Der hviler en visuel ro over stedet, og selv om husene er ens i form og udtryk, er der stor variation i oplevelsen - alt efter synsvinkel og tidspunkt på dagen. De enkelte huskroppe ligger forskudt og markerer sig som selvstændige bygninger. Murfladerne reflekterer dagslysets vekslende nuancer og skaber smukke skyggespil, når solen skinner. Hovedplanens struktur er overraskende enkel, men formår alligevel at skabe intimitet og storhed på samme tid. Åkrogen er et boligprojekt på særdeles højt niveau og et vellykket møde mellem huse, havet og horisonten.

Rekreativt område
Den 10 hektar store strandpark, som kaldes Åkrogen, er et populært rekreativt område, hvorfra man kan gå langs vandet ind til Århus på 1½ time. Mod øst er der 180 graders udsigt til Mols, og mod nord ligger Egå Marina. Vindsurferne holder til på stranden året rundt, og der ses meget ofte havkajakker på vandet. I sommerhalvåret er der masser af badeliv, og de flade græsarealer bruges til ophold af et stort antal strandgæster, der nyder stedets særlige stemning.

Tidligere lå der en danserestaurant på den forreste del af arealerne, men de efterhånden meget forfaldne bygninger blev jævnet med jorden i 2004. Der har i tidens løb været mange forslag til projekter på den attraktive lokalitet, og i 1985 vedtog Århus Byråd endda en principbeslutning om, at der skulle opføres et hotel. Planerne blev dog aldrig ført ud i livet, og siden er forskellige skitseprojekter med boliger strandet på de lavtliggende arealer.

Lang proces
I 2003 kom så lokalplanen, der tog fat om områdets mange løse ender og fik bundet dem sammen til en mere konstruktiv helhed. Den omfattede bl.a. to mindre boligbebyggelser, en generel forskønnelse af området og en flytning af diget, der beskytter mod stormflod. Planen vakte massive protester i lokalområdet, men efter grundig analyse af stedets problematik og diverse høringsrunder, blev den vedtaget enstemmigt af samtlige 31 byrådsmedlemmer i Århus. Dermed var der grønt lys for en opgradering af arealerne i Åkrogen.

Derefter fulgte projekteringen og den omfattende byggemodning af grunden. Det indbefattede bl.a. en grundvandssænkning i byggeperioden og en permanent sænkning med en meter i forhold til tidligere. Desuden blev den tidligere fyldplads oprenset og 5600 m3 forurenet jord kørt væk.

Nu ligger husene der omsider, og som med al god arkitektur virker det, som om de altid har været på stedet. Bygherren er Marselis Ejendomme A/S, og Arkitema K/S har tegnet bebyggelsen. Ingeniørfirmaet Allan Almbjerg A/S har foretaget beregningerne, og Skanska Danmark A/S har opført husene i totalentreprise.

Stringens og romantik
De 18 hvide huse er stramt komponeret, men sammen skaber de en naturlig helhed, der beriger stedet. Det bedste af det hele er den enkelhed, der karakteriserer materialeholdningen og udformningen af de to hustyper.

De er næsten identiske, men alligevel forskellige. Materialerne er udvendigt begrænset til tegl, beton, glas, zink og teaktræ, der alle er brugt med fin fornemmelse for deres individuelle kvaliteter. Det betyder også, at farvernes antal er reduceret til tre, nemlig hvid, grå og teak.

Arkitekt maa Ole Nielsson – partner i Arkitema – har haft ansvaret for den arkitektoniske udformning af Åkrogen. Ole Nielsson har en særlig passion for boliger, og derfor har det været en stor tilfredsstillelse at få lov til at bygge på så attraktiv en beliggenhed. Tegnestuen har gennem 40 år oparbejdet en betydelig erfaring i at tegne velfungerende boligplaner, og Ole Nielsson har personligt dyrket enfamiliehuset som en integreret del af sit daglige virke på tegnestuen.

Ole Nielsson siger om Åkrogen: ’Det er i virkeligheden et meget enkelt projekt. Det bygger på en nordisk humanisme, som på samme tid er meget stringent og så alligevel romantisk. Vi har bl.a. været inspireret af Friis & Molktes tidlige boliger og især den enkelhed, som de besidder. Jeg har gerne villet genopdage deres oprindelige formkoncept og derefter blande det med en nutidig indfaldsvinkel og en elegance, som den der f.eks. kan opleves i australieren Glenn Murcutts bygninger.’

Klassisk greb
’ Der var fra begyndelsen to ting, som var styrende for bebyggelsesplanen. Det ene var naturligvis udsigten, og det andet var et ønske om, at det enkelte hus var klart opfatteligt i helheden. Der har været mange forskellige projekter på stedet, og vi valgte at drosle skalaen ned til et passende niveau. Husene er placeret rundt i kanten af arealet for at skabe et fælles friareal i midten af bebyggelsen. Det er et klassisk greb, der får grunden til at syne større, og som modvirker spildareal i yderkanterne. Husrækken mod vandet ligger på diget i kote 2.60, og det er netop gulvkoten i alle boligernes stueplan. Dermed får man udsigten og er samtidig hævet op fra jordniveauet, hvor parterreetagen er indskudt. Der var oprindeligt et vandhul i midten, og det var min tanke, at fællesarealet skulle beplantes med klitplanter, men den lille sø blev desværre flyttet uden for diget pga. dræning.’

’I Åkrogen har vi dyrket kvaliteten gennem fravalg i stedet for tilvalg. Denne forenkling i formgivning og materialeholdning er med til at give husene eksklusivitet. Vi har også gennemarbejdet logistikken i husene, så den harmonerer med deres minimalistiske udtryk. Planerne er enkle og åbne med lyset som en vigtig medspiller overalt. Eksempelvis er der placeret ovenlys på strategisk vigtige steder, som trappen mellem kælder og opholdsetagen. Dermed har det været muligt at arbejde med en meget stor husdybde på næsten 20 m, uden at det er gået ud over dagslyset i boligens midtersektion.’

’Noget af det mest lykkelige for en arkitekt er, at det er omfattet af stor prestige at bo i husene. Det betyder i praksis, at beboerne værner om husene. Grundejerforeningen i Åkrogen er meget påpasselig med at lave ændringer, der ændrer på husenes udseende. Vi bliver heldigvis taget med på råd, når nogen f.eks. ønsker at sætte glas i de åbne lodrette slidser på terrassen. Her kan vinden være generende ved pålandsvind, og det kan jo nemt afbødes med glas. Det skal bare placeres smukt, så er det ikke noget problem, slutter Ole Nielsson.

Som i Grækenland
Hvordan er det så at bo i husene? Hvordan opleves rummene og den store husdybde på næsten 20 m? Jonna og Lars Lohmann er først og fremmest meget begejstrede for at være flyttet ud til vandet og den fremragende udsigt. Lars Lohmann fortæller:

’Vi blev opmærksomme på projektet gennem en bekendt, og fordi vi gerne ville have et rækkehus. Som gammel århusianer er jeg dog opmærksom på, at bugten ligger ’forkert’ i forhold til solens gang. Det betyder, at man nemt går glip af aftensolen, hvis huset ligger ved vandet. Derfor var vi meget opmærksomme på at vælge et hus med optimal beliggenhed i forhold til både udsigt og sol. Vi har desuden valgt et enderækkehus, som får ekstra lys fra siden.’

Lars Lohmann siger videre: ’Vi boede tidligere i et Friis & Moltke hus på 130 m2, og jeg kan godt se lighederne med vores nuværende bolig. En af de væsentligste forskelle er dog, at her er meget mere lys. I 70’erne var det på mode at lave små vinduesåbninger, og det gav temmelig mørke rum i midten af huset. Her i huset er der et fantastisk dagslys, og de seks ovenlys i bygningens midte er utroligt virkningsfulde.’

Jonna Lohmann siger: ’Husene blev solgt i en budrunde, og vi blev inviteret til at byde på det hus, vi helst ville have. Arealet er på 197 m2, hvoraf de 128 er heroppe på den primære opholdsetage. Prisen blev 4,9 mio. kr., og det er det absolut værd. Det sidste hus i rækken er endnu til salg for 8 mio. kr., og det er identisk med vores, men beliggenheden er ikke bedre. Det var en ganske hård proces for indflytterne at skulle byde på husene, men jeg tror, langt de fleste er tilfredse med den placering, de har fået i bebyggelsen.’

’Resultatet er blevet bedre, end vi havde regnet med’, siger Jonna og Lars Lohmann samstemmende. ’Strandarealerne giver masser af liv året rundt, og det store glasparti bevirker, at vi kan følge naturens skiften helt inde fra midten af huset. Vores venner synes også, her er pragtfuldt, og en af dem sagde, da han så stedet første gang: ’Det er fuldstændig som at være i Grækenland!’

Åkrogen har tidligere været omtalt i Byggeri nr. 8, 2006.