Heinrich Wenck
Hver af de ni storkarreer i den nye bydel, Amerika Plads, på de tidligere godsbanearealer i Søndre Frihavn i København får et radikalt individuelt arkitektonisk udtryk.

Facadematerialerne varierer fra kobber over mørke teglsten til hvid puds, zink og naturskifer. Diversiteten bliver komplet i sammenspillet med flere fint istandsatte historiske bygninger. Blandt andet områdets historiske stationsbygning fra 1895 af DSB-arkitekt Heinrich Wenck i nationalromantisk bindingsværksstil, der indrettes som cafe.

Fælles for de nye byggerier er dog et klart arkitektonisk udtryk som store skulpturelle karrestrukturer bundet sammen af et homogent facademateriale. Stærkest afspejlet ved det høje Kobbertårn, der som bydelens vartegn troner for enden af det centrale trekantede torv.

Hornbækhus
Det spraglede bybillede er efter ide af den hollandske arkitekt Adriaan Geuze, der har forestået byplanens overordnede planlægning.

Det multikultrulle udtryk til trods har byggerierne dog flere referencer til Københavns eksisterende arkitektur, ligesom bydelens karrestruktur kan opfattes som en forsættelse af Østerbros byplan ud mod havnen.
Det er da også udelukkende danske arkitekter, der har forestået den endelige udformning af bydelens huse.

’Da vi fik til opgave at bygge Nordlyset, fik vi sammen med de formelle oplysninger for den givne matrikel også udleveret et fotografi af boligkarreen Hornbækhus,’ fortæller Lone Wiggers fra arkitektfirmaet C.F. Møller om samarbejdet med den hollandske arkitekt.

’Hornbækhus skulle være inspiration for det kommende byggeri, og det var en speciel udfordring, da karreens arkitekt, Kay Fisker, er en af de oprindelige grundlæggere af arkitektfirmaet C.F. Møller.’

Hornbækhus langs Borups Allé på Nørrebro er opført i 1923 og er et af de tidligste eksempler på funktionalistisk boligbyggeri i Danmark. Først og fremmest i kraft af bebyggelsens store grønne gårdrum i kontrast til stenbroens dengang ellers tæt bebyggede baggårde.

Vandret mønster
Det er dog Hornbækhus’ karakteristiske repeterende lodrette facadetakt af skiftevis dannebrogsvinduer og murpiller, der i første omgang har været ledemotiv for Nordlysets udformning.

’Hornbækhus’ homogene pille-vindue-facade er oversat til et moderne udtryk ved et vandret mønster af forskudte åbne og lukkede partier, hvor facaden er vredet, så der på sydfacaden bliver bedre udsigt til havnebassinet, og lejlighederne på nordsiden får mere gavn af aftensolen,’ fortæller Lone Wiggers.

’Lejlighederne er omvendt indrettet efter nutidens krav, men stadig med rod i klassiske danske traditioner som gennemlyste rum og store tilbagetrukne altaner, der giver læ for den kraftige blæst, som kan være i havnen.’

’Desuden er karreen en etage lavere mod vest for at give mere dagslys i gårdrummet og samtidig placere flere lejligheder på den attraktive østside med udsigt til havnebassinet, fortæller Lone Wiggers videre om karreens udformning.

Facadeudtrykket på Hornbækhus er en direkte afspejling af bygningens fuldmurede konstruktion. På samme måde fortæller Nordlysets vandrette forskydninger og åbne hjørner om facadens karakter som en beklædning af den bagvedliggende bærende betonkonstruktion.

Den homogene, hvide facade er udført som en let konstruktion med tyndpuds uden på en hård glasgranulatplade foran et ventileret hulrum.

Silketryk
Nordlysets hvide facade kompletteres af en integreret kunstnerisk udsmykning. På hver side af de tværgående betonskiver mellem altanerne er monteret silketrykte glasskiver, der er trukket lidt frem i forhold til facadeflugten.

Ligesom med inspirationskilden Hornbækhus har samarbejdet mellem billedkunstner og arkitekt været en forudsætning fra projektets start.

Mekaniske strøg
Det er billedkunstneren Ruth Campau, der har udført forlægget for de silketrykte glasplader, der varierer mellem farverne grøn, blå og gul på karreens fire facader.

’Den måde, Ruth Campau maler på med lange lodrette nærmest mekaniske strøg med en stor kost, minder meget om den måde, vi som arkitekter arbejder med med gentagelser og moduler,’ fortæller Lone Wiggers om baggrunden for valget af kunstnerisk samarbejdspartner.

’Når malerkosten slipper glaspladen, opstår en lille skævhed, der giver malerierne en menneskelighed, som også er vigtig at få plads til i det arkitektoniske udtryk.’

’De fremtrukne glasplader giver liv til facaden, når man oplever huset i forkortning nede fra gaden. De fanger lyset og skaber et skyggespil henover facader på samme måde som gesimser og ornamenter på de historiske byhuse inde på Østerbro,’ forklarer Lone Wiggers om samspillet mellem arkitektur og kunstnerisk udsmykning.

Også forbilledet Hornbækhus har en dekorativ behandling af vinduesåbningerne. De hundredvis af dannebrogsvinduer fremhæves af en svagt fremtrukken gråpudset ramme i kontrast til det røde murværk.

nielsen@odsgard.dk