Gode råd til indretningen af det lille badeværelse - Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

« TilbageArtikel

Gode råd til indretningen af det lille badeværelse

Gode råd til indretningen af det lille badeværelse

ANNONCE: Badeværelset er uden tvivl en uundværlig del af boligen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan det er indrettet. Særligt hvis der i forvejen er trangt på badeværelset, er god indretning afgørende for, at badeværelset både er flot og funktionelt. Derfor får du her et par tips til, hvordan du bedst muligt indretter det lille badeværelse.

Tips til indretning af det lille badeværelse

  • Indret med enkelt interiør

Når du kun har begrænset plads at arbejde med, er det vigtigt, at du holder indretningen forholdsvis simpel. Møbler med rene, klare linjer kan være med til at skabe mere overblik og få rummet til at føles større.

Lad dig inspirere af møbler online, så du får en fornemmelse for, hvad du kan lide. Vil du gerne have lidt liv ind i rummet, gøres dette bedst ved at fokusere på de små detaljer – brug eksempelvis tekststiler i smukke farver eller unikke smådekorationer.

  • Vær kreativ med opbevaringen

Vælger du simple og mindre møbler, er det ikke sikkert, at du har nok plads til alle dine toiletartikler. Er du kreativ og nytænkende i forhold til opbevaringsløsninger, kan du imidlertid indrette dig til mere plads på det lille badeværelse.

Små hylder kan gøre meget for at skabe mere plads, så vær ikke bange for at snige en hylde eller to ind, hvor der er plads. På den måde holder du gulvet mere frit, hvilket gør, at rummet virker større. Brug små opbevaringskasser eller kurve til at holde orden i tingene, så du undgår, at det ser rodet ud.

  • Anskaf et stort spejl

Intet badeværelse er komplet uden et spejl. Heldigvis kan spejlet også være med til at give et mere rummeligt udtryk på dit lille badeværelse. Et stort af slagsen giver en fornemmelse af mere rummelighed, og på den måde kan du altså snyde dig til et større badeværelse.