Have Guiden - Byggeri.dk - Alt om have

Byggeri.dkHave Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Flot græsplæne

Spørgsmål

Hvordan kan jeg holde min græsplæne flot, og fri for mos?
Mogens Henckel, .08/04-1998
Svar

Strø farmergødning - det kvæler mosset og lader græsset være. Fås hos byggemarkeder og planteskoler.
Henning Jensen, Bramming19/04-1998

Svar

Enkelt: Rigeligt med almindelig plænegødning, også i oktober og april måned. - og masser af græsklipning i ikke for lav græshøjde. Så vil græsset dræbe mosset efterhånden.
Jan Sørensen, Store Heddinge20/04-1998

Svar

Prøv med Jern-Vitriol, det kvælet mosset øjeblikkeligt, men pas paa fliser og tøjet. Det misfarver meget kraftigt.


Ole Jacobsen, .28/04-1998

Svar

Lej en vertikalskærer til effektivt at fjerne eksisterende mos, og sørg herefter for at PH-værdien er mellem 6.5 og 7. Tilfør evt. kalk for at hæve PH værdien til dette niveau. Herefter gødes plænen jævnligt og græsset skal ikke være lavere end 3 cm.Lars-Bo Klausen, Gentofte02/07-1998

Redskabsskur uden byggetilladelse

Spørgsmål

Hvis man bygger et skur på de 10m2, man må bygge uden at tilmelde det til kommunen, regner man så udhænget på taget med til de 10m2?


Toke, .06/04-1998
Svar

Nej, der regnes kun med indvendige mål, men få en gratis brochure (hos din kommune) som omhandler disse spørgsmål. Der står ligeledes beskrevet mht max højde, bygning i naboskel mm.
S. Hansen, Valby15/04-1998

Svar

Du kan få svar på byggeteknisk forvaltning i don komune. De har en brochure der beskriver alt detaljeret. Jeg har fået stor hjælp af brochuren og i tvivlsspørgsmål ring til Teknisk forvaltning.

Hans-Erik Larsen, Vodskov17/04-1998

Svar

Jamen, du må da ikke bygge noget som helst uden at tilmelde det til kommunen. Dog er der den regel, at hvis det hører ind under småhusreglementet, hvad dit gør, så skal man bare sende tegninger og beskrivelse til kommunen, vente 14 dage, og har man så ikke hørt noget, kan man gå i gang.Jan Hansen, Hundested13/05-1998

Svar

Til Jan hansen
Det er forkert det du skriver.
Du må bygge 2x 10m2 uden byggetilladelse og tilmelding.
Det du beskriver er udhus el. carport under 50m2, disse skal bare tilmelde + vent 14 dage.
Læs "småhusreglementet.
Kåre Spangsberg, Værløse15/06-2001

Træteresse på stolper

Spørgsmål

Jeg har tænkt mig at bygge en træ-terrasse på stolper, og er i den forbindelse interesseret i hvilken type træ, der er bedst holdbarhedsmæssigt. Jeg kunne også godt tænke mig at vide hvordan jeg fastgører stolperne til jorden, så de holder længst muligt før de rådner.
Jannick Breiting, .11/02-1998
Svar

Det bedste du kan gøre er at nedgrave trykimp. stolper og slå trykimpr. 25x100 dobbelt på hver side af stolperne med ca.50 cm. mellemrum (er beskrevet i Collstrups brochure), som kan fås på enhver trælasthandel. Det er også en god ide at stille stolperne på samme måde som træet stolperne er lavet af stod i naturen, dvs. med toppen opad (du kan se på grenknasterne hvad der var opad) - og brug helst stolper der har centrum af træet midt i stolpen. Hvis du skal korte af stolperne, så lad være med at skære af den ende der skal i jorden.
Ole Pedersen, Kalundborg22/02-1998

Svar

Sæt stolperne på nedgravede stolpefødder af beton. Så har du træet fri af jorden, og stolperne holder længe. Stolpefødder kan du købe færdige eller støbe selv. Det første er langt det hurtigste.Svend Haugaard, Sønderborg07/05-1998

Svar

En billigere løsning end stolpefødder i beton: Da jeg lavede træterrasse for nogle år siden fik jeg ganske gratis hos et tæppefirma et antal plastrør af den type gulvtæpperne rulles op på (diameter ca 12 cm). Plastrørene blev gravet ned til frostfri dybde hvorefter de blev fyldt op med beton og fik nedstøbt beslag til strøer.
Michael Petersen, Hillerød10/06-1998

Svar

Bogen 'Træterrasser' fra Hernovs forlag giver svar på de fleste spørgsmål: størrelse, trætyper, stolper, design, konstruktion, montering, værktøj m.m. Bogen er rigt illustreret og kan købes her på [link fjernet] for 248,-kr plus porto.
Britta Lausten, Hvidovre28/07-1998

Svar

Jeg har lavet skelletet til min træteraase i stålbjælker. (IP E stål 1400 mm). Terrassen er ca. 1 meter over niveau. Vil du have flere detaljer er du velkommen til at sende mig en mail jensendk@post2.[link fjernet].

Flemming Jensen, Nørresundby15/03-1999

Opbevaring af rodfrugter

Spørgsmål

Da vi ikke har mulighed for at finde et køligt sted indendørs til optimal opbevaring af lidt større mængder rodfrugter [link fjernet]. kartofler, gulerødder osv., så har jeg leget lidt med tanken om at opbevare dem udendørs [link fjernet]. nedgravet. Men hvordan undgår man råd, mus og andre uønskede sager i en sådan 'beholder'. Er der nogen der har erfaringer eller ved hvor jeg kan søge information.
Kim Møller, .28/01-1998
Svar

Få fat i en gammel kummefryse. Mal de øverste 20 cm med en farve der falder sammen med naturen. Grav fryseren ned i et diskret hjørne af haven, således at ca. 10 cm rager op af jorden. Man kan efter plante et eller andet rundt om Husk at fjerne gammel kompressor, og aflever denne samt evt. compressorvædske på miljøstation.


Gunnar Holm, Rudkøbing09/01-1999

Svar

Blot en lille advarsel. Hvis du følger ovenstående råd og bruger en gammel fryser, så vær sikker på, at den er utilgængelig for børn. Et barn, der bestemmer sig for at lege i din ' beholder ' kan blive fanget og i værste tilfælde kvalt.Gitte, København28/01-1999

Behandling af jernbanesveller

Spørgsmål

Jeg har en lang indkørsel samt gangareal omkring huset, som for mange år siden er etableret med jernbanesveller. I fugtigt vejr bliver svellerne glatte som sæbe pga. algebelægning o.l. Jeg vil gerne slippe for at fjerne dem og anlægge ny indkørsel samt gangareal. Har i en god idé? Findes der [link fjernet]. en behandling af træ/sveller, så de ikke bliver glatte?
Jim Pedersen, .17/11-1997
Svar

Jeg har i næsten 20 år boet med sveller på både gang- og køreareal. Et særdeles effektivt middel er almindeligt strandsand, som skal være hentet i vandkanten, og altså være saltholdigt. Det fine sand sætter sig i træet og gør det mere skridsikkert, og saltet hæmmer algevækst m.m.Erik Christensen, København V18/11-1997

Svar

ellers prøv med hønsenet, fastgjort med kramper - er generelt godt på gangbroer mv. der bliver våde/glatte.mikkel lund, birkerød03/02-2000

Næste side »« Forrige side

Armeringsnet

Drivhuse

Fiberdug

Hegn

Jordbor

Jordskrue

Markiser

Overdækning

Pavillioner

Skruefundamenter

Skure & udhuse

Stormsikring, Trampolin

Terasse fundament

Terrasse-overdækning

Træbro

Udestue fundament

Udestuer

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring,indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål....

  • LyngsøeLyngsøe

    Alt i overdækning. Dansk design.

  • Win-DoorWin-Door

    Forlæng sommeren