Maling Guiden - Byggeri.dk - Alt om maling

Byggeri.dkMaling Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Tapetklister til strukturtapet

Spørgsmål

Hvilken tapetklister er bedst at bruge til strukturtapet?
Kibo, .02/01-1999
Svar

Til kraftige tapeter som strukturtapet eller savsmuldstapet, bør man altiv vælge en klister med et rimeligt højt tørstofindhold (det der bliver tilbage når vandet er fordampet) og gerne forstærket med PVA (hvid lim etc.). Profa Skumtapetklæber er en sådan type stivelsesklister med PVA og fås færdigoprørt i flydende konsistens lige klar til brug - og uden klumper. Husk at overholde 'trækketiden' som er anbefalet. På nogle strukturtapeter, de såkaldt prægede strukturtapeter, kan strukturen rette sig ud og stort set forsvinde, hvis banen ligger for længe inden opsætning, og på andre typer kan der forekomme buler som ikke strækker sig igen, hvis banen trækker for kort tid.Søren Bach, Profa Farver, Farum22/01-1999

Fjerne voks fra egetræsbord

Spørgsmål

Jeg har et egetræsbord, som er afsyret og efterfølgende behandlet med møbelvoks. Nu vil jeg gerne fjerne voksen for at lakere bordet, men hvordan (og slibning duer ikke, da bordet har snoede ben)?
Bo Frank, København V.29/12-1998
Svar

Til fjernelse af ældre møbel/bivoks anbefaler vi LIBERON møbelrengøring. Brochure vedr. møbelrestaureringsmaterialer og -metoder kan fås ved henv. til Skovgaard & Frydensberg, Lille Kirkestræde 3, tlf. 33124480 eller hjemmsiden www.skovfryd.dkSkovgaard & Frydensberg, København11/01-1999

Fjernelse af bort

Spørgsmål

Jeg har opsat en bort på min datter´s værelse ovenpå savsmuldtapet, den har siddet der i 4 år, men nu vi hun gerne have den fjernet, hvordan gør jeg (jeg vil helst ikke pille alt tapeten ned, da hun alligevel gerne vil have savsmuldstapet igen).
Jesper Madsen, Herlev28/12-1998
Svar

Køb noget tapetbløder hos farvehandlen, bland det efter opskriften bag på flasken. Påfør det mindst 2 g. med ca. 10 min. interval. ( Det ødelægger ikke savsmuldstapeten, da det ikke kan trække igennem plastikmaling.) Derefter kan det nemt pilles af.A.M. Kristensen, Silkeborg06/01-1999

Tapet slår fra samlingen

Spørgsmål

Savsmuldstapetet bliver ved med at slå fra i samlingen. Det er især i nærheden af brændeovnen. Vi har smurt ekstra klister på, men det hjælper ikke.
Lisbeth Fog, Kalundborg29/11-1998
Svar

Tapetet skal bare løsnes lidt, hvorefter både væg og tapet males med plastmalig,det skal sidde og trække lidt hvorefter tapetet trykkes fast til væggen med en hånd. Leif Jensen, Haderslev20/04-1998

Svar

Rør lidt gipsfiller (Polyfilla) lidt tyndt op, som du nærmest spartler ind bag de løse samlinger. Rul umiddelbart herefter fast med et lille tapetkanthjul eller en flaske, og aftør det der kommer ud på forsiden med en hårdt opvredet svamp eller glat efter med fingrene. Nu bliver det hængende.
Søren Bach, Profa Farver, Farum15/12-1998

Hjemmelavet linoliemaling

Spørgsmål

Hvordan kan jeg lave en rigtig god udendørs linolie maling, der kan holde til vind og vejr. Hilsen den forvirrede HTX elev.
Jonas Høgberg, Hjortshøj11/11-1998
Svar

Læs her: www.raadvad.dk
Raadvad centret gør et stort arbejde for at informere om linoliemalingens fremragende egenskaber, og mange farvehandlere er ved at være med på idéen. Materialer kan du få her: www.nykilde.dk
Peder Bennedsen, Vejle17/11-1998

Svar

Til mindre portioner linoliemaling, kan anvendes kunstner oliefarver, der fås i tuber 500 ml. dåser dette farvekoncentrat udrøres koldpresset linolie. Det anbefales at tilsætte ca. 5 % tørrelse. I øvrigt kan færdigrevet linoliemaling leveres i 16 farver (byens farver, Arkitekt Bente Lange).Skovgaard & Frydensberg, København11/01-1999

Næste side »« Forrige side