Maling Guiden - Byggeri.dk - Alt om maling

Byggeri.dkMaling Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Hvid maling bliver gul?

Spørgsmål

Hej Jeg har for et år siden fået malet vægge og loft i mit badeværelse. Efter ca. et halvt år opdagede jeg, at der var begyndt at komme gullige pletter på væggene. Disse er de seneste måneder blevet værre og værre, særligt i kanterne mellem loft og væg, men generelt over det hele, bliver væggene tiltagende gule. Som tillægsoplysning kan jeg fortælle, at væggene tidligere skulle være malet med sammen type og mærke hvid maling, hvor der ingen problemer var. Grunden til at vi skulle male igen, var at der havde været lidt ombygning i loftet med reparation til følge. Hvordan skal vi behandle det, så det ikke sker igen eller trænger igennem, hvis vi maler forfra? Med venlig hilsen RHRikke Holm, København17/08-2014
Svar

Hej Rikke.

Det lyder lidt mærkeligt det dér...

Du kan jo altid male væggene over med en spærrende vægmaling, og så med en maling i høj glans, evt. glans 25 til sidst.
Men jeg ville nu få det undersøgt af evt. en maler eller fagmand, som kan få undersøgt, om det kan have noget med den reparation i loftet at gøre. Hvis nu der kommer fugt ned fra loftet osv.

Det er lidt svært at komme med et helt korrekt svar, når man ikke har set de gule pletter :-)

Håber du finder ud af det!

Dbh
Michael Haahr
Malermester
www.maler-maling.dkMichael Haahr, Herning10/09-2014

Erfaring med Sadolin træ og metal V Super 40

Spørgsmål

Hej. Jeg har malet mine vindusrammer indendørs med Sadolins super 40 maling, som skulle fremstå med en meget glat og blank overflade. Den skulle løbe sammen ligesom alkydmaling. Det er min oplevelse, at den har meget svært ved at klæbe til underlaget. Der opstår små luftbobler, og den sprækker ved overgangen mellem den lodrette og vandrette flade. Farvehandleren mente, at det var fordi, jeg ikke havde ladet spartelfarven tørre længe nok. Jeg lavede det om, lod det tørre, og malede med en Pinotex vindusmaling. Ingen problemer. Det stod sådan hele vinteren, så jeg mente at det nok var ok at prøve igen. Jeg sleb det mat, og grundede med en Sadolin hæftegrunder, før jeg færdigbehandlede med Super 40. Nu kan jeg konstatere, at det bobler op igen. Farvehandleren, som jeg ellers har stor tillid til, kan kan ikke forklare hvad der sker. Jeg kan faktisk godt lide at arbejde med denne type maling, så det ærgrer mig lidt, at der er så meget bøvl. Er er nogen, der har et godt forslag. Jeg kan se at Nordsjø, har et tilsvarende produkt. Det er jo også AkzoNobel, så man kan frygte, at det er samme produkt. Er der nogen der kan forklare om der er forskel på de 2 produkter? Er der andre producenter, som har maling, som kan løbe ordentligt sammen ligesom alkydmaling?Johnny Larsen, Smørum07/08-2014
Svar

Er det tænkeligt, at du simpelthen kan lægge for tykke lag på?

Jeg mener, at malingen er ret tixotropisk(tyktflydende, men bliver tyndere under brug, hvilket er en af årsagerne til den længere flydetid og gode sammenflydningsevne), svarende til Nordsjös Blankett v 40.

Blankett bliver knap så hård som almindelig træ og metalmaling, men flyder netop rigtig godt sammen og kommer der for tykke lag på, kan den have svært ved at afdampe vand gennem den tykke malingsfilm, hvorved disse blærer og slip kan opstå.Charlotte/maling.nu, Holstebro08/08-2014

Svar

Hej Charlotte. Tak for den hurtige tilbagemelding. Sadolins maling er faktisk ikke særligt tyktflydene tværtimod. I sidste omgang malede jeg med en flad lakpensel, da det giver et rigtig pænt resultat. Du skriver at Nørdsjø Blankett v40 er tixotropisk. Det kunne jo indikere, at det ikke er identiske produkter. Det vil jeg prøve, og se om det hjælper.

Tak for hjælpenJohnny Larsen, Smørum09/08-2014

Svar

Hej Johnny.

Det lyder ikke godt det du har oplevet dér...

Jeg har aldrig oplevet problemer med en træmaling eller at den har lavet bobler osv.

Vi har en vinduesmaling fra Beck & Jørgensen i glans 30, som flyder utroligt godt sammen, og tørrer meget hårdt op, så vinduesrammen ikke klistrer sammen med karmen ;-)
Den vil jeg gerne anbefale! Den kan bruges både indvendigt og udvendigt.

Dbh
Michael Haahr
Malermester
www.maler-maling.dkMichael Haahr, Herning10/09-2014

Terrasseoliepletter

Spørgsmål

Hej,
jeg har olieret mine udendørs trætrapper med terrasseoile.
Da det var farveløs olie tænkte jeg det var ligegyldig med at dække mine herregaardssten af da man jo ikke ville kunne se pletterne da det var farveløs olie.

MEN DET KAN MAN :-(

Hvordan fjener jeg disse pletter?
Jeg har prøvet med motorrens, ild/varme og alm. vask uden held.Jan Møller Thomsen, Haderslev05/08-2014
Svar

Prøv at røre pibeler op til en grød og læg på pletterne. Lad herefter tørre og børst væk. Pibeler er godt til at opsuge fedtstoffer.

Havde du tabt almindelige madolie, havde det nok givet samme resultat.., ..05/08-2014

Svar

Hvad med og vende flisernejesper, odense05/08-2014

Svar

Hej tak for svar.
efterlader pibeleret ikke misfarvning?
Har læst mig frem til at det normalt bruges hvis man ønsker et "kridtet" trægulv.

At vende stenene er ikke en mulighed.

vh JanJan Møller Thomsen, Haderslev14/08-2014

Svar

Hej Jan.

Hvor mange sten drejer det sig om?

Har du mulighed for at ombytte dem som har pletterne, med nogle sten fra et andet sted i haven?

Har du prøvet med terpentin? Hvad står der på bøtten at du skal afrense med? Der burde stå hvad du afrenser med :-)

Håber du finder en løsning på problemet.

Dbh
Michael Haahr
www.maler-maling.dkMichael Haahr, Herning10/09-2014

Vandskurede vægge

Spørgsmål

Hejsa Vi har været i gang med at vandskure vores murstensvægge i gangen. Så er det at vi bliver lidt i tvivl. Har fået af vide at man skal bruge en grunder, men ikke hvilken grunder. Skal jeg inden maling bruge Microdispers Grunder Blå? Og ikke mindst hvilken hvid maling skal jeg bruge som kan ånde. M.v.h. KatjaKatja Hansen, 8544 Mørke23/07-2014
Svar

Hej Katja.

Jeps, det er lige præcis Mikrodispersionsgrunder du skal bruge...

Er der nogen speciel grund til at du gerne vil have en diffusionsåben maling?

Du kan bruge en ren acrylmaling, den lader båden muren ånde samtidigt med at den er meget vaskbar, men de er jo noget dyrere end almindelige vægmalinger :)

Der er et eksempel på en her:
malermakker.dkMartin, www.malermester-hansen.dk24/07-2014

Svar

Hej Katja.

Hvis du skal have hvide vægge, kan du med fordel bruge en hvid mikrodispers eller væggrunder.

Alle vægmalinger er diffusionsåbne, men jo mere mat den er, jo mere åben er den :-)

Dbh
Michael Haahr
Malermester
www.maler-maling.dkMichael Haahr, Herning10/09-2014

Maling af tapet der suger

Spørgsmål

I vores nye lejlighed er stuen og gangen tapetseret med noget tapet, som suger helt vildt meget maling. Vi har malet stuen 3 gange nu, men man kan stadig tydeligt se, hvor overgangene i banerne/malingen er.

Vi har stadig ikke malet gangen, men det er planen, at den også skal lysnes.

Hjælp! Hvad gør vi med stuen, som allerede har fået 3 gange, og hvad bør vi gør med gangen? Anja Bønløkke , Odense13/07-2014
Svar

Til væg og loftoverflader som suger helt vanvittigt kan man som en form for vævfylder, bruge kridering. Det er nøjagtigt som at male med almindelig maling, bare meget tykt :)
Det er blandt andet udemærket til at fylde hessian med, som er noget af det mest sugende vi maler på. Måske i kunne prøve med det?
Inde i stuen tror jeg bare at jeg ville male en gang mere og håbe på at det ordner det.
Alternativt kan man give det en gang kridering først, men så kommer i til at male oven på det endnu en gang, så jeg havde prøvet bare at male det igen hvis det var mig :)
malermakker.dk

Mvh
MartinMartin, www.malermester-hansen.dk13/07-2014

Svar

Hej Anja.

Hvilken maling har I brugt?

Hvad er tapetet lavet af?

Det kunne godt tyde på, at I har brugt en meget billig maling, måske en fra jem&fix?
Jeg ved at man kan få en spand maling dér til 200kr. men så skal man bare male 4 gange før den dækker, og så kan man endda vaske den af med en våd klud bagefter.

De billige malinger er simpelthen for dårligt lavet, med for lidt pigmenter i og kalk istedet for.

Jeg vil anbefale at købe en god vægmaling, evt. en fra en malermester eller et kvalitetsprodukt som Beck & Jørgensen, og så male igen.

Dbh
Michael Haahr
www.maler-maling.dkMichael Haahr, Herning10/09-2014

Næste side »« Forrige side