Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Diverse ventilation

Spørgsmål

Hejsa
Har et såkaldt "bjælkehus" på ca. 21m2 fra Bauhaus (bruges til værksted/depotrum) hvor væggene er i 45mm træ og indtil videre uisoleret. Taget består af brædder belagt med pap - indvendig går loft til kip og jeg har isoleret med 100 rockvool, dampspærre og beklædt med rustik -der er ca. 50mm luft mellem isolering og tag.

Spørgsmål 1 - Den eneste mulighed jeg ser for at skabe ventilation mellem isolering og tag er ved at bore et antal huller i begge gavle ind til hulrum. Er der nogen som har en ide om hvor mange cm2 ventilationsåbning som er nødvendig ?

Spørgsmål 2 - Når huset har "sat sig" har jeg en ide om at isolere hele vejen rundt og indstallere en varmepumpe. Indtil da skal jeg imidlertid have monteret noget ventilation - og har en ide om at montere en ventilationsrist i begge sider af huset og i forbindelse med den ene montere en udsugningsventilator og lade den køre en times tid et par gange i døgnet - nogen der har en mening om om dette er tilstrækkeligt ?Jan, Ålestrup18/10-2006
Svar

1. hvor mnage m2 bliver der tilbage?
2. Hvad med isolering af gulv?gunna quistbo, karlslunde18/10-2006

Svar

Hej
Jeg har kun tænkt mig at isolere væggene med 100mm rockvool, dampspærre og 16 - 18m skrufaste finerplader eller lignende - det betyder at der nok vil være ca. 19m2 tilbage.
Hytten er sat på støbt fundament - med ca. 200mm sand
plastikmembran
100mm beton
100mm rockvool
bræddegulv
M.v.h.Jan, Ålestrup19/10-2006

Efterisolering loftrum

Spørgsmål

Vi har et uudnyttet tagrum af gitterspærskonstruktion. Jeg vil gerne efterisolere de nuværende 50- 100 mm. Samtidig vil jeg gerne undgå at skulle røre ved loftet nedenunder i stuen (den indvendige beklædning). Ovenpå den indvendige beklædning er der noget ”foliepap” (vindtæt lag?), herefter kommer spærfod og isolering.

Skal/bør jeg lægge en dampspærre og hvis ja så hvor? Må jeg lægge den oven på [link fjernet]. foliepappen, skal jeg fjerne denne og lægge den direkte på den indvendige beklædning og henover spærfod?

Til oplysning er vores tag er et eternittag hvor der efterfølgende er lagt et stålpladetag. Det ser ud til at ”vindbrættet” lukker næsten helt. Til gengæld er der udluftningshuller i gavle.
Jesper, Værløse17/10-2006
Svar

Det du kander "foliepap" er alukraft, hvilket er en dampspærre.
Prøv at løfte op i den eksisterende isolering nogle steder og såfremt alukraften er intakt er det bare at efterisolere.
Skulle der forekomme huller i alukraften bliver du nødt til at efterse hele tagrumsarealet og evt. reparere efter behov.
Du må ikke begrænse ventilationen og bør iøvrigt kikke ind på Rockwools hjemmeside
[link fjernet] hpox, Århus17/10-2006

Rockwool egenskaber - Lydhegn

Spørgsmål

Jeg er ved at bygge et lyd-isolerende hegn (skal forhindre støj fra vej).

Som isolering vil jeg benytte Rockwool:
- Træ (bræt på bræt)
- Fiberdug
- Rockwool (Muligvis Handy 37)
- Fiberdug
- Træ (bræt på bræt)

Tykkelse 100 mm (totalt 138 mm)

Mit spørgsmål er angående Rockwools stivhed og vand-afvisende egenskaber (Lambda-værdi er altså ikke interessant i dette tilfælde).

Er der forskel på hvor formstabil /stiv de forskellige typer Rockwool er (Handy 37 vs. A-batt vs. IsolerSelv, etc.)?

Er der nogen der har erfaring med benyttelse af Rockwool udendørs (evt. i hegn)? Isoleringen er jo kun halvvejs beskyttet og må derfor forventes at blive udsat for fugt/vand/regn. Er Rockwools vand-afvisende egenskaber gode nok til et sådant formål eller risikerer man at det klasker sammen efter et stykke tid?
(hegnet bliver lukket foroven med et bræt)Per, Kbh16/10-2006
Svar

Beklager, men du er helt forkert på den. Rockwool har ingen særlige lydisolerende egenskaber, nærmest tværtimod.
Rockwool har heller ingen forslag til lyd-hegn og det ville de jo nok have såfremt deres produkt kunne bruges til formålet.
Det gælder generelt at skal der lydisoleres, skal der anvendes materialer med stor rumvægt [link fjernet]. jord, beton, murværk osv.
Du bør finde på en anden løsning, måske en træbeklædt betonvæg.hpox, Århus16/10-2006

Svar

Bum bum :o) - det er vist en sandhed med modifikationer. Lydisolerende nej, men resonansdæmpende ja. Rockwool står også bag Rockfon loftsplader [link fjernet]

Og så synes jeg at have hørt at terrænbats er bedst egnet til formålet hvis de står frit uden tildækning i ''støjsiden'' , men det er mystiske rygter jeg har suget til mig i tidens løb.Mikkel, Frederiksberg16/10-2006

Svar

Lydisolering og resonansdæmpning er det samme.
Rockfon loftplader nedsætter efterklangstiden i et rum.

Jeg skal medgi at der langs [link fjernet]. indfaldsveje er bygget støjskærme at træ. Hvordan de præcist er opbygget ved jeg ikke, men de er 20-30cm tykke og flere meter høje.hpox, Århus16/10-2006

Svar

Hej

Der er en producent i Skive som laver støjsskærme med rionet og Rockwool (tror jeg nok).
Du kan prøve at se på deeres hjemmeside for at se om der er noget på deres referenceliste i nærheden af dig.

Mon ikke de anvender det Rockwoolprodukt der er behandlet så det kan suge vand, så der kan gro noget i det?

Se dette link: [link fjernet]

www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg17/10-2006

Svar

hpox det er dig der er helt forkert på den når du skriver at rockwool ikke har et produkt til formålet.
Se bare her [link fjernet]
Jacob, Brønshøj18/10-2006

Svar

Ja, det selskab og produkt kendte jeg ikke.

Men det produkt Rockdelta producerer er jo også noget ganske andet en det den oprindelige spørger forestillede sig.

Efter min bedste overbevisning vil det være spild af penge at opstille 50x100 mm stolper, fiberdug og isolering samt beklæde med brædder.

Prop hellere Rockwool i ørene og plant istedet en hæk, den er både kønnere og billigere.
hpox, Århus20/10-2006

Svar

Jeg har selv opsat en lydvæg pga. vejstøj. Hvis du kører langs motorvejen ser du, at der ofte bruges glasplader. Jeg undersøgte sagen og 2 faktorer reducerer støj. Tæthed (ikke isolering) og højde. Byg et hegn så højt som muligt (efter reglerne). Tykt glas er meget dyrt. Max vægt pr. kvm = tæthed; jeg benyttede "betonplader". Det er byggeplader baseret på betonstøv. De fås i alle byggemarkeder og forskellige farver. De er lavet til udendørs byggeri og holder evigt uden vedligeholdelse. De vejer ca. 35 kg pr. stk. Byg et træskelet og sæt pladerne op og du får det bedste resultat.Ivan, Hørsholm01/11-2006

Dampsærre og huller

Spørgsmål

Min svigermor skal have lavet en slags ekstravæg indenfor som skal isoleres og have damspærre, afsluttet med gipsvægge.
Hun vil ikke have billeder eller noget andet hængende på alle ydervægge for som hun siger.
" Et lille hul og damspærren er ødelagt "
Jeg synes det er lidt fjollet for alle husejere her i lille Danmark har da stadig huset stående uden at det er faldet fra hinanden. Er det rigtigt at det åbenbart ødelægger det hele med et lille skruehul?Danie., Tranekær15/10-2006
Svar

Dampspærrer ligger normalt længere inde i væggen edn en alm. skrue eller som kan nåfinn wissmann, dybbøl16/10-2006

Svar

Nej den gør ej. Man siger normalt at en dampspærre skal ligge så tæt som muligt på væggens varme side. Dvs. at i [link fjernet]. en gipsvæg ligger dampspærren umiddelbart bag gipspladerne, 13 eller 26 mm.
Et par skruehuller eller 7 gør ingen skade, slet ikke når hullet er fyldt ud med en skrue eller plug.
Hvis det skal være meget fint kan man jo fuge omkring skruen!!!
Eller købe kroge med dobbeltklæbende tape.
Eller hænge billedet op i loftet.hpox, Århus16/10-2006

Svar

Hvad så når man fjerner skruen igen. Så er der jo hul i dampspærren og der kan man jo ikke komme ind og lukke det.Danie, Tranekær15/11-2006

krybekælder uden ventilation og skimmelsvampe

Spørgsmål

Hej

I maj måned i år overtog vi hus fra 1940. I forbindelse med indflytningen opdager vi, at der er et fugtproblem og forekomster af skimmelsvampe i en krybekælder. Disse forekomster af skimmelsvampe er ikke nævnt i tilstandsrapporten, og skaden skal udbedres af vores forsikringsselskab.

Der er pt. ingen ventilation i krybekælderen.

Vores forsikringsselskab mener, at skaden kan udbedres ved, at der etableres ventilationskanaler i kælderen, samt at murværket afvaskes for skimmelsvampe. Men er det nok?
De ydre påvirkninger fobliver jo de samme... Og hvis skaden skulle "genopstå", efter at forsikringsselskabets håndværkere har været i gang, så er det jo os der hænger på regningen og skimmelsvampene.

Som det er lige nu, er værelset over krybekælderen ubrugeligt pga. dårligt indeklima og store lugtgener. (der er trægulv og isolering mellem værelset og krybekælderen).

Håber at der er nogen, der vil give deres besyv med.

Venlig hilsen

Anne MetteAnne Mette, Odense08/10-2006
Svar

Bliver det "vasket" af , og efterfølgende smurt med evt. boracol, så er der ingen problemer med det.

Hvis det ellers bliver luftet ud fremover, vil problemet sikkert ikke opstå igen.

Bare det at det får luft, vil skimmelsvampen også gå i sig selv igen.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )08/10-2006

Svar

I bør ikke hænge på hverken regninger eller skimmelsvampe.
Den løsning som forsikringsselskabet foreslår lyder jo meget fornuftig, men er det ikke tilstrækkeligt må de jo igang igen.
Så I må absolut ikke anderkende at problemet er løst før rummet er anvendeligt.hpox, Århus08/10-2006

Svar

Hej Anne Mette
Vi er lige flyttet ind i et hus fra 1946 og står med samme problem. Vi blev opmærksomme på skimmelsvampene, da vi havde en lang række af de symptomer, der normalt nævnes i forbindelse med dem. Vi har haft en fagmand fra Teknologisk Institut ude, der fandt skimmel i (det opfugtede) fundament.
Vi er meget interesserede i at vide, hvordan du fik overbevist dit forsikringsselskab om, at de skuklle betale udbedringen! Det er vores umiddelbare indtryk, at forsikringsselskaberne ikke vil dække svampeskader i murværk/fundament ifm ejerskifte... Vi har oven i købet et lille spædbarn, og da vi ikke vil løbe nogen risiko ift. fremprovokering af astma (som man læser så meget om), er vi nødt til at finde en løsning hurtigst muligt.Lars, København10/02-2007

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.