» Stil spørgsmål
Debatforum
Er huset tilstrækkeligt isoleret?
Spørgsmål
Min kone og jeg har kastet vores kærlighed på et hus som vi overvejer at købe. Vi er blot interesseret i at høre hvordan vi kan afgøre om huset er godt nok isoleret. Der er tale om et hus fra 1971 på ca. 160 m2. Det er opført som ½ træhus og ½ murstenshus. Under den ende af huset som er træ er der en kælder som består af et par værelser og en dobbelt garage. Etageadskillelsen består tilsyneladende af bjælkelag som er isoleret og beklædt med douglasplader fra oven(gulv) og formentlig gibs eller masonit fra neden.
Er der noget som man bør være opmærksom på her? Generelt, findes der nogen mulighed for at afdække isoleringsgraden af et hus? Konsulentbistand?, målinger? el. lign? Hvis der var tale om et nyt hus hvor meget isolering ville man da lægge i gulv, vægge loft?
Claus Madsen, Vodskov21/03-2003Svar
Normalt isoleret huse:
Gulv uden gulvvarme 150 mm Sondolite
Gulv med gulvvarme 220 mm Sondolite
Tunge yddervægge 125 mm isolering
Lette ydervægge 200 mm isolering
Vandrette lofter til tagrum 250 mm isolering
vandrette lofter uden tagrum 200 mm iso..
Michael Jensen, Tjæreborg24/03-2003
Svar
Det kan være svært at afgøre, om huset er tilstrækkeligt isoleret. Men få de sidste tre års varmeregnskaber, så kan I i det mindste vurdere omkostningen - selvfølgelig afhængig af, om den nuværende ejer bruger parcacoat eller badebukser indendøre...Jan R., Holstebro25/03-2003
Svar
Hej.
Sælger er forpligtet til at få udarbejdet en energimærkning ved salg - få fat i den.
Mvh
ThomasBThomasB, Hørsholm25/03-2003
manglende dampspærre
Spørgsmål
Vi overtog for et år siden et pudset murstenshus fra 1908. For en måned siden blev håndværkerne færdig med at lægge nyt tegltag på. Som led i tagarbejdet har vi fået hævet taget 10 cm. så der er blevet plads til 200mm isolering. Der er lagt det samme lag isolering i skunkene.
I forbindelse med at der skulle skæres hul i en skunkvæg for at reparere en el-ledning, som håndværkerne var kommet til at bore ind i, finder vi ud af, at der ikke er puds på væggene. Det havde vi regnet med og der er derfor ikke monteret dampspærre på skråloft eller skunke.
Væggene består af 1 lag brædder, 1 lag cellutex uden på dette 1 lag gips.
Taget er monteret med undertag, der er diffussionsåbent.
Vi er nu blevet bekymrede for, om det kan skade huset at stå som nyisoleret uden dampspærre på skråvægge og skunke. Det vil være et kæmpearbejde at skulle sætte dampspærre, gipsplade, spartle og male i hele overetagen, så vi håber meget, at det ikke er nødvendigt. Hvad mener du og hvorfor?
Den bekymrede husejer.
Anne Birch Christensen, Gladsaxe21/03-2003Svar
Hej
Jeg mener at din håndværker har begået en fejl hvis han ikke har undersøgt om der er en effektiv dampspærre indbygget i konstruktionen når der bliver monteret et diffusionsåbent undertag.
Et diffusionsåbent undertag kan nemlig ikke aftage den store mængde fugt der vil trænge gennem konstruktionen, og undertaget vil komme til at virke som en dampspærre på den forkerte side af konstruktionen.
Du vil eksempelvis nu da du er vidende om dette, være nødt til at oplyse om konstruktionsfejlen ved et evt. salg, og enten ikke kunne sælge dit hus, eller må give et afslag i prisen.www.tømrermesteren.com, Jebjerg22/03-2003
Svar
Hej
Det er utroligt så megen uro og tid der bliver brugt på dampspærre og ikke dampspærre. Det forholder sig jo sådan at der ikke har været monteret dampspærre i utrolig mange huse fra ,jeg vil antage, før 1960 og på trods af alle advarsler om al verdens ulykker i mangel af en sådan så er der rent faktisk mange af disse huse der stadig består uden antydning af råd eller svampeskader. I dit tilfælde tror jeg nu godt der kan findes en brugbar løsning i en mindre diffusionsåben overflade og her mener jeg en "tæt" overfladebehandling a´la den man anvender i vådrum der blive malet. Så derfor sov roligt der sker formentlig ikke det fjerneste i de næste mange år på trods af alle profeternes spådomme.
hg@flex-[link fjernet]
Harald Grønlund, Allingåbro27/03-2003
Svar
Hej Harald Grønlund
Det er ganske rigtigt at mange huse står uden en dampspærre i lofts- og tagkonstruktioner, uden der opstår problemer på grund af dette.
I dette tilfælde ændre man konstruktionen og lægger et produkt uden på isoleringen, som godt nok er diffusionsåben, men en tommelfingerregel siger at den indvendige dampspærre bør være 10 gange så tæt som det produkt man monterer udvendigt, men det er nok ikke tilfældet her, og der er stor risiko for fugtophobning under undertaget, som ligger oven på isoleringen.
Problemet vil jeg sammenligne med at man kører over for rødt hvor der ikke sker sammenstød hver gang, men risikoen er væsentligt større end hvis man kører over for grønt.www.tømrermesteren.com, Jebjerg28/03-2003
Add. nedenstående
Spørgsmål
Efter søgen på nettet har jeg delvist fået besvaret mit spørgsmål, men er stadig i tvivl omkring det her med de 50 mm. mellem tag og isolering.
jeg har overvejet følgende; Jeg kunne lave et "gitter" af ståltråd 50 mm. under tagpladerne det kunne holde isoleringen på plads, dereter 200 mm. isolering , dampspære og til sidst gipsplader, det ville være en let løsning, men vil isoleringen blæse i stykker? En anden tanke jeg har haft er, at lave et "undertag" af gipsplader hvilket vil blive et større arbejde da spærkonstruktionen ikke har to ens mål og er lavet på kryds og tværs, og "gipsundertaget" vil aldrig blive tæt. Den sidste løsning kunne være, at lave et undertag af vindpap, men her er min bekymring at vindpappet vil virke som en dampspærre og at der derfor vil være to dampspærre hvilket kunne resultere i råd i spærrene. Mit spørgsmål er; skal der laves et undertag? er det nok med ståltråd?
Niels, Hjørring15/03-2003Svar
Hej Niels
Da du skriver "tagplader" går jeg ud fra at her er tale om eternit! I givet fald foresketver Eternit at der ikke skal undertag i konstruktionen. Ståltråd er fint til at sikre afstanden på 50 mm til en ventilationsspalte.
Du har iøvrigt delvist ret i dit udsagn med de to dampspærre, men er der der jo netop tale om et koldt tag, dvs et ventileret tag hvorfor du ikke ville få fugtproblemer hvis du virkelig ønskede et undertag, og det er uanset hvilket materiale du ville have benyttet. Det kondenserede vand ville jo blive udluftet væk.
Husk at dampspærren skal ned og have fat på murkronen. Lars Pedersen, Hjørring17/03-2003
udnyttelse af loft
Spørgsmål
Jeg vil gerne udnytte en del af mit loft til opbevaring, og vil derfor gerne isolere taget således at det kan holdes frostfrit, der er i øjeblikket kun spær, lægter og derpå lagt etanittag. Hvordan skal jeg gribe sagen an, med vished om at spæt og lægter ikke rådler på sigt?
Niels, Hjørring14/03-2003Dampspærre
Spørgsmål
Hej.
Vi er sidste år flyttet ind i et nybygget hus forberedt for første sal (Hanebåndsspær m.m.) Huset er uden udhæng med muret gesims.
Vi skal nu til og igang med første sal og mit spørgsmål går så omkring dampspærren. Jeg har isoleret og monteret dampspærre på den varme side. Men hvor skal jeg stoppe. Jeg har lavet varm skunk og dampspærren går pt. ned til hjørnet hvor spærret møder spærfoden - altså oven på spærfoden. Jeg har så ladet dampspærren kører et stykke tilbage oven på spærfoden tilbage mod skunkstolpen.
Nu er jeg bare kommet i tvivl om det er korrekt. Skal den i stedet ned og have fat i den dampspærre der er i etageadskillesen (den har byggefirmaet jo sat op da de bygge huset for os for 1 år siden)??
Håber nogen kan hjælpe da jeg ikke kan komme videre før dette er lavet korrekt
Peter, Ry11/03-2003Næste side »« Forrige side