Årets faglige skulderklap

Af Klaus Tøttrup

Dynamisk proces
Dommerkomiteen, der består af læg som lærd, når det gælder arkitektur, kastede sig med stor entusiasme over de mange projekter, da fagbladet Byggeri satte dem stævne på redaktionen i Glostrup.

Efter en grovsortering af de nominerede byggerier i hver kategori blev der udvekslet holdninger, forventningerne og fordomme, ligesom et par kæpheste blev redet i mål, mens andre blev sat tilbage i stalden.

Dommerkomiteens medlemmer er vant til at træffe beslutninger. Mange års berøring med forskellige aktører og fag i byggeriet sætter spor og er med til at give en god tyngde i såvel debatten om de enkelte byggerier som kåringerne af Årets Byggerier.

Med arkitekt Scott Hollingsworth som ankermand kom dommerkomiteen vidt omkring i arkitekturens formsprog og de enkelte bygningers funktionalitet o.a.
Dommerkomiteens medlemmer var både i det provokatoriske og det pædagogiske hjørne og krydrede debatten med begreber som arkitektonisk og kulturel sammenhængskraft, nordisk arkitekturtradition og miljøbevidsthed. En giftig cocktail i ukyndige hænder, men heldigvis håndterede dommerkomiteen begreberne og provokationerne forbilledligt.

Dynamikken i udvælgelsesprocessen i kåringen af Årets Byggeri borger således for, at de byggerier, der når til tops, har kvaliteter ud over det sædvanlige.
Når dommerkomiteen valgte ikke at kåre en vinder i kategorien Erhvervsbyggeri, så hænger det sammen med, at der blandt de næsten 20 nominerede byggerier, ikke er nogle, der skiller sig ud og hæver sig væsentligt over gennemsnittet.

Komiteen understreger, at det er komiteens forventninger, der skal tilfredsstilles. Og det selvom der blandt de nominerede erhvervsbyggerier givetvis er ’pæne’ og funktionelle byggerier, som både de projekterende og slutbrugerne er glade for.

Hård kamp til sidst
Generelt set var dommerkomiteen skuffet over kvaliteten af en del af det materiale, som læserne havde fremsendt i forbindelse med nomineringsproceduren. Enkelte byggerier blev således sorteret fra tidligt i bedømmelsesfasen, fordi materialet var for spinkelt at vurdere ud fra. Og det er vel i grunden fair nok, men ærgerligt for de byggerier, der dermed ikke deltager i den videre bedømmelsesproces.

Andre byggerier blev også sorteret fra tidligt i fasen på grund af manglende originalitet.
Til gengæld var kampen meget hård blandt de byggerier, der var tilbage i de afsluttende runder inden for hver kategori.