» Stil spørgsmål
Debatforum
Isolering af sokkelhulrum
Spørgsmål
Hej!
Jeg skal til at skifte gulv i mit gamle hus fra 1901. Under det eksisterende plankegulv er der indskudsler og under der, er der sokkelhulrum på 40-50cm i højden. Det er selvfølgelig også sokkelventilation. det nye gulv bliver enten et parketgulv eller plankegulv igen og der skal også laves gulvvarme. Spørgsmålet går på: hvordan isolerer jeg det hulrum? kan jeg fylde soklen op med lecanødder og erstatte indskudsleret med 100 mm rockwool, eller hvordan skal det gribes an?
Steen, kbh24/07-2004isolerende gipsvægge
Spørgsmål
Jeg bor i en stue lejlighed med et par kolde ydervægge. Jeg har fundet frem til at man kan købe nogle gipsplader med enten glasuld eller et eller andet flamingoligende blåt lag som man skal sætte på nogle skinner der er lavet lige til disse plader. Jeg har kigget i en folder hvordan man sætter dem op og kan ikke finde frem til om man kan sætte dem direkte på vægge, om der skal være et luftrum eller om der skal være en eller anden form for afdækning af væggen. Jeg tænker på om der mon kan dannes kondens inde bag disse plader. Er der nogen der har erfaring med disse plader og kan fortælle mig hvordan jeg skal gøre?
w. kahn, københavn S15/07-2004Etageadskillelse, dampspær og skunk
Spørgsmål
Jeg har været i gang med at sætte et genvindingsanlæg op. I den forbindelse har jeg været nødt til at bryde en del af det gamle pudsede loft ned i stueetagen. (p.g.a. rørføring).
Nu er jeg meget i tvivl m.h.t. om jeg skal have monteret dampspærre i den del af etageadskillelsen, som går ud under skunkrummet i vores hus.
Jeg har jo principielt lavet hul, så luften nu kan trænge fra stueetagen op i hulrummet i etageadskillelsen og videre ud i skunkrummet. Det vil sige at luften umiddelbart kan vandre i hulrummet over det pudsede loft i stueetagen.
Både stueetagen og 1. sal er opvarmede, så i den forstand er der mig bekendt ikke brug for en dampspærre i etageadskillelsen, men da den jo eksisterer i form af de pudsede lofter i stueetagen, så er jeg i tvivl om hvad jeg kan/skal gøre ved dette ?
Jeg har i forbindelse med rørføringen også været nødt til at lave hul i det pudsede loft over 1. salen. Det betyder, at der også her er utætheder i pudset omkring rørene. Spørgsmålet her er så om man her skal have tætnet omkring rørene og i givet fald hvordan ?
Det er ikke muligt at komme til den pudsede del af loftet nedefra, da der er monteret et sænket profilloft.
Thomas Lauritsen, Middelfart14/07-2004Dampspærre problem
Spørgsmål
Hej
Jeg skal isolere på loftet af vores hud fra 1956. I forvejen ligger der lidt isolering (40 mm) og noget der ligner skraldeposer nedenunder.
Jeg vil lægge dampspærre. Men på loft-gulvet er der skruet elektrikerrør og der er el-ledninger der går gennem gulvett til loftet i stuen.
Hvordan skal jeg tage hensyn til dette når jeg skal lægge dampspærren ? skal dampspærren lægges henover ?
Arndal, Vinderød12/07-2004Svar
Hov, du skal altid have dampspærren på den "varme" side. Altså skal det laves nedefra !!!!!!Bjarne, Varde13/07-2004
Svar
Jeg ved godt at dampspærren skal være på den varme side og det er den også, men der er stadig de elektrikker rør at tage hensyn til.
Hvordan gøres det.Arndal, Vinderød14/07-2004
Svar
Det er vigtigere at der er isolation over el-rørene da der ellers går kondens i dem. En dampspærre under isolation op til et ventileret rum( hvis det er op til uudnyttet tagetage) mener jeg har mindre betydning, da damp viol blive ventileret væk. Hvis der benyttes dampspærre er det meget vigtigt at der ikke kan komme kold luft ned under isolationen, ellers vil der dannes vand på undersiden af spærren. Jeg har set grimme eksempler på dette.
mvhHCJ, Odense14/07-2004
Svar
Jeg har selv stået i tilsvarende situation, men endte med at fjerne dampspærren af følgende årsag:
Den 'gamle' dampspærre lå oppe på loftet, direkte ned mod forskallingen med rockwool ovenpå, men der havde desværre samlet sig fugt under denne dampspærre, så en del af forskallingen var blevet mørt og skulle skiftes. Da huset er født med pudsede lofter, skulle de gerne kunne udgøre dampspærren, så jeg endte med at pille trælofterne ned i hele huset og efterfølgende reparerer de pudsede lofter så de var tætte. I to af rum var loftet så ødelagt at der måtte gipsplader op, som der kom dampspærre bagved.
Det hele har nu siddet i 3 år, uden nogen fugtproblemer på loftet, hvor der samtidig er etableret god ventilation.Henrik, Vejen14/07-2004
Isolerings gipsplader...?
Spørgsmål
Hej!!! Vi er ved at renovere hus og vil gerne isolere huset bedre i denne anledning! Men vil helst miste så lidt plads som muligt...Så var det jeg hørte om disse gips plader m isolering på bagsiden og som vist kun var ca. 4-5 cm tykke! Er det godt at bruge dem og kan det betale sig?? Og hvis - hvor er de billigst at købe??
Heidi, Årsballe - Bornholm15/06-2004Svar
Jo tykkere du efterisolerer des bedre isolering får du. Og det gælder naturligvis også omvendt. Så om du selv laver en lægtevæg med dampspærre og fylder isolering i, eller køber en færdigvæg med isolering er et temperamentsspørgsmål - og et pengespørgsmål, for de færdiglavede er lidt dyrere.
Men det kan sagtens betale sig! De første 50mm isolering betaler sig nok hjem på 1-2 år i form af billigere varmeregning.MT, Horsens17/06-2004
Næste side »« Forrige side