Jeg syntes familien Larsen i Vodskov skulle tage en prøve-, stump eller måske endda hele tæppet med ind til en god farvehandler (en Profa kan naturligvis anbefales), og så kigge på lyse og varme gullige eller svagt rødlige kulører som alle klæder mahogni meget, men tæppets kulør spiller naturligvis en stor rolle i det endelige valg, så rullen under armen for helhedens skyld.Profa Farver, Søren Bach, Farum13/01-2000
Ja, man kan sætte nyt ovenpå, men du skal have stor erfaring hermed, til at kunne vurdere underlaget, og risikoen er stor for, at det buler alligevel. Og endelig er arbejdet med klargøringen af hessianoverfladen inden ny opsætning af væv (slibning, spartling m.m.)næsten som hvis du gør det "på den rigtige måde".<BR> Det er ikke svært at fjerne det malede hessianlag. Skær banen fri ved fodpanelet, fat i et hjørne, og hiv så til. Men nu kommer det så. Det tynde hvide bagpapir, der sidder tilbage på væggen, skal også væk, og da der i sin tid formentlig er brugt vævlim til opsætningen, vil det nogle steder sidde utroligt godt fast. Vævlim er ikke så let at opbløde (med vand/tapetopbløder eller damp)som fx en tapetklister er det, og arbejdet er derfor sædvanligvis større, end hvis væggen var alm. tapetseret. Men når det er sagt, så er det også som regel hele arbejdet værd bagefter. Du kan få dig en jævn, smuk og utrolig holdbar væg, som formentlig aldrig skal "totalafrenses" mere og som du alene skal friske op med højst en gang maling og måske en anden kulør engang imellem.Profa Farver, Søren Bach, Farum16/01-2000
Nej, jeg tror at du tager fejl. Der er ikke tale om en gipsvæg. Derimod er væggen sandsynligvist opbygget af en kerne af brædder, som du ganske vist har fundet ud af, derpå er der opsat 'sivrør' med det formål at danne god vedhæftning for det sidste lag, nemlig mørtel.
Mørtlen kan risikerer at rasle ned når du hiver tapetet ned, men det er ikke vanskeligt at 'pudse' det op på ny, der hvor mørtlen har løsnet sig.
Desuden findes der en række 'tapet-fjernings-procedurer' som er mere eller mindre skånsomme mod underlaget. Spørg hos din farver-handel.Lars Pedersen, blit@get2net.dk, København06/01-2000
Raadvad Centret beskriver silikatmaling således:
'Silikatmaling består af bindemidlet vandglas (i praksis en blanding af natrium- og kaliumsilikat) tilsat hærder samt kalkægte farvepigmenter. Farven blev opfundet og patenteret i Tyskland i 1860-erne af A.W.Keim.
Silikatmaling kan anvendes på 2 år gammel puds af kalkmørtel, cementmørtel, beton m.v. Malingen binder sig kemisk til bunden under gendannelsen af udgangspunktet: Kvarts.
Silikatmaling har derfor en meget stor holdbarhed og er samtidig diffussionsåben for vanddamp. 25-30 år er ikke unormalt før en genbehandling er nødvendig. Da farvenuancerne i silikatmalingen kan svinge lidt efter luftfugtigheden under påførslen og hærdningen, skal man male en hel husfacade op på een gang, uden ophør.
På grund af den minimale naturlige nedbrydning af malingslaget, regner snavs ikke af på samme måde som på f.eks. kalk.'
Du kan prøve at få flere informationer hos Keim Scandinavia på tlf. 46564644
Peder Bennedsen, Vejle20/12-1999
Du kan jo bruge en tapet damper, det er en god og nem løsning, den kan lejes i førende byggemarkeder.Nick Brøste, Ebeltoft05/12-1999
Du kan også anskaffe dig en såkaldt tapetopbløder. Fås hos farvehandleren.
Husk: det er bedst at spartle oppefra og ned og lade tapetbanen hænge og trække nedad med sin egen vægt. Lad være med at spartle før tapetet er godt opblødt (hvad enten det er opbløder eller dampapparat).
God arbejdslystKresten Hartvig Klit, Frederiksværk29/12-1999