
ANNONCE: København er et spændende, men også udfordrende, lejemarked. Hvis du ejer en eller flere ejendomme og ønsker at udleje lejligheder eller villaer, har du nok allerede erfaret, at det gælder om at finde en gylden middelvej, når du fastsætter dine udlejningspriser. Priserne skal være høje nok til at dække de til tider høje ejerudgifter men selvfølgelig ikke så høje, at ingen kan eller vil leje sig ind hos dig. Mangler du indgående kendskab til det københavnske lejemarked, kan det være svært at ramme dette ”sweet spot”. Hvad gør du, hvis du står i den situation?
Hvis du ikke ønsker at søge hjælp og sparring hos andre, kan det være en omfattende og ikke mindst tidskrævende proces at lære lejemarkedet at kende. Så skal du nemlig selv bruge tid på at undersøge, hvad lignende ejendomme bliver udlejet for. Samtidig skal du også sætte dig ind i alle dele af Lejeloven. Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for selv at bruge en masse tid og energi på research, økonomi og jura, kan du vælge at inddrage en boligformidler til at hjælpe dig med udlejning af din lejlighed i København. En sådan ekspert kan nemlig hjælpe dig på flere fronter.
Allerførst kan en boligformidler hjælpe dig med at få styr på, hvad det er realistisk, du kan udleje din lejlighed eller villa for. Som led i denne proces sætter din boligformidler god tid af til at se boligen og tale med dig om dine ønsker og forventninger – både i forhold til udlejningspris, lejeren selv og andre særlige hensyn som husdyr, havepasning og des lige.
Så snart du og boligformidleren har haft en tilfredsstillende gennemgang og forventningsafstemning, vil de gå i gang med at lave en formidlingsaftale, som du vil få præsenteret. Vælger du at indgå en aftale med boligformidleren, vil de kunne hjælpe dig med endnu mere end blot den indledende sparring om lejemarkedet.
Boligformidleren vil nemlig, efter I har indgået en formidlingsaftale, med det samme begynde at finde mulige lejere via fremvisninger. Deres indgående kendskab til sådanne fremvisninger gør dem i stand til at rådgive dig om, hvordan du får boligen til at fremstå så attraktiv som muligt, mens de tager sig af al det praktiske samt kontakten til de potentielle lejere. Så snart boligformidleren finder passende lejere, der er interesseret i din ejendom, vil de præsentere dem for dig.
Uanset om du har valgt at inddrage en boligformidler eller ej, fortsætter lejligheden eller villaen selvfølgelig med at være din. Derfor er det i sidste ende også din beslutning, hvem du præsenteres for, og hvem du ønsker at udleje til. Du frasiger dig altså ikke på noget tidspunkt kontrol over din ejendom, selvom du lader en professionel sørge for at finde dine nye lejere. Du kan blot læne dig tilbage og nyde, at du slipper for at udføre det krævende benarbejde.
Hvis du ejer en større ejendom med flere lejligheder, er der muligvis også nogle grønne områder, en baggård, en legeplads eller andre fællesarealer, der skal passes og vedligeholdes. Du kan derfor stå i en situation, hvor det ikke kun er lejere men også gartnere, tømrere eller andre håndværkere, du har brug for at finde til din ejendom.
Du kan selvfølgelig ringe til et ejendomsservicefirma og få en aftale i stand eller begynde selv at indhente tilbud hos forskellige fagfolk. Men hvis du i forvejen er i dialog med en boligformidler, kan de hjælpe dig med at finde dygtige fagfolk til vedligehold. Opstår der behov for reparationer under lejeperioden, kan de også indhente tilbud hos håndværkere for dig. En boligformidler kan således hjælpe dig gennem alle dele af udlejningsprocessen.















Flyttebox / FlyttecontainerFå Xtra tid, når du flytter
Jysk skruefundamentVærd at bygge på!
Lind & RisørFra Typehus til Drømme Villa
RockidanAmphiSilan NQG Facademaling