God håndhygiejne er livsvigtig - Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

« TilbageAdvertorial

God håndhygiejne er livsvigtig

God håndhygiejne er livsvigtig

(Sponseret indhold)

Kalenderen melder om efterår og vinter - og dermed sæson for influenza og forkølelse.

Alt fra hvidløg til C-vitaminer bliver kørt i stilling, når slaget skal stå mod virus og bakterier – men god håndhygiejne er faktisk et af de bedste råd mod influenza og forkølelse Global Handwashing Day, der netop er løbet af stablen over det meste af verden, er et internationalt offentligt-privat initiativ, som sætter fokus på et af verdens mest enkle sundhedsråd: at vi skal huske at vaske hænder.

I tredjeverdenslande er håndvask det billigste og mest effektive middel mod diarre og akutte luftvejsinfektioner - de to sygdomme, som er skyld i den største andel af børnedødeligheden på verdensplan.

En god håndhygiejne er generelt helt grundlæggende for at holde mennesker raske, hvad enten man er i Danmark eller resten af verden. Og nu hvor influenza-sæsonen er over vores breddegrader, er det ekstra vigtigt at vaske hænder jævnligt, hvis man vil prøve at undgå at blive smittet.

DET BEDSTE RÅD
"Hyppig og grundig håndvask er det absolut bedste råd. Sprit er ikke nødvendigt – det mest effektive middel er håndvask med vand og sæbe i 15 sekunder. Og gerne ofte".

Det siger Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Inflammation og Metabolisme. Hun forklarer:

"Når man er forkølet eller har influenza, afsætter man virus hver eneste gang, man hoster eller nyser. Det sker på to måder: Når man nyser ud i luften, spreder man massevis af små dråber som indeholder virus. Andre kan indånde dem og blive syge. Alternativt hoster man i hånden, hvilket betyder, at man afsætter virus, når man giver hånd eller rører dørhåndtag, trykknapper osv."

"Derefter er det let for andre at blive smittet. At køre med offentlig transport eller at åbne en dør på sin arbejdsplads, bringer en i risikozonen. Forkølelses- og influenzavirus kommer ind gennem næsen og munden. Det vil sige, at hvis man får virus på hænderne og bagefter rører næse eller øjne uden at have vasket hænder, er risikoen for at blive syg meget stor," slutter Bente Klarlund.

EN EKSTRA SIKKERHED
På hospitaler og institutioner har der længe været fokus på god håndhygiejne for at minimere smittespredning. Som et led i forbedret håndhygiejne og som ekstra sikkerhed mod smittespredning er berøringsfrie vandhaner samtidig blevet en naturlig del af offentlige rum, hvor mange mennesker opholder sig. Denne form for vandhaner nedsætter risikoen for smittespredning yderligere, da man hverken afsætter eller optager virus og bakterier før eller efter håndvasken.

For at kunne tilbyde private boligejere og lejere samme muligheder for optimal håndhygiejne har Gustavsberg lanceret et berøringsfri armatur til private hjem, Nautic Sensor. Med det kan man forøge hygiejnen og bryde en af de mest almindelige smitteveje for influenza og forkølelse i sit eget hjem.

Nautic Sensor er endvidere udstyret med en funktion, der minimerer risikoen for legionella. Hvis armaturet ikke har været benyttet i 24 timer skyller det automatisk armaturet igennem i fire sekunder.

YDERLIGERE INFORMATION:
Pr- og marketingchef Pernille Holst Jensen, Villeroy & Boch Danmark A/S, telefon 36 70 80 55 eller e-mail pernille.holst.jensen@gustavsberg.com.

Se mere her