Gipsplader er et udmærket maleunderlag, hvi du bærer dig rigtigt ad. Sædvanligvis fås de med forsænkede kanter til spartling, og dette for at der er plads til en armeringsstrimmel og spartelmassen, så der ikke er en større synlig bule i de færdigmalede plader. Sådan gør du:
Sammen med søm- og skruehuller spartles samlingen med Profa Let og Jævn Sandspartel fin.
Børst umiddelbart efter en armeringsstrimmel fast i den våde spartelmasse.
Lad tørre og slib evt. kanter inden du spartler igen.
Anvend en passende bred sandspartel (fx 25 cm bred) som lige akkurat dækker hele 'forsænkningen', når du lodret trækker overskydende spartelmasse af.
Det skal nu tørre igen inden slibning. Og har du fået for lidt spartelmasse på, må du spartle en tredje gang om nødvendigt.
Når væggene er jævne og glatte, skal de grundes med en vandig alkydgrunder som Profa Specialgrunder. Olien i denne trænger ind i og armerer sig fast i gipskartonen, så du senere kan sætte en Laudrup plakat op med tape, og fjerne den igen, uden at malingen følger med af.
Til sidst males 2 gange med Bindoplast i ønsket kulør og glans.
Husk det betaler sig at gøre det rigtigt fra starten af og flot bliver det!Profa Farver, Søren Bach, Farum22/09-1999
Hej Hanne, og tillykke med lejligheden, arbejdet der venter og forhåbentlig også fornøjelsen når det er udført.
Lofter og vægge bør du først rengøre grundigt med et alkalisk grundrengøringsmiddel, hos Profa hedder det Grundrens.
Udfyld herefter revner og huller med en gipsfiller eller Sandspartel Fin og mellemmal når det er tørt med en vandig isolerende mellemmaling som Profa Isolérgrund.
Lofter og vægge skal nu tørre til næste dag.
Færdigmal med 1-2 gange Bindoplast i ønsket glans og kulør.
Husk, du kan godt forsøge dig frem med alm. vægmaling, men får du gule gennemslag ved, at tobakstjæren trækker igennem malingen kan du male 5 el. 10 gange og det vil blive ved. Det kan altså godt betale sig, at skyde genvej med isolérgrunderen.
Med venlig hilsen
Profa Farver, Søren Bach, Farum06/09-1999
Både ja og nej!
Køber du 2. sorterings glasvæv kan du risikere, at samlingerne er så skæve/ujævne, at du er nødt til at skære samlingerne som nævnt, men bruger du en 1. sortering eller er heldig med en 2. sortering, er og bliver stødning - kant mod kant - den letteste og mest anvendte metode.Søren Bach, Profa Farver, Farum02/09-1999
Sæt dem i brun sæbe (krystalsæbe) nogle dage, og prøv at møve dem godt ind i sæben med jævne mellemrum. Sæben virker som en lakfjerner og med lidt tålmodighed skal du nok få held med opgaven.Søren Bach, Profa Farver, Farum02/09-1999
Udover rådet fra hr. Bach vil jeg blot tilføje, at du med fordel kan opbevare dem indsmurt i brun sæbe og pakket i f.eks. køkkenfilm (det griser ikke) - så er de bløde næste gang du skal bruge dem. Heine, Galten20/09-1999
De gamle teknikker hedder 'ådring' og 'marmorering'.
Du kan få flere oplysninger på www.raadvad.dkPeder Bennedsen, Vejle28/08-1999