Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

trappe-opmåling

Spørgsmål

ifb. med opmåling af 1/4 svingstrappe, (skal købes i jylland)er der her nogle pkt. jeg især skal være opmærksom på?
Den skal stå i et hjørne i [link fjernet] er endnu ikke lavet.
Jeg forestiller mig, at lægge et waterpas på hvor gulvet i tagetagen kommer til at ligge og hvor trappen skal ende her og water hen mod hvor trappen skal begynde i entreen, her laver jeg så et hul i etageadskillelsen og måler så højden ned til gulvet i entreen, hvor trappen skal begynde.
Er det rigtigt?
mht. vinklen i hjørnet, så skal jeg vel osse lave en måling på om den er 90 g.
Har I nogle gode råd?toni, birkerød14/04-2004
Svar

Vinkelmåling. Brug enten en tømrervinkel for at eftervise om der er 90 grader ellers en smigvinkel, som efterfølgende kan gradbestemmes med vinkelmåler.
Højdeangivelsen er korrekt, blot skal du være sikker på at det er et fast mål, dvs. fra færdigt gulv til færdigt gulv. Husk også at angive på skitse hvorledes trappeløbet skal være, samt at undersøge om der er fornøden frihøjde over alle trinforkanter (min. 210 cm).Gert Lund Christensen, Århus N14/04-2004

Svar

Hvis det overhovedet er muligt, så ville jeg lade firmaet, som skal lave trappen foretage opmålingen, så er de ansvarlige for, om det passer.C. W. Jensen, Holstebro15/04-2004

Svar

tak for svaret begge to.
vælger den sikre løsning som CW anbefaler.
toni, birkerød15/04-2004

Opførelse af bjælkehus, varmetabsrapport

Spørgsmål

Vi skal i gang med at bygge sommerhus i Trundholm kommune. I den forbindelse har vi gennem en finsk forhandler af verdens næststørste bjælkehusfabrikant fået tilbud på et umiddelbart dejligt hus, udført af 180 mm limtræsbjælker og med filtisolering mellem de enkelte bjælkelag men uden yderlige, invendig isolering i væggen. Vi skal selv ansøge om byggetilladelse. Vores spørgsmål vedrører en eventuel varmetabsberegning. Er beregningen udelukkende en dansk regel eller er det en standardiseret lov indenfor EU? (I så fald må fabrikanten i Finland kunne foretage en beregning. Har teknisk forvaltning i kommunerne evt. en formel til beregning eller er det nødvendigt, at vi først kontakter en rådgivende ingeniør, inden vi søger byggetilladelse for at sikre, at vi køber en løsning, der efterkommer kravene? Annette & Steen Flagstad, Hørsholm13/04-2004
Svar

Rockwool har et glimrende gratis program til varmetabsberegninger på deres hjemmeside.
Det kræver dog at man sætter sig lidt ind i sagerne, hvis man ikke har nogen som helst forhåndsviden.C. W. Jensen, Holstebro14/04-2004

Svar

Tak for dit svar. Desværre har vi ikke den nødvendige forhåndsviden til selv at anvende programmet. Hvilken fagmand kan vi kontakte til at lave en beregning? (Helst en, der har forstand på bjælkehuse og isolering af samme).Annette & Steen Flagstad, Hørsholm14/04-2004

Svar

Hvorfor sender du ikke bare tegningerne på huset til Trundholm Kommune, med henblik på en byggetilladelse, hvis kommunen mangler nogle oplysninger så kontakter de dig, ellers får du bare din byggetilladelse.Klaus, Greve14/04-2004

Svar

Hvordan kommer man ellers i kontakt med jer, for så vil jeg godt hjælpe jer på vej.

C. W. Jensen, Holstebro15/04-2004

Svar

Vores e-mail-adresse er: flagstad@mail.dkFlagstad, Hørsholm15/04-2004

Pris på tilbygning

Spørgsmål

Vi skal have lavet en tilbygning til vores hus på ca. 21 m2. Tilbygningen skal indeholde badeværelse og soveværelse.
Vi er i tvivl om, hvad det koster, hvis man selv hjælper meget til. Der ligger arkitekttegninger på udbygningen og rørene fra køkkenet ligger tæt på det nye badeværelse. Lene Andersen, Vejle12/04-2004
Svar

Ca. 8.000 - 10.000 kr. pr. m2Lasse, Aalborg13/04-2004

Svar

Det syntes jeg lyder billigt.

Da vi skulle bygge til kom vi op på 16.000 pr. m2 for en ganske alm tilbygning på 35 m2, det var godt nok køkken, men prisen er uden elementer osv. kun de tomme lokalerKlaus, Greve14/04-2004

Svar

Hej igen.
Når jeg læser, at man selv vil hjælpe meget til, så forstår jeg det som om, at man vil have leveret råhuset med de nødvendige installationer. Prisen kan selvfølgelig variere meget efter hvilke materialer og konstruktioner man vælger. Det er heller ikke ligegyldigt for prisen, om du skal bygge i Greve eller om tilbygningen skal udføres i Vejle. Alt i alt er der mange faktore der spiller ind. 16.000 pr. m2 lyder af meget, specielt når det ikke var nøglefærdigt.Lasse, Aalborg15/04-2004

Inder væg i gasbeton

Spørgsmål

kan man selv sætte gasbetonvægge op i en tilbygning? og hvordan gør man?Rikke kanst, Lille Skensved12/04-2004
Svar

På nedenstående hjemmeside fås meget detaljeret information om gasbetonvægge og opsætning af disse.

[link fjernet]C. W. Jensen, Holstebro14/04-2004

Renovering/ombygning

Spørgsmål

Hej
Vi har kig på et hus som trænger til at blive sat i stand fra top til tå...men havd koster sådan noget....

Jeg ved godt at det er svært at sige noget konkret om men hvis det er uden facade, tag, El og VVS -

Men det drejer sig om køkken, bad, toilet, gulve, væge, lofter, mv..

P. Andersen, Aalborg07/04-2004
Svar

Som du selv skriver er det ikke let, at komme med et bud på en pris. Med dine oplysninger vil jeg ikke kunne komme tættere på end en pris et sted mellem 200.000 kr og 300.000 kr. Dette er kun for materialer. Skal du have håndværkere til at udfører arbejdet for dig, skal du sikkert af med 100.000 kr. ekstra.Lasse, Aalborg07/04-2004

Svar

Hej igen

Det drejer sig om følgende:

-Nyt regltag
-Isolering (både tag og vægge)
-Nye vinduer
-Nye lofter (to plan)
-Vægge og gulve
-Toilet, badeværelse og køkken
-Der skal etableres omfangsdræn + udvendig sikring af sokkel imod fugt.
-div. maling osv.,..

Håber at det giver lidt mere input..

/PAp. Andersen, Aalborg13/04-2004

Svar

Du kan da godt få lidt mere input. Igen det afhænger selvfølgelig af dit materiale valg og størrelsen på huset. Et skud på en pris vil ligge omkring 500.000 kr. for materialer inkl. moms. Hertil skal du selvfølgelig pludse håndværker udgifter. Lasse, Aalborg13/04-2004

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail