| Fjordglimt
er en meget speciel bebyggelse. Fornemmelsen minder lidt om at stå på dækket
af et krydstogtsskib. Det store fælles torv er belagt med hårdttræ og
hævet op i anden sals niveau. Herfra kan man skue ud over Limfjorden
og nyde solen i læ for vestenvinden. De
hvide funkisinspirerede facader understreger den maritime stemning,
og hele anlægget er opbygget som en
meget afvekslende rytmisk komposition.
De 47 ejerboliger er grupperet omkring
torvet, de er alle gennemlyste og har direkte adgang til
attraktive udearealer.
Ti af de dyreste boliger har endda store private tagterrasser
på op til 95 m2. I gadeniveau er der etableret butikscenter,
og en kommende café vil få udeservering mod syd.
Dynamisk bindeled
Fjordglimt ligger centralt i Nørresundby, mellem Jernbanebroen
og Limfjordsbroen.
Igennem mange år har området været anvendt
til slagteri og andre industrielle formål. I 2004 lukkede
Danish Crown ned, og dermed blev der åbnet op for ny
anvendelse af et bynært område med en formidabel
beliggenhed ved Limfjorden. Fjordglimt ligger som en hjørnesten
på arealet, og projektet danner – sammen med det
nye strøg kaldet ”Ramblaen” – et dynamisk
bindeled mellem byen og havnefronten. Afstanden ind til Aalborg
Centrum kan tilbagelægges på 15 minutter til fods.
De nye projekter mellem broerne er blot
en del af den epokegørende
omdannelse, som i disse år forvandler havnefronterne
på begge sider af Limfjorden. Denne positive udvikling
bevirkede, at Aalborg i december blev tildelt prisen som årets
Arkitekturkommune 2008.
Bygherre på bebyggelsen Fjordglimt er selskabet ’Mellem
Broerne I/S’. Det ejes af Tika Holding A/S samt A. Enggaard
A/S, og sidstnævnte har også stået for opførelsen
i totalentreprise. Aarhus Arkitekterne A/S er ansvarlige for
den arkitektoniske udformning, og ingeniører har været
Moe & Brødsgaard A/S.
Masterplan
Da slagteriets lukning var en realitet, blev der iværksat
en arkitektkonkurrence med det formål at udarbejde en
masterplan for området. Schmidt hammer lassen vandt med
et forslag, der binder Nørresundbys bymidte sammen med
havnefronten, og hvor udsigt samt rekreative arealer er prioriteret
højt.
Senest har Rambøll og Schønherr Landskab i januar
vundet en idékonkurrence om bearbejdning af selve havneforløbet,
og forslaget indbefatter både højvandssikring
og en lang træbeklædt promenade. Masterplanen er
nu ved at materialisere sig fysisk, og Fjordglimt er et af
de første projekter.
Levende boligmiljø
Projektleder og civilingeniør Morten W. Løgsted,
A. Enggaard A/S, viser rundt på byggepladsen. Endnu mangler
den sidste finish på lejlighederne, men tidsplanen har
holdt, og boligerne er klar til indflytning 1. marts. Butikscenteret,
med Føtex som den største medspiller, har været
i drift siden november.
Morten W. Løgsted siger: ’Det har på alle
måder været en interessant opgave at være
med til at opføre dette utraditionelle projekt på havnefronten.
Ideen om, at så mange boliger deler et stort fællesareal
på taget, er noget helt nyt i Aalborg. Det er et meget
spændende forsøg på at skabe et levende
boligmiljø, med mulighed for fællesskab og privathed,
alt efter temperament og humør.
Byggeriet omfatter i alt 16.000 m2, hvoraf
de 6.000 m2 er kælder og parkering. Herover ligger 5.000 m2 butikscenter
med syv specialforretninger og Føtex. De 47 boliger
er på i alt 5.000 m2, og de sælges til priser der
spænder fra ca. 1,3 mio. kr til 4,9 mio. kr. Det har
hele tiden været intentionen, at beboersammensætningen
skulle være blandet, og derfor er der lejligheder i tre
størrelser, med vidt forskellig beliggenhed.’
Arkitekturen
Noget af det første, som springer i øjnene ved
Fjordglimt, er den markante variation i højder på boligdelen.
De hvide bygningskroppe ligger arrangeret på en måde,
der giver mindelser om en spansk landsby, oven på den
mørke base af kulbrændte Petersen Tegl. Højden
er størst mod nordøst, hvor bebyggelsen danner
ryg mod byen og derefter trappes der ned mod udsigten.
Partner i Aarhus Arkitekterne A/S, arkitekt
MAA Mogens Kristensen fortæller: ’Projektet har været gennem en
lang proces, hvor spørgsmålet omkring skala nøje
er blevet vurderet. Fjordglimt ligger placeret mellem byens
storskala og bebyggelse med 2½ etager eller mindre,
og derfor skal den formidle dette spring på en fornuftig
måde. Det har vi gjort ved at lade bebyggelsen gå op
i fem etagers højde mod byen og så opløse
strukturen i en lavere del mod Fjorden. På denne måde
forholder vi os til omgivelserne og opnår samtidig at
bibeholde udsigten fra stort set alle boliger.’
Fjordglimt ligger som en port til det nye
byudviklingsområde.
Det er her Nørresundby møder havnen, og jeg tror,
at projektet – sammen med Ramblaen – kan være
med til at trække livet ned på havnen. Derfor har
det også været vigtigt for os at accentuere hjørnet
af bygningen og placere en café på dette sted
i gadeniveau. Samlet set er området en del af det løft,
som Nørresundby undergår p.t., og det er allerede
et meget attraktivt område at bo i.
Personligt kan jeg godt lide den fine sammenhæng, som
friarealerne bidrager med, og det bliver en stor kvalitet,
når området er færdigudbygget.’
Boligerne er alle gennemlyste, og vi har
været inspireret
af de mange fine funktionalistiske huse, som findes i Aalborg.
Detaljen omkring vindueshuller, hvor de før i tiden
var omkranset af en betonkant, dér har vi indrammet
med markeringsprofiler i aluminium. Opløsning af hjørnerne,
hvor vi har trukket tyngden ud rent visuelt, og selvfølgelig
de hvide betonfacader, som er pudset i formen. Altangangene
er brede og kan bruges til ophold. Selve den store fælles
gårdhave og de mange tagterrasser er jo også en
grundlæggende vision i 30-ernes rendyrkede funktionalisme,
der lagde op til boliger med masser af lys og luft. Der er
skabt et areal med store rekreative kvaliteter og med en vis
form for intimitet, der skaber tryghed for børnefamilier
og ældre beboere.’
Byggeriet
For A. Enggaard A/S har det også været en sag med
byggetekniske udfordringer, Morten W. Løgsted fortæller:
’Nogle af nøgleordene i denne byggeproces har
været: samarbejde, tillid, hårdt arbejde, godt
håndværk, respekt for hinanden og ikke mindst hinandens
arbejde.
Vi påbegyndte projektet midt i juni 2007, hvor der var
første spadestik. I oktober støbte vi hele bundpladen
i ét stykke. Som følge af det store grundvandstryk
var kravet: ingen støbeskel og i 40 cm aggressiv og
vandtæt beton. Både for mig personligt, men også for
alle andre, som var med til opgaven, står det som en
af de mest spændende enkeltopgaver i projektet. Der blev
arbejdet uafbrudt i 37 timer i treholdsskift og leveret 1.900
m3 beton. Betonen skulle holdes i ”live” og bilerne
kørte i pendulfart fra betonværket, der ikke kunne
levere til andre i den tid, støbningen fandt sted. Det
hele forløb efter planen og er en milepæl, som
jeg ser tilbage på med stor tilfredshed.
En anden detalje i huset er, at kælder/stue er opbygget
efter traditionel bjælke-/søjlesystem og med TT-elementer.
I boligerne vender spændretningen, fordi boligerne er
placeret i en slags ring. Dette medfører en masse bærelinier
under lejlighedsskellene, hvilket betyder mange ekstra bjælker
til at bære boligerne. Enkelte steder har vi indtil fire
bjælker, som ligger af på hinanden – altså en
bjælke, som ligger af på en bjælke som ligger
af på en bjælke osv. Dette medfører nogle
akkumulerede pilhøjder, som ikke på forhånd
kan defineres. Desuden har det også været en anelse
kompliceret at udføre den detalje, at boligfacaderne
så at sige ’hænger’ en meter længere
ude end basen’, slutter Morten W. Løgsted.
|