
Med en helt ny beregner fra Energitjenesten kan du hurtigt finde ud af, om du kan spare penge på din varmeregning. Læg dine nuværende varmeudgifter ind i beregneren, og se om du med fordel kan skifte til en alternativ opvarmningsform.
Med varmeberegneren får du hurtigt et overslag på, hvor meget du kan spare ved at skifte.
Har du for eksempel et oliefyr, kan du typisk halvere dine varmeudgifter, hvis du skifter til et træpillefyr eller en varmepumpe.
Har du oliefyr?
Høje oliepriser betyder, at oliefyr er en meget dyr opvarmningskilde, og samtidig udleder oliefyr store mængder CO2. Derfor bør du som oliefyrsejer nøje overveje, om du kan skifte til et fornuftigt alternativ. Med varmeberegneren får du et overslag på økonomien i at skifte til fx fjernvarme – hvis det er en mulighed – eller til fx en varmepumpe eller et træpillefyr. Hvis dit oliefyr er mere end 10 år gammelt, kan der være rigtig god økonomi i at skifte.
Varmetab med oliefyr
Er oliefyret f.eks. placeret i et udhus kan det let give et varmetab i jorden på op mellem 10-20%. Uanset hvilken løsning, du vælger i fremtiden, vil det være bedre at have varmeanlægget inde i huset, men det kræver selvfølgelig at du har plads til det. Uanset om du vil skifte oliefyret nu eller senere, er det nu skal tage denne beslutning, hvis du går i ombygning- eller tilbygningsplaner.
Gode spørgsmål at få afklaret, hvis du har oliefyr:
•Hvornår er dit hus bygget?
• Hvordan er huset isoleret?
•Hvordan bliver huset varmet op: Har du f.eks. gulvvarme eller radiatorer?
Skift fra elvarme til varmepumpe
Mere end 125.000 danskere varmer deres hus op med elvarme – en del af dem har dog også fx en brændeovn. Også elvarmen er en dyr og forurenende varmekilde.
Heldigvis er alt håb ikke ude for husejerne med elvarme. For en investering på blot 20.000 kr. kan man få sat en såkaldt luft til luft varmepumpe op. Løsningen er, at man bruger varmepumpen til de store rum og lader den eksisterende elvarme klarer de mindre – og mindre benyttede – rum. Det vil i mange tilfælde betyde en halvering af varmeudgifterne.
Sidste år blev afgiften på elvarme sat ned med 36,8 øre per kilowattime. Et skifte til en varmepumpe (som kører på el) bliver derfor en endnu bedre forretning.
Vandbaseret varmepumpe
Vil man helt af med elvarmen, kan en såkaldt luft til vand varmepumpe være sagen. Den koster dog betydeligt mere end luft til luft pumpen, og så skal huset indrettes med centralvarme. Investeringen vil i alt ligge på ca. 200.000 kr, men så kan man også nedsætte varmeudgifterne betragteligt. Skifter man til en luft til vand varmepumpe, er det nødvendigt at huset er velisoleret. Det skyldes, at luft til vand varmepumpen er et lavtemperaturanlæg, som ikke kan sende brandvarmt vand rundt til radiatorerne.
Prøv Energitjenestens varmeberegner















Max WeishauptEn varmepumpe fra Weishaupt er effektiv, økonomisk og miljøvenlig