Nogle steder i landet aler man om ufred i huset, ildebrand og spøgelser. Historier og traditioner er der mange af.
Den sidste fest er husets indvielse som oftest sker i to omgange: den mere uformelle på byggepladsen, med kaffe og kage til de tilstedeværende håndværkere, som regel snedkere og malere, og den private del som en middag sammen med "husets venner", men det er en anden historie.
Det blev en lang skrivelse til et kort spørgsmål, men det er et spændende kulturhistorisk emne, som jeg blev lidt grebet af, og håber mange kan have glæde af at læse udover Dan! Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/10-2003
Hej Thorsten
Mange tak for den malende beskrivelse, jeg har læst den med stor fornøjelse.
Især fordi du også fik det med, om den håndværker, som piller kransen ned.
Da jeg var i lære som tømrer, gik jeg sammen med en svend, som gik meget op i det med, hvem der piller kransen ned. Han sagde, det gælder om for tømrerne at placere lægten med kransen på en sådan måde, at det bliver en af murerne, som skal tage kransen ned. Ved det efterfølgende rejsegilde, kom murerne til at tage kransen ned, primært fordi den sad i vejen for tagstenene.C. W. Jensen, Holstebro10/10-2003
Kære Thorsten
Tak for det spændende svar, som jeg er overbevist om, at andre også vil få fornøjelse af. Det er vigtigt at holde liv i de gamle traditioner.
Venlig hilsen
Dan
Dan Kjær, Lille Skensved11/10-2003
Flyttebox / FlyttecontainerFå Xtra tid, når du flytter
Jysk skruefundamentVærd at bygge på!
Lind & RisørFra Typehus til Drømme Villa
RockidanAmphiSilan NQG Facademaling