
Energi-aben ligger hos politikerne
Der skal tilskud til, og det skal være et tilskud, der kan mærkes, ellers dropper danskerne at energirenovere boligen, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Politikerne vil gerne have Hr. og Fru Jensen til at udskifte vinduer, hulmurisolere og investere i jordvarme eller solceller, så Danmark i 2020 kan skære 40 % af CO2-udledningen. Men boligejerne er tilbageholdende med at hive den store pengepung frem og investere i energirenovering.
Der skal tilskud til, og hvis det ikke er stort nok, så bliver energirenoveringsprojekterne liggende i skuffen.
Kræver mere end håndværkerfradraget
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Byggeri viser nemlig, at 27 % af boligejerne har konkrete projekter, som de gerne vil gennemføre. Men det sker kun, hvis de kan få et tilskud, og det skal være større end det nuværende håndværkerfradrag.
- Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere. Eftersom vores bygninger står for 40 % af energiforbruget, er det nødvendigt at få netop den gruppe til at handle – i hvert fald hvis Danmark skal skære 40 % af udledningen af drivhusgasser, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Nedslag i ejendomsskatten?
En undersøgelse fra Boligejernes Videnscenter, Bolius, bekræfter, at boligejerne ikke går i gang med grønne investeringer af sig selv. Her svarer 49 %, at der skal en fordelagtig tilskudsordning til, hvis de skal energirenovere. Og 43 % ville blive motiveret til at gå i gang med arbejdet, hvis de til gengæld fik et nedslag i ejendomsskatten.
- Hvis man som boligejer skal energirenovere for mellem 100.000 og 400.000 kr., så batter BoligJob-ordningens skatterabat på 15.000 kr. ikke ret meget. Men med et tilskud på op til 50.000 kr. til arbejdsløn bliver energirenovering for alvor attraktivt. Det er den slags investeringer, der gør en forskel i Danmarks energiregnskab, siger Torben Liborius

- En undersøgelse fra den grønne tænketank CONCIO, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ...

- Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik &...

- Byrådet i Helsingør har modtaget en redegørelse fra forvaltningen over manglende vedligeholdelse af kommunalt ejede bygninger...

- Kun få boligejere udnytter muligheden for at søge tilskud til energirenovering. For næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres bolig ...

- Fjernvarmen en central drivkraft i elektrificeringen af Danmark - det var hovedbudskabet på Energiens Dag, hvor repræsentanter for den grønne industri var sa...

- En række organisationer inden for byggeriet har rettet henvendelse til Folketinget for at pege på nødvendigheden af at opprioritere fjernvarmeprojekter, hvis...

- I 2025 blev det et farvel til VE-godkendelsesordningen, den statslige ordning for installatører af små VE-teknologier såsom varmepumper, solceller, solvarme ...

- Meget energi spildes på grund af dårlig isolering, gamle vinduer eller utætte loftsrum i landets mange villaer...

- Godt 80 procent af det samlede årlige elforbrug blev dækket af vedvarende energi i 2024...

- De 220.000 sommerhuse bliver et attraktivt marked for en stor gruppe af håndværkere. Og den chance griber nogle af virksomhederne i denne uge
...

- Kun syv procent af solcellerne på det danske marked udgøres af produkter fra vestlige lande...

- Når elafgiften i det nye år falder til EU's minimumsgrænse, bliver det billigere at bruge strøm til opvarmning af hjemmet. Det økonomiske skub kan få fler...

- I 2030 skønnes biogasandelen i nettet at være cirka 85 procent af det samlede ledningsgasforbrug. Der er cirka 120.000 husholdninger med gasfyr i 2035...

- Ifølge TEKNIQ skal alle stikkontakter fra 2026 leve op til nye sikkerhedsregler – installatører skal allerede nu være opmærksomme på ændringerne...

- Der er sandsynligvis en del virksomheder inden for byggeriet, der har overvejet, om det kan betale sig at forsyne deres værksteder med solceller...