Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

jernbjælke

Spørgsmål

jeg har en spændvide på 7,10 meter. Hvor stor jernbjælke skal jeg lægge op, når jeg har tungt tag og kun har 22 cm at gøre godt med,? og hvilket profil ? Der ligger en 220 mm ipe profil i forvejenMorten Dahl, Gesten05/05-2005
Svar

Er det en tværgående bjælke eller en langsgående som spærene står på?

Du skal have en ingeniørberegning for at få det godkendt.Aksel, Hørning05/05-2005

Svar

spærene står på bjælkenMorten Dahl, Gesten06/05-2005

Skalmuret hus med trærammekonstruktion ???

Spørgsmål

Vi er igang med drøftelser omkring husbyggeri, og firmaet vi ønsker skal bygge for os tilbyder to muligheder ved byggeriet og vi er lidt i tvivl om den ene løsning.

Huset bygges med en trærammekonstruktion indvendig med udvendig norbitplade, isolering, dampspærre og gips og facaden i teglsten.

Nu er spørgsmålet så, er der problemer med at vælge trærammekonstruktionen, her tænker jeg på hvis der på en eller anden måde kommer luft ind til træet, kan det så rådne. Er der noget vi skal være opmærksomme på? Hvad hvis en mus bryder gennem dampspærren m.m.

Bygmesteren har lavet mange huse med træramme konstruktion og vi synes også at det lyder godt men kender jo ikke så meget til det, så bygmesteren sagde spørg andre folk, så i er sikre på jeres valg og det er hermed gjort. Anne H., Jylland04/05-2005
Svar

Der er jo fordele og ulemper ved næsten alt, så:

Fordele: Mulighed for mere isolering i ydervægskonstruktionen uden at ydervæggen samlet set bliver tykkere(typisk 200-250mm isolering i træskeletvægge) i forhold til traditionelle hulmure med typisk 125mm isolering i.
Huset er nemmere at varme op efter længere perioder uden opvarmning. Denne fordel kan dog oftest udnyttes i sommerhuse.
Hurtigt at opføre, idet det som regel er præfabrikerede elementer der kommer til byggepladsen.
Nogen siger der er et bedre indeklima i huse i træ...

Ulemper:
Opbygget i organiske materialer med de følger det evt. kan få(råd+svamp som du selv nævner). Det er i den forbindelse meget vigtigt at den udvendige vindspærre er meget diffusionsåben og absolut ikke er damptæt.
Væggene kan risikere at arbejde lidt i stormvejr, og derved skabe lidt mere støj i forhold til muret byggeri.
Jeg har selv haft et hus med denne konstruktion, og havde ingen problemer med den. Men det afhænger i høj grad af håndværkerens udførsel, og da han har stor erfaring lyder til at han ved hvad han har med at gøre.M.Thomsen, Horsens04/05-2005

mursten

Spørgsmål

hej jeg skal i gang med at opmure en tilbygning. Er der nogen der ved hvor mange sten der går på en m2. ?,- og så lige et tillægsspørgsmål: jeg skal filse huset bagefter, - hvor hurtigt må jeg gøre det. Nogle siger med det samme andre at det skal tørre helt ud først (1/2 til 1 år ?).anders, hobro02/05-2005
Svar

Hej Anders.
På en halvstens mur (typisk skalmur) går der 63 sten på en m2.. Mht. at tyndpudse murværk siger man normalt at man skal vente til året efter ( hvis det er ny-byggeri), for at undgå skjolder og diverse salt udtræk. Håber at du kan vente for resultatet bliver bedst hvis man venter. Hilsen Nielsen.nielsen, hele landet02/05-2005

m2 priser

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1920,og tænker på at udskifte eksisterende cement tegl med et nut tegl tag. Huset 11/2 plan er på 77 m2 i grundplan.
Samtidig med udskiftningen af tegl, nye lægter, forstærkning af spær, undertag, isolering, gipsvægge.
I stue etage nye forsats vægge med gips, gulvvarme med isolering 220 mm.
3 nye vinduer og nye gips lofter.
Hvad er normal pris pr. m2 ved renovering af et ældre hus?. Vi har fået e tilbud fra murer og tømrer på tilsammen 990000,00 og det syntes vi er for meget næsten 7000,00 pr. m2l. poulsen, vrå01/05-2005
Svar

Det giver ikke mening at tale om en "normalpris" på renovering af et ældre hus. Opgaverne kan være vidt forskellige og priserne ditto. Det der altid er vigtigt ved indhentning af håndværkerpriser er:
1. Definer så præcist som muligt hvad der skal laves, i tegninger og/eller beskrivelse. Både omfanget ("Hvor meget skal laves") og kvaliteten ("Hvilke materialer m.v. skal anvendes")
2. Indhent 2-3 tilbud
3. Gennemgå tilbudene nøje for at se om de alle har prissat det hele, ellers er tilbudene ikke sammenlignelige.
4. Brug uvildig rådgivning når opgaven har en vis størrelse, hvilket en lille million vel må siges at have. En arkitekt/ingeniør kan gennemgå tilbudene og føre tilsyn, og spare dig for mange udgifter og besvær.

mvh Jan Felland, Bolius Boligejernes Videncenter A/SJan Felland, Ballerup02/05-2005

Svar

Noget af det vigtigste er at få det gjort helt klart hvor meget der skal laves og ikke mindst i hvilken kvalitet. Skuffelse over et stykke håndværk er ofte et stridsspørgsmål, så om prisen er rigtigt afhænger i høj grad af hvad der skal laves. NielsenNielsen, hele landet02/05-2005

Svar

Helt enig med Jan! Sørg også for at få udspecificeret tilbuddene på specifikke poster (tag, vinduer, murværk osv) så I ved hvad jeres enkelte valg vil koste. Alt dette kann en rådgiver hjælpe med. Det vil hjælpe Jer meget hvis (når) I skal til at skære ned på tilbudsummen.jannie, midtjylland03/05-2005

uudnyttet tagetage

Spørgsmål

vi overvejer at købe et hus, hvor der kun er plads til os, hvis vi udnytter tagetagen. skal etagen godkendes til beboelse, for at vi må benytte den? Og hvem vurderer det? Og står der om kriterier for godkendelse til beboelse et sted?stinne nielsen, højbjerg01/05-2005
Svar

Hej Stinne Nielsen, Højbjerg
Når man indrager en 1. sal til beboelse, så skal det det godkendes af kommunen. Der er flere ting som gør sig gældende når man vil udnytte en 1. sal, blandt andet er det nødvendigt at undersøge om grunden kan "klare" den forøgelse af bebyggelsesprocenten. Endvidere er der selvfølgelig visse krav om højde under [link fjernet]. hanebåndsspær, isolering, lys ( der er krav om et hvis antal m2 lysareal i forhold til m2 gulvareal ).
Men, men det vigtigste er altså om man må forøge boligens areal,- alt det andet kan jo laves !. Er I i tvivl så kontakt Jeres byggedirektorat i kommunen, de kan svare præcist i forhold til den pågældende ejendom.
Mvh. Nielsen, arkitekthjaelp@ofir.dknielsen, hele landet01/05-2005

Svar

Hej Stine,

Ud over at spørge kommunens tekniske forvaltning, er det også vigtigt at undersøge om der er nogle tinglysninger/servitutter på den konkrete matrikel, som måske begrænser anvendelsen af 1. salen. Tjek det på dommerkontoret, eller få ejendomsmægleren til at fremskaffe de pågældende oplysninger.

mvh Jan Felland, Bolius Boligejernes Videncenter A/SJan Felland, Ballerup02/05-2005

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail