Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Fugt i kældervæg

Spørgsmål

Vi har et problem i vores hos fra 1982. Der er fugt i en kældervæg, og vi er lidt i tvivl om materialevalg og fremgangsmåde for at udbedre det. Vi er klar over, at vi skal have gravet ud og lagt dræn, men hvordan behandler vi muren og hvad fylder vi hullet op med? Jeg har hørt noget om, at man kan fylde op med leca-nødder - hvad er erfaringen med det?L. Hansen, Holte06/01-2004
Svar

Hej L. Hansen

Den nemme måde:
Hvor der alene opgraves en cirka 30 cm rende langs kælderydermuren, og der opfyldes med Leca-nødder vil næppe være relevant i denne situation.
Ved etablering af omfangsdræn mv. skal renden være cirka 0,50 m i bunden.
Der må på ingen måde graves op til et niveau der ligger under underkant fundamenter, ligesom drænledninger skal etableres med en afstand på ca 10 cm fra underkant fundamenter til drænledninger.

Radon-koncentrationen:
Er huset fx. beliggende i et område, hvor radon-koncentrationen (jf. Statens institut for strålehygiejne)er relativ høj, bør man overveje relevante afgasningsmuligheder i forbindelse med fx. etablering af omfangsdrænet.

Renovering af skadeområder:
Ofte vil en kælderydermur opmuret i fx. Leca-blokke være berappet med cementmørtel, asfalteret og udkastet med cementmørtel, hvilket på opførelsestidspunktet har været en normal fremgangsmåde i henhold til gældende myndighedskrav om fugtisolering.
Skadeområder skal analyseres og retableres vandtætte før yderligere varme- og fugtisolering udføres.

Varme- og fugtisolering:
Yderligere fugt- og varmeisolering vil kunne etableres som fx. 50 - 75 mm af: Leca-drænplader, drænplader af mineralud eller drænplader af polystyrenplader.
Det for opgaven relevante isolerings-produkt vælges i samråd med entreprenør og tekniker (ark/ing).

Etablering af drænlag:
Efter montering af ovennævnte isolering skal der i tilslutning hertil etableres et min. 20 cm bredt drænlag - fx Leca-nødder - fra bund af omfangsdræn til terræn.
Mellem jordtilfyldning og Leca-nødder etableres der fiberdug, ligesom drænlaget skal etableres med vandafvisende afdækning mod terræn.
Endvidere skal der etableres et tilstrækkeligt fald fra bygningen, så vandet ikke unødigt ledes til omfangsdrænet.


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens07/01-2004

Svar

Hej L. Hansen

Den nemme måde:
Hvor der alene opgraves en cirka 30 cm rende langs kælderydermuren, og der opfyldes med Leca-nødder vil næppe være relevant i denne situation.
Ved etablering af omfangsdræn mv. skal renden være cirka 0,50 m i bunden.
Der må på ingen måde graves op til et niveau der ligger under underkant fundamenter, ligesom drænledninger skal etableres med en afstand på ca 10 cm fra underkant fundamenter til drænledninger.

Radon-koncentrationen:
Er huset fx. beliggende i et område, hvor radon-koncentrationen (jf. Statens institut for strålehygiejne)er relativ høj, bør man overveje relevante afgasningsmuligheder i forbindelse med fx. etablering af omfangsdrænet.

Renovering af skadeområder:
Ofte vil en kælderydermur opmuret i fx. Leca-blokke være berappet med cementmørtel, asfalteret og udkastet med cementmørtel, hvilket på opførelsestidspunktet har været en normal fremgangsmåde i henhold til gældende myndighedskrav om fugtisolering.
Skadeområder skal analyseres og retableres vandtætte før yderligere varme- og fugtisolering udføres.

Varme- og fugtisolering:
Yderligere fugt- og varmeisolering vil kunne etableres som fx. 50 - 75 mm af: Leca-drænplader, drænplader af mineralud eller drænplader af polystyrenplader.
Det for opgaven relevante isolerings-produkt vælges i samråd med entreprenør og tekniker (ark/ing).

Etablering af drænlag:
Efter montering af ovennævnte isolering skal der i tilslutning hertil etableres et min. 20 cm bredt drænlag - fx Leca-nødder - fra bund af omfangsdræn til terræn.
Mellem jordtilfyldning og Leca-nødder etableres der fiberdug, ligesom drænlaget skal etableres med vandafvisende afdækning mod terræn.
Endvidere skal der etableres et tilstrækkeligt fald fra bygningen, så vandet ikke unødigt ledes til omfangsdrænet.


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens07/01-2004

Svar

Hej Ivan

Tak for udførligt svar. Vil det sige, at leca nødderne mere bliver brugt til det drænende formål eller isolerer de også? For jeg kan forstå på dit svar, at leca-nødder alene ikke er nok, men det er måske fordi, jeg også har fugtproblemet.

mvh [link fjernet]L. Hansen, Holte09/01-2004

Svar

Hej

Mit bud på din konstruktion vil måske vise sig at være skudt lidt over målet, når først væggenes beskaffenhed og skadeomfanget er nærmere belyst.

Sikkerhed mod vandindtrængning skal først og fremmest etableres. Om det med fordel vil kunne gøres i kombination med, at der fx opsættes en drænplade i mineraluld, det skal jeg ikke kunne udtale mig om umiddelbart. Såfremt dette bliver resultatet, vil I udmærket kunne anvende naturens egne sten-materialer som dræn.

Leca-nødder har en varmeisoleringseffekt der ca svarer til 1/3 af den værdi som er gældende for såvel mineralduld som polystyren (flamingo).

Leca-nødder anvendes hyppigt i gulvkonstruktoner direkte mod terræn for at honorere såvel krav til fugtsikring som varmetransmission.Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens09/01-2004

Isolering af trappeopgang?

Spørgsmål

I et tidligere 2-familieshus fra 1954 har vi en trappeopgang som er ret kold. Vi er i øjeblikket ved at renovere den.

Huset er isoleret med noget skum, men vi agter at efterisolere med granulat (flamingo eller RockWool).

Spørgsmålet er om det er nødvendigt at isolere indvendigt i trappeopgangen også ([link fjernet]. med Danogips varmvægge), eller om vi kan nøjes med at sætte alm. gipsplader på væggene?Torben Lange, Valby09/12-2003
Svar

Det er et spørgsmål om temparement. Nogle er modstander af hulmursisolering, og personligt tror jeg mere på indvendig isolering i form af batts og gipsplader. Det er sundere for huset. Du må under ingen omstændigheder ioslere indvendig på væggene samtidigt med hulmursisolering. Kunta Manibo, Løgstør10/12-2003

Isolering af massive murstensvægge

Spørgsmål

Jeg er ved at gennemrenoverer et gammelt byhus fra 1880érne. Mine ydervægge er massive murstensvægge, dvs. at jeg bliver selvfølgelig nød til at isolerer disse vægge. Jeg gør det med stålskelet, Rockwools A-batts, dampspærre og gipsplader. Mit spørgsmål er isoleringstykkelsen. Væggene er er både 2 og 3 sten-tykkelse. Kan jeg nøjes med at isolerer med 50 mm, eller vil det have en for dårlig effekt. Skal jeg op på 75 mm eller 100 mm. Mit "problem" er jo at jeg gør rumene mindre. Skal jeg holde 20 mm fri luft mellem murstensvæggen og isoleringen eller kan jeg isolerer helt ud til stenene? Jeg vil meget gerne høre om der er nogle der har nogle meninger, kommentarer eller gode råd og erfaringer. På forhånd tak.Lars Andersen, Odense26/11-2003
Svar

Hej Lars
Før man isolerer - med ca. 50 mm. afstand til eksisterende bagmur - er der nogle undersøgelser, der forinden skal være afklaret.
Forudsætningen for et godt resultat er, at der ikke må kunne forekomme opstigende grundfugt i murværket. En sikring mod fugt kan være udført med pap, stålplader eller via injektionsfugning ved overgangen mellem fundament og facademur.
Det skal bemærkes, at sålænge muren ikke er isoleret, vil eventuel opstigende fugt fordampe og blive optaget af den varme rumluft. Er der først isoleret, vil fugten let kunne føres videre op i murværket for efterfølgende at kunne medføre svampeangreb i ovenliggende bjælkekonstruktioner.
Vækst af skimmelsvampe vil tillige kunne opstå på et relativt tidligt tidspunkt. Det nedbryder ikke direkte bygningskonstruktionerne - men vil kunne skabe basis for et dårligt og sundhedsskadeligt indeklima. Eksempelvis kan det nævnes, at alle organiske materialer vil kunne angribes af skimmelsvamp.
Jeg vil anbefale, at du tager kontakt til et specialfirma der analyserer og rådgiver omkring disse fugt-problematikker inden isoleringsarbejdet startes op. Eksempelvis kan nævnes: [link fjernet]

Med venlig hilsen
Ivan Bloch HarpsøeIvan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens27/12-2003

dampspærre over 1. sal ?

Spørgsmål

Jeg har netop overtaget en murermestervilla fra 1960 med udnyttet 1. etage. Taget er understrøget tegl med en del ventilationskanaler.
Der er nu 100 mm batts + en 20 mm "rulleglasuld i papir" henover hanebåndsbjælker. Ingen eksisterende dampspærre. Vi vil nu efterisolere med yderligere 10-20 mm glasuld.
mit spørgsmål er: tjener det overhovedet noget formål at lave en dampspærre helt nede ved hanebåndsbjælkerne ? Man kan jo ikke komme på den varme side af hanebåndsbjælkerne/brædderne og beskytte dem og over isoleringen er rummet meget åbent/ventileret. Sådan som jeg har forstået ideen med dampspærre er jeg bange for at gøre mere skade end gavn ved at lave en dampspærre, som lukker evt. kondens inde nede ved hanebjælkerne/brædderne fremfor at lade den stige op til det godt ventilerede loftsrum.Esben, København12/11-2003
Svar

Hej Esben
Du skriver desværre ikke noget om hvad dit loft er lavet af?
Hvis loftet på din 1. sal er udført som et pudset loft, som man jo stadig udførte i starten af tresserne, har dampspærren ingen betydning og kan således udelades.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk12/11-2003

Svar

Hej Thorsten
Loftet er af rørpuds på brædder. Skal jeg forstå det sådan at pudsen fungerer som dampspærre ?
Betyder det også at jeg ude i skunkene, hvor der jo er meget lidt ventilation,kan undlade dampspærren, når blot loftet er pudset ?
Det var i øvrigt 200 mm glasuld vi lægger ovenpå de eksisterende lag - og ikke kun 20 mm.

VH
EsbenEsben, københavn13/11-2003

Svar

Hej Esben
Det er rigtigt at dampspærren generelt kan undlades når loftet er pudset. Ifølge BYGERFA-blad 970704 kan pudsede lofter betragtes som lufttætte, hvis de er intakte. Er de derimod revnede eller beskadiget under ombygning, [link fjernet]. ved perforering i forbindelse med opsætning af listelofter under dem, skal der indlægges en dampspærre for at sikre lufttætheden.
Hvis der er fare for at dit skunkrum ikke er udluftet, vil det det være klogt at etablere en dampspærre på dette dette sted for at forhindre evt. fugtvandring fra de beboede rum til skunkrummet. Er der ikke ventilation igennem revner ved tagbelægningen? (tagsten?).
En dampspærre fungerer i princippet som en slags plasticpose hvor vi mennesker opholder os inde i. Inde i denne plasticpose produceres der fugt - dels ved at hvert menneske afgiver ca. 2-3 liter vand i døgnet og dels ved påvirkning fra luftens generelle fugtighed. Vi opvarmer plasticposen dels ved at vi mennesker afgiver kropsvarme og dels ved at vi har apparater til at producere varme. Det er altså en hårfin balance af fugt, kulde/varme, luft/ilt, støj mm. der gør at vi er raske og sunde uden ondt i hovedet og en masse andre sygdomme der kan henføres til vores indeklima. Går der utilsigtet hul på denne plasticpose mødes den varme, fugtige luft med den koldere udendørsluft og kondenserer i vores bygningskonstruktioner - så går det galt med råd, svamp og skimmel.
Derfor betyder det så meget hvordan vi bygger vores huse og hvilke materialer vi bruger - materialer der er fri for div. kemiske stoffer og afdunstninger.
Det var en lille prædiken som egentligt ikke har så meget at gøre med dit spørgsmål, men nu var "ånden over mig!"Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk13/11-2003

Svar

Mange tak for svarene Thorsten. Selvom jeg godt har læst anbefalignerne i "den lille lune", vil jeg jo gerne forstå principperne bag før jeg hopper på hvad som helst.

VH
EsbenEsben, københavn17/11-2003

Isolering af karnap

Spørgsmål

Hej
Tak for debatforum, der er mange gode spørgsmål og svar.
Vi har et hus fra 1932, hvor karnaptaget af zink, er utæt og skal skiftes. Hvordan isoleres taget? taget er fladt, så der er ikke meget plads. Skal der dampspærre nederst og være de 50 mm over isoleringen til zinktaget? Underliggende er der forskaldningsbrædder og pudset loft.

Under vinduespartiet er der dobbeltmur. Nu hvor vinduesrammen er faldet af, kan jeg så lægge noget isolering ned mellem murene(vel uden dampspærre) og skal der være luft til den indvendige side af ydermuren?
TakOle Kristensen, Odense11/11-2003
Svar

Hej Ole
Det lyder som om du har et af gode murermesterhuse fra en periode hvor der blev brugt kvalitetsfulde og holdbare materialer.
Det er dejligt at du så vedligeholder og stadig fastholder den oprindelige arkitektur.
Når loftet i karnappen er et pudset loft med formentlig rørvæv opsat på foskallingsbrædder, behøver du ikke at montere nogen form for dampspærre. Den isolering du lægger op skal have luft på oversiden. Jeg går ud fra at zinktaget ligger på brædder. Som en ekstra tætning, vil jeg foreslå at du lægger et lag tagpap under zinken.
Sørg også for at der udføres en tæt samling imellem zinktag og murværk - og helst ikke den type hvor der lægges en "blød fuge" på toppen af afdækningen. Brug en god gammeldags zinkindskud og en kapsel, og lad undertagspappen gå med op i zinkindskudet eller i det mindste lade den være klæbet fast på kanten. Betragt dit zinktag som "pynten" der evt. kan tåle at blive utæt.
Du kan godt fylde hulrummet i brystningsmuren ud med murbatts og på dette sted er det uden betydning om der er luft imellem isolering og sten.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk12/11-2003

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.