Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Afblænding af afløbsrør

Spørgsmål

Er det lovligt at blænde et afløbsrør på et badeværelse? Jeg har fjernet badekarret og ønsker ikke et nyt. Der findes et afløbsrør i badeværelset i forbindelse med brusenichen, som således bliver rummets eneste (der er ingen kant mellem brusenichen og det øvrige gulv). Må jeg sætte en "prop" i afløbsrøret - hvor badekarret har været tilsluttet - støbe beton over, og afslutningsvis ligge fliser henover?Ursula P., Kruså12/03-2008
Svar

Nej.
For det første må du ikke selv arbejde med med afløbsledninger i jord.
For det andet skal et sådant rør - i hvert fald principielt - tilstøbes eller på anden måde sikres mod rotter og disses reder.

Hvad en autoriseret kloakmester vil gøre ved jeg faktisk ikke.
Du bør finde en og spørge ham ad.hpox, Århus12/03-2008

Svar

løber afløbet fra badekaret i gulvafløbet inde i brusekabinen?
hvis det gør,se jeg ingen ulovlighedder i at blænde afløbet fra badekaret af med en prop.kloakmester hans kingo, www.rasgo.dk13/03-2008

Svar

Nå-ja.
Hvis røret er uden selvstændig vandlås og er tilsluttet ovenfor gulvafløbets vandlås, så må man gerne proppe det af, ja.hpox, Århus13/03-2008

Svar

Tak for Jeres hurtige svar :-)
Afløbsrøret fra badekarret løber desværre ikke i afløbet i brusenichen, og har derfor ingen vandlås.
I byggemarkeder har jeg set at man kan købe en afløbsskål incl. vandlås. Må jeg selv koble den på afløbssrøret? I givet fald ville jeg jo så bare skulle leve med en synlig afløbsrist - og det kan jeg vel også.
Ursula P., Kruså14/03-2008

Svar

Hov-hov.
Enten løber afløbsrøret, der i såfald som oftest er indstøbt i gulvet, til et eksisterende gulvafløb. Røret kan have en diameter på ca. 30 til 50mm.
Eller røret, med en diameter på ca. 100mm (efter eventuelle reduktioner)er tilsluttet til afløbssystemet i jorden. Og der VIL ALTID være en vandlås.
Hvis det er meget gammel installation kan det se lidt anderledes ud.
Nej det må du ikke!!!hpox, Århus15/03-2008

Svar

Hej Hpox, Århus!
Efter din anbefaling har jeg nu kontaktet både en VVS-installatør og en kloakmester. Da afløbsrøret slutter ca. 7 cm under gulvoverfladen og har en diameter på 5 cm, samt en samlemuffe - så var det et entydigt svar fra begge, at jeg gerne måtte sætte en vand- og lugttæt prop i og støbe beton henover. Det var efter kloakmesterens udsagn, det som både en VVS-instalatør og en kloakmester selv ville gøre, i et sådant tilfælde. Huset er bygget i 1980. Er du enig i deres svar, nu da du har fået lidt flere oplysninger?
Ursula P., Kruså15/03-2008

afløbsskål

Spørgsmål

Der var lige pludeseligt nogle fliser der havde løsnet sig rundt om det rør der fører vand fra håndvask ned igennem gulvet til afløbsskålen, og kan se når fliser fjernes forsigtigt at det ser ud som om at det rør der går fra afløbsskålen og op over gulvoverfladen er rustet igennem så fliser omkring røret løsner sig, selve skålen ser ud til at være a rustfrit stål men åbenbart ikke røret ! bor i lejebolig, hvad gør jeg nu ?Hansen, hvidovre09/03-2008
Svar

Kontakt din udlejer, han skal betale.Peter, Stævns10/03-2008

Svar

Er en afløbsskål det samme som en velkomstskål – men bagvendt?hpox, Århus10/03-2008

Svar

Det er en man smider med når man er rasendeHCJ, Odense11/03-2008

Bryggers - Er det vådrum?

Spørgsmål

Hej!

Jeg har lige læst et sted at bryggers skulle være vådrum. Kan det passe? I et bryggers bliver gulv og vægge da ikke daglig påvirket af vand. Michael, Silkeborg09/03-2008
Svar

Her har du fakta.

Ved vådrum forstås rum påvirket af vand eller høj relativ luftfugtighed. Vådrum hører til de mest kritiske rum, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den fugtbelastning, der ofte forekommer i længere perioder. Desuden kan eventuelle utætheder resultere i alvorlige følgeskader på omgivende konstruktioner.

Der skelnes mellem vådrum med vandpåvirkning af både gulv og væg, fx baderum og storkøkkener, og vådrum med kun lejlighedsvis vandpåvirkning af gulvet, fx wc-rum, bryggers og laboratorierum. Som baderum regnes alle rum med bruser eller badekar. I wc-rum, bryggers, laboratorierum mv. uden vandpåvirkning (eller stor fugtpåvirkning) af væggene, regnes disse ikke som vådrumsvægge. Wc-rum uden gulvafløb regnes ikke som vådrum, men af hygiejniske grunde bør gulve i sådanne rum alligevel udføres som vådrumsgulve. Se tabellen.

Se osse her; [link fjernet] hpox, Århus09/03-2008

Svar

Hej

For at gøre en lang historie kort:

Hvis der er gulvafløb i bryggerset skal gulvet vådrumssikres (+ 10 cm op ad vægge).
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev13/03-2008

vaskemaskine på badeværelse

Spørgsmål

Jeg har lige fået renoveret mit badeværelse.
Da elektrikeren kom for at tilslutte min vaskemaskien (som hele tiden har stået der) sagde han st det var ulovligt. det skulle være mindst 120 cm mellem den og bruseområdet. Kan ikke finde noget på det else, københavn09/03-2008
Svar

Vaskemaskinens tilslutningssted skal være anbragt i område 3 - altså min 120 cm fra brusehovedets normale placering under badning. giraffen, kbh10/03-2008

Svar

Kun så længe det varer...giraffen, kbh11/03-2008

Differenstrykregulator forsøg 2....

Spørgsmål

I kunne vidst ikke rigtigt blive enige om et svar, så vi på på den igen...

Hvordan instiller jeg en differenstrykregulator???

Jeg har varmeveksler på, og en vandvarmer.

Type på regulator. Se tidligere spørgsmål.

Der må da være en smed,som kan forklare dette.......Jørgen, Nykøbing Falster09/03-2008
Svar

Nu har jeg indtil flere gange anbefalet dig at lade være med at lytte til div. kloge åge''er herinde, hvad angår dit spørgsmål men jeg skal da gerne gentage mig selv.

Hold snitterne fra din TD og få nogle der har forstand på den slags til at indstille den for dig!

Jeg kan med 99,9 % sikkerhed skrive under på, at det kan ikke betale sig, at sparer den lille udgift det vil være, at få en proffessionnel VVS''er til at hjælpe dig.

Hvis du derimod ikke vil høre på mit råd så risikere du at afkølingen i dit anlæg bliver alt for dårlig og resultatet vil være, at din fjernvarme regning bliver stører end den burde være.

Problemet som jeg ikke tror du eller andre er helt klar over er, at TD''en sørger for at trykfladet over alle ventiler i dit anlæg og ikke "kun" ventilen til din vekseler.

Det der sker når du stiller på TD''en er at fordi trykfaldet øges eller minskes over ventilerne bliver deres P-bånd forkert indreguleret. Og pga. dette faktum øges flow hastigheden i anlægget med dårlig afkøling til følge.

En anden konsekvens af forkerte p-bånd er at ventilerne kommer til at stå og pendle og derfor øges slidet på ventilerne med en kortere levetid til følge.

Jeg beklager hvis min forklaring bliver for teknisk men der er ikke andet for at få din TD indstillet korrekt en gang for alle, alt andet vil koste dig penge i længden !

For lige at forklarer, hvad jeg mener med p-bånd, så er en ventils p-bånd et udtryk for, hvor mange grader vandtemperatueren skal svinge for, at ventilen bevæges fra fuldt lukket til helt åben.

Det man kan sige er: At specielt ved fjernvarmeanlæg og kondenserende anlæg er ventilernes p-bånd meget afgørende for anlæggets balance og et anlæg der ikke er i balance koster knapper på regningen. Claus, kbh ø10/03-2008

Svar

Jeg har også bemærket at der i de tidliger svar du har fået er blivet talt om dine radiatore, som i dette tilfælde er fuldstændigt irelevante da dit anlæg er med veksler. Dette kalder man et indirekte anlæg.
Et indirekte anlæg består af disse to "dele" primærsiden (fjernvarmen )og sekundærsiden (Centralvarmen). Og da TD''en kun arbejder på primærsiden har den ingen indflydelse på dine radiatore men kun på ventilen der styrer din varmeveksler.

Selvfølgelig er det klart at fremløbstemperaturen til dit centralvarme anlæg afhænger af hvor godt din veksler fungere. Men hvor god afkølingen i dine radiatore er afhænger kun af ventilerne på de enkelte radiatore og ikke af vekslerne!

Vekslernes opgave er kun af afgive primærsidens varme til sekundærsiden, hverken mere eller mindre ! Claus, kbh ø10/03-2008

Svar

Det er alt sammen meget godt Claus....

Men jeg ikke forestille mig, at det kan være så svært, at instille denne TD.
Jeg er bare interreseret i fremgangsmåden for det. Det kan/vil du ikke gi´, men så lad da andre komme til fadet.

Vi snakker om en ventil på anlægssiden, der kan drejes fra 0 til 20 omgange, så lad være med, at gøre det til atomfysik..Jørgen, Nykøbing Falster10/03-2008

Svar

Jeg både kan og skal da gerne fortælle dig hvordan det gøres, siden du nu ikke vil høre på fornuft :o)

Denne fremgangs måde er til en AVPL ventil

Start med at tjekke at TD''en virker som den skal på denne måde:

1 . Luk nåleventilen på fremløb og afmonter kapilarrøret.
2. hvis kapilarrøret ikke er tilstoppet vil ventilen åbne helt
3. Luk nåleventilen på returen og afmonter kapilarrøret.
4. hvis kapilarrøret ikke er tilstoppet vil ventilen lukke

Hvis alt er ok så ved du at TD''en virker korrekt.

Indstilling af TD''en

1. Start med at skrue TD''en helt i bund så er den indstillet til 0,05 bar.
2. Derefter skrues den op en omgang adgangen.
3. hver omgang svarer til 0,01 bar

Også er det bare at tælle hvor mange omgange du skruer.

Fra nultilling svarer 10 omg til 0,10 bar og 15 omg svarer til 0,15 bar Osv.

Hvor meget din TD præsis skal indstilles til har jeg ingen mulighed for vide, da dit anlægs dimminsioner ikke er oplyst i dit indlæg.

Her tænker jeg på hvilke ventil bruges der il din veksler og varmtvandsbeholder mm.

Denne fremgangs måde er den jeg altid selv bruger, da man med udgangspunkt i TD''ens nulstilling altid ved hvor man er i ventilens indstillingsområde.

Men hvis det går galt for dig, hvilket jeg ikke håber at det går så husk at jeg har advaret dig ikk :o)

Og det er da muligt at mit indlæg ikke var holdt i en tone som du syntes om men den lettere hovne holdning du giver udtryk for fremer nok ikke hjælpsomheden vel :o)

Håber at du klarer den
MVHClaus, kbh ø10/03-2008

Svar

Hej Claus,

Det var såmen ikke for at være hoven, men det er irreterende med dem du kalder kloge åge"er... :-)

Jeg skal lige ha et par begreber på plads...
Når du skriver nåleventiler, mener du så hovedhanerne på stikket??
Hvordan kan man se, om ventilen åbner eller lukker?Jørgen, Lolland Falster10/03-2008

Svar

Hej Claus,

Jeg har følgende komponenter.

110L beholder

Ventilerne til beholder og radiatorkreds er af typen VMT 15 kvs 1,5 med element RAVK 25-60 grader.
Jeg har 7 radiatorer (nye) på hver 1174W
Ventilerne på disse er af typen RA-N 15 med forindstilling.
Dertil har jeg præcis 91 m gulvvarmeslange, der styres med pumpe og shunt.Jørgen, Nykøbing Falster10/03-2008

Svar

Nåleventilerne sidder der hvor kapilar rørene fra TD''en er forbundet på frem og retur, de kan kendes ved at de som regel har et sort rundt håndtag og er i 3/8 dimminsion.

Med de ventildata du har opgivet bør en indstilling på 0,12 bar være tilstrækkeligt.

Hvis du vil vide lidt mere om forindstillingen på dine RA-N ventiler skal jeg bruge din fremløbstemperatur og din returløbstemperatur da disse to parametere er grundlaget for at beregne en præsis forindstilling.

Men løst anslået vil en forindstilling på 4 være ok. Du skal bare være lidt opmæksom på om du har varme nok og hvis du ikke har så skal du ændre forindstillingen til 4,5.

Din gulvvarme har ikke den store indflydelse da den shuntes.

MVH Claus, kbh ø10/03-2008

Svar

Ups glemt lige det er ikke nåleventilerne der lukkes når du laver den lille test for om TD''en virker korrekt, det er selve TD''en der lukkerClaus, kbh ø10/03-2008

Svar

Når TD''en lukker/åbner kan det ses på den / de ventiler den styrerClaus, kbh ø10/03-2008

Svar

Hej Claus,

Jeg har lidt på fornemmelsen, at vi snakker forbi hinanden.

1) Jeg har ikke de sorte håndtag du nævner.
kun TD med kapilarrør. (har tjekket for
tilstopning)

2) Det er denne type unit jeg har
[link fjernet]
Nederst side 3.

Jeg synes ikke, at min afkøling er så god...
kun 24,8 grader.
Forindstillingen har min smed stillet på 3,5 og jeg synes jeg har varme nok.

Ventilen til beholderen står på 3, og det giver en brugsvandtemp. på 50 grader.
Ventilen til varmekredsen står på 3,75 og det giver en fremløbstemperatur på 52 grader.
Men jeg burde da kunne få mere køling???Jørgen, Lolland Falster11/03-2008

Svar

Lige en mere fra "spørgejørgen" ;-)

Hvad skal fremløbstemperaturen være på min gulvvarme?? (beton/klinker)

Lige ledes med retur temp.

Det må også give noget køling...
Jørgen, Lolland Falster11/03-2008

Svar

jeg ville nok også vælge at skrue en tand op for det varme vand. 57 grader er det optimale, det det er her at der er færrest baktusser der overlever og et minimum af kalk dannelse. hvad angår din TD har du vel pustet igennem kapilarrøret for at tjekke?
kan du ikke tage lidt kw og m3 tal fra din måler? og en gennemsnitlig afkøling? samt noget frem/retur fra værket.. hvad foreskriver de af afkøling?Daniel Andersen, Uvelse31/03-2008

Næste side »« Forrige side