
ANNONCE: Er du i gang med at bygge ny bolig, eller trænger dit nuværende køkken til en kærlig hånd? Der er mange beslutninger, der skal træffes i forbindelse med et nyt køkken. Det gælder blandt andet både skabe og skuffer, bordplade, materialer og hårde hvidevarer.
Derfor kan det også være en længere proces at finde frem til dit drømmekøkken. For at gøre det enklere for dig at træffe til- og fravalg i ro og mag, tilbyder flere og flere køkkenfirmaer, at du kan bestille dit nye køkken online. Men hvordan finder og bestiller du online? Det får du et overblik over i dette blogindlæg.
Når du går på jagt efter dit nye køkken, har du formentligt en idé om, hvad du vil have og ikke vil have. Køkkenet skal tilpasses din bolig og dine behov. Måske betragter du køkkenet som et rum, hvor du blot skal lave mad. Eller måske skal køkkenet være ’hjemmets hjerte’ – det vil sige et sted, hvor du kan samle familien.
Når du har brainstormet på dit nye køkken, kan du gå i gang med at undersøge, hvilke firmaer der kan levere den rette løsning for dig. Det er en god idé at indhente flere tilbud, så du kan sammenligne priser, materialer og kvalitet samt mulighederne for tilvalg af smarte funktioner til dit køkken. Det kan være, at den billigste leverandør ikke kan tilbyde dig din ønskede bordplade. Det kan også være, at leverandøren, der kan give dig drømmekøkkenet, sprænger dit budget.
Det, du glæder dig allermest til, er nok at få lov til at sammensætte materialer og få visualiseret dit nye køkken til boligen. Den teknologiske udvikling kommer dig her til gode, da langt de fleste køkkenfirmaer i dag tilbyder dig at lege med designs og mål i programmer, der er tilgængelige på deres hjemmeside. Du starter med at vælge en køkkenopstilling, og dermed om du ønsker over- og underskabe, en kogeø, et U-formet køkken og meget andet.
Onlineværktøjerne er oplagte at bruge, hvis der er valg, du er i tvivl om. Det kan eksempelvis være, at du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge en hvid- eller gråolieret bordplade. Det kan også være, om du skal vælge køkkenlåger, eller du skal måske vurdere, om du udelukkende skal have køkkenskuffer. Dette og meget mere kan køkkenleverandørens onlineprogram hjælpe dig med at finde svar på. Måske får du også øjnene op for nye farve- og materialekombinationer.
Det handler det blot om at slippe fantasien løs og bruge al den tid, du ønsker, foran computeren. Du kan sågar lege med designs og mål i sofaen en onsdag aften. Når du mener, du er kommet frem til det perfekte køkken, kan du printe din løsning ud og tage den med ned til leverandøren.
Du kan booke et uforpligtende møde online, så en fagkyndig kan komme med inputs til dit design og give dig et tilbud på køkkenet. Er du helt sikker på, at alt er, som det skal være, tilbyder flere leverandører også, at du kan bestille køkkenet direkte via deres hjemmeside. Efter bestillingen skal du blot vente på levering og installering. Nemmere bliver det ikke at få et nyt køkken.















JKE DesignFå inspiration til nyt køkken og bad
KvikNyt køkken, bad og garderobe
Lej en materialecontainerTil opbevaring af byggematerialer
Trip Trap WoodcareFind den rigtige træpleje til dit køkken