Hvordan er arverækken? - Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

« TilbageArtikel

Hvordan er arverækken?

Hvordan er arverækken?

ANNONCE: Arverækken fastlægger, hvem der arver en afdød person, når der ikke foreligger et testamente, eller når testamentet ikke regulerer hele formuen.

Reglerne følger arveloven og er opbygget hierarkisk, således at visse arvinger udelukker andre. Forståelsen af arverækken er central, fordi mange fejlagtigt antager, at arven automatisk tilfalder den nærmeste familie i bred forstand. I realiteten er kredsen af legale arvinger klart afgrænset.

Arverækken opdeles i arveklasser, og kun hvis der ikke findes arvinger i en højere arveklasse, går arven videre til den næste.

Ægtefællens særlige position

En ægtefælle indtager en særstilling i arveretten. Ægtefællen er altid legal arving, så længe ægteskabet bestod på dødstidspunktet, og arver uafhængigt af arveklasserne.

Ægtefællens arveret afhænger af, om afdøde efterlader sig livsarvinger. Hvis der er børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af boet, mens den anden halvdel deles mellem livsarvingerne. Hvis der ikke er livsarvinger, arver ægtefællen hele boet og udelukker dermed øvrige slægtninge.

Ugifte samlevende har ingen plads i arverækken og arver ikke efter hinanden uden testamente.

Få hjælp til gennemgang af arv og testamente hos en erfaren advokat – Læs meget mere her.

Første arveklasse – livsarvinger

Første arveklasse består af afdødes livsarvinger, det vil sige børn, børnebørn og oldebørn. Arven fordeles ligeligt mellem afdødes børn. Hvis et barn er afgået ved døden før arvelader, indtræder barnets egne børn i stedet efter repræsentationsprincippet.

Dette betyder, at arveretten følger slægtslinjen nedad. Har afdøde eksempelvis to børn, hvoraf det ene er død, vil dette barns børn tilsammen modtage den andel, som barnet selv ville have arvet.

Livsarvinger udelukker arvinger i både anden og tredje arveklasse.

Anden arveklasse – forældre og deres afkom

Hvis afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, går arven videre til anden arveklasse. Denne består af afdødes forældre.

Er begge forældre i live, arver de halvdelen hver. Er den ene forælder død, indtræder afdødes søskende i den afdøde forælders sted. Søskende arver således kun, hvis en forælder ikke lever.

Hvis både forældre er døde, deles arven ligeligt mellem afdødes søskende. Er en søskende død, indtræder dennes børn efter samme repræsentationsprincip.

Tredje arveklasse – bedsteforældre og deres børn

Findes der hverken livsarvinger eller arvinger i anden arveklasse, tilfalder arven tredje arveklasse. Denne omfatter afdødes bedsteforældre.

Hver bedsteforælderlinje arver halvdelen af boet. Er en bedsteforælder død, går arven videre til dennes børn, det vil sige afdødes mostre, fastre, morbrødre og farbrødre.

Der sker ikke repræsentation nedad i tredje arveklasse. Det betyder, at fætre og kusiner ikke er legale arvinger efter dansk ret. Hvis en onkel eller tante er død, uden at der er andre arvinger i linjen, bortfalder denne gren.

Arverækkens ophør og statens arveret

Hvis afdøde hverken efterlader sig ægtefælle eller arvinger i første, anden eller tredje arveklasse, bortfalder den legale arveret. I sådanne tilfælde tilfalder arven staten.

Dette kan forekomme, hvis afdøde ikke har nære slægtninge, eller hvis hele slægten er uddød inden for de nævnte arveklasser.

Samspillet mellem arverækken og testamente

Arverækken finder kun fuld anvendelse, hvis der ikke er oprettet testamente, eller hvis testamentet ikke regulerer hele formuen. Ved testamente kan arvelader ændre den legale arverækkefølge inden for rammerne af reglerne om tvangsarv.

Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger og har krav på en vis minimumsarv, som ikke kan fratages ved testamente. Øvrige legale arvinger kan derimod helt udelukkes ved testamentariske dispositioner.

Arverækken er et vigtigt punkt

Manglende kendskab til arverækken kan føre til utilsigtede konsekvenser. Ugifte samlevende risikerer at stå uden arv, og fjernere slægtninge kan arve på bekostning af personer, som afdøde havde et nært forhold til.

Derfor er er arverækken ofte et centralt udgangspunkt ved vurderingen af, om der er behov for at oprette testamente, og hvordan dette bør udformes.

 

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail