Byggefejl gentager sig igen og igen

Forbrugerne klager igen og igen over de samme fejl, når der har været håndværkere på besøg. Det konstateres i en analyse fra Dansk Byggeri i en gennemgang af syn- og skønssagerne i Byggeriets Ankenævn fra 2003.
Det er første gang, Dansk Byggeri foretager en samlet analyse af sagerne, og den viser et mønster af fejl indenfor en bestemt gruppe bygningsdele. Ud af de 13 bygningsdele, der klages over, er der især problemer med tage, tunge ydervægge, vinduer og yderdøre, vådrum samt gulve. Disse står for sammenlagt 80% af sagerne.

- Inden for de fem bygningsdele, som oftest giver anledning til problemer, har vi foretaget en mere dybdegående analyse. Det giver os et indblik i, hvad det er, der går galt i de byggesager, som behandles hos Byggeriets Ankenævn og er dermed et konkret grundlag for vores rådgivning, kursus- og udviklingsaktiviteter, siger Kjeld Almer Nielsen, Dansk Byggeris erhvervstekniske afdeling. Han ser analysen som et supplement til de rapporter, de to byggeskadefonde udgiver.

Tagene topper klagelisten
I lighed med sidste år er det især tagene, der er problematiske med 23% af de 694 registrerede syn- og skønssager i 2003.
Ved tagarbejdet klages der især over dårlig udførelse, utætheder i tagkonstruktionen, forkert udførelse af undertaget og rygningsarbejdet.
Omkring udførelsen er der ofte problemer ved udhæng, hvor manglende forboring af beklædningen får materialet til at flække (her er det især eternittage, der klages over). Dertil kommer ofte manglende understøtning af rem, så taget sætter sig, og der ses ofte løse tegl i skotrender, manglende fuglegitre og tagsten, der ikke er oplagt efter producentens vejledning.
Utætheder i taget ses ofte i forbindelse med gennemføringer, hvor der mangler et stabilt underlag, så taget bliver ekstra udsat for vindskader. Og der er skader forårsaget af manglende rørkraver, manglende understøtning på bagsiden og dårlig limning.
Hovedproblemet omkring selve undertaget er utilstrækkelig opstramning af undertaget, så det blafrer i blæsevejr. Hvor der er brugt afstandsklemmer, er der flere sager, hvor disse har ’gnavet’ sig gennem undertaget. Dertil kommer fejl indenfor ventilationen mellem tagsten og undertag og mellem undertag og isolering.
Indenfor rygningsarbejdet er problemet hovedsageligt klaprende tagsten og for stor afstand mellem rygningssten og øverste række tagsten.
For at komme fejlene til livs anbefaler analysen, at man nøje vælger rigtig konstruktion og materialer, herunder overvejer kvaliteten på undertaget, bygbarhed, levetid, taghældning, fugtgennemtrængelighed etc.

Tunge ydervægge
Der er generelle fejl både på fuldmuret byggeri og kombinationsvægge, og det er som oftest manglende planhed i murværket, fugesvigt og revner i ydervæggen, der gør sig gældende.
Problemerne vedrører skævt murværk, og mursten der tander især i forbindelse med rulleskifter.
Fugesvigt dækker over skader i form af afskalning af mørtelfuger, som rapporterne fra syn- og skønssagerne vurderer skyldes manglende afdækning, der igen medfører opfugtning af murværket. Andre årsager til fugesvigt kan skyldes for hurtig udtørring, for stærk syrekoncentration, frostpåvirkning og utilstrækkelig trykning af fugerne.
Yderligere problemer omkring ydervæggene stammer fra overfladebehandlingen med for kraftig afsyring eller mangelfuld afdækning, der begge kan forårsage misfarvning af murværket. Dertil kommer sager omkring manglende afsyring, dårlig filtsning af murværket, og ved sokkelpuds ses problemer med vedhæftning, svindrevner og termiske bevægelser.
Analysen anbefaler, at man vælger sine materialer ud fra brug og belastning og er opmærksom på, hvordan de arbejder under temperatur- og fugtudsving.

Vinduer og døre
Fejl i vinduer og døre samler sig om tre forhold: utæthed, monteringsfejl og fejl i fuger/tilslutninger omkring døre, vinduer og inddækninger.
I sagerne klagedes især over, at døre og vinduer ikke sluttede tæt eller bandt, at montagen var forkert, at døre eller vinduer var ude af lod eller, at hængslerne ikke var monteret efter gældende praksis.
Utæthederne skyldes ofte, at polyuretanskum bruges som eneste fastgørelse, men skummet er sårbart og afhængigt af optimale fugtforhold. Det har der ikke været i mange tilfælde, og det har givet en dårlig vedhæftning.
På elastisk fugemasse ses skader i form af direkte brud i fugemassen, fordi der er valgt en forkert fugemasse til opgaven, og der er eksempler på, at fugemassen har sluppet kontaktfladen. Sidstnævnte skyldes især udtørring og svind i de tilstødende bygningsdele, forkert udformning af fugetværsnit eller manglende forbehandling.
Generelt konkludere rapporten, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de forskellige materialers bevægelser, herunder de kraftige bevægelser der opstår ved åbning/lukning.

Vådrum og gulve
Vådrummene døjer ofte med bagfald, lunker og ujævnheder. Ofte ses dårlig tilpasning mellem fliserækkerne i overgangen fra gulv til væg, og der er adskillige tilfælde af brusenicher, der ikke er tilstrækkeligt forsænkede.
Også vådrummene er plagede af fugesvigt, som opstår omkring elastiske flise- og klinkefuger, hvor vedhæftningen er for ringe. Der ses også mørke pletter i fugerne som følge af uens fugtpåvirkning under hærdningen.
Rapporten anbefaler, at man sikrer sig, at indfaldskravene er i orden, inden man begynder arbejdet og sørger for, at der er afsat tid nok til udtørringen.
Gulvene lider ofte af materialesvigt, manglende planhed og dårlig udførelse. Ved lette gulve kan forarbejdet være for ringe udført før montering af gulvbrædderne. Der er f.eks. ikke forboret, så træet splintrer omkring borehullet. Opklodsningen kan være for lav, så gulvet knirker, og der ses også fejl omkring udskiftning af brædder, hvor samlingerne volder problemer.
Generelt forekommer det også, at opklodsningen har fået for meget fugt pga. udtørringen af betondækket, så den bevæger sig.
I de tunge gulve er det overvejende problem skrukke/løse klinker revner i fuge mellem sokkelklinke og gulv bl.a. forårsaget af, at fliselimen ikke er hærdet ordentligt pga. for hurtig udtørring. Ligeledes ses der ofte revner i klinkebelægningen, der kan skyldes forskellen i placering af støbeskellet i råbetonen og dilatationsfugen i gulvbelægningen. I andre tilfælde skyldes revnerne, at slidlaget er støbt ud over lecablokken i døren, uden at undergulvet er ført med ud.

Det kan forbrugeren klage over
Private forbrugere har mulighed for at klage til Byggeriets Ankenævn over udførelsen af nybygninger, ombygninger, tilbygninger og reparationer indenfor murer-, tømrer- , snedker-, maler-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger- og jordarbejde samt over leverancer af vinduer, yderdøre, og køkkenelementer.
Efter planen skal syn- og skønssagerne i Byggeriets Ankenævn fremover analyseres én gang årligt.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer