Står på pladsen
Opførelsen af Amerika Plads nærmer sig en færdiggørelse. Zinkhuset er det sidste rene boligbyggeri i området, hvor der i dag kun er to ubebyggede grunde tilbage, som er planlagt med en blanding af både boliger og erhverv.

I størrelse er Zinkhuset blandt de mindste af bydelens ni nye karreer med kun seks etager og 6500 m2, 60 lejligheder og to butikslokaler. Den mindre størrelse til trods er Zinkhuset en af bydelens mest markante byggerier i kraft af en iøjnefaldende, fremskudt placering på områdets centrale trekantede plads.

’Zinkhuset er et hus, der står ude på pladsen, fortæller ansvarlig partner Marius Lorentzen fra Hvidt og Mølgaard, der har tegnet boligprojektet for Sjælsø Gruppen.

’Placeringen giver bygningen en speciel status i byen, fordi den både fungerer som et element, der deler bydelen op i en mindre og en større pladsdannelse, samtidig med at Zinkhuset også binder de to byrum sammen,’ forklarer Marius Lorentzen.

’Derfor er to tredjedele af bygningen løftet op i en skrå vinkel på søjler, så der skabes både fysisk og visuel forbindelse mellem de to byrum, og husets indre gårdrum deltager i pladsdannelsen som et offentligt tilgængeligt område med to butikker i stueetagen.’

Amerika Plads’ mindste plads ligger i områdets sydlige del og fremstår i dag med fuldt færdige huse til alle sider, hvor yderligere to cafeer, et supermarked og et hotel skaber aktivitet ved siden af bolig- og erhvervsfunktionerne.

Den store plads mod nord mangler endnu at få lukket det nordvestlige hjørne, men fremstår fuldendt mod øst med Kobbertårnet, to bolig- og erhvervskarreer samt Frihavnens historiske stationsbygning fra 1895 af Heinrich Wenck i romantisk rødmalet bindingsværk, der er genopført som et minde om områdets fortid med ny funktion som butik eller cafe.

Svævende monolit
Med den delvist fritliggende placering på pladsen eksemplificerer Zinkhuset i særlig grad den individuelle og skulpturelle karakter, der kendetegner karreerne på Amerika Plads.

Karreens overordnede form tegnes af den skrå vinkel i den hævede stueetage, der fortsætter i en gennemgående skrå tagflade, som stiger fra fem etager mod øst til seks mod vest; og giver bebyggelsen et dynamisk, fremadrettet udtryk.

Ellers er et meget væsentligt element i den arkitektoniske udformning, som husets navn fortæller, en markant zinkbeklædning, der spiller sammen med en tilsvarende homogen facadebeklædning på flere af nabobyggerierne. Udover det 62 m høje Kobbertårn også Fyrtårnet i den sydlige del med en alt omfavnende, sort skiferbeklædning samt den hvidpudsede boligkarre, Nordlyset, på nabogrunden.

’Udformningen af Zinkhuset er ligesom de øvrige nybyggerier på Amerika Plads i den indledende fase udformet i samarbejde med Adriaan Geuze, hvor et af nøgleordene har været, at Zinkhuset skulle fremstå som en svævende monolit,’ fortæller Marius Lorentzen.

’Her er zinkbeklædningen et naturligt valg, fordi den giver et skarpskåret udtryk, der både har tyngde, men samtidig en lethed og formbarhed, der kan tilpasses alle overflader på huset.’

Zinkbeklædningen har en særlig forpatineret overflade med en speciel grågrøn farve, der med tiden vil spille sammen med Kobbertårnets irrende facader; men ellers står i kontrast til de helt hvide nabobyggerier: Nordlyset, Amerika Hus og Tvillinge Pakhus E.

20 bredder
Zinkhusets særegenhed understreges ved en montering af zinken i lodrette baner med stående false i mange forskellige bredder i en uregelmæssig og organisk takt. I alt helt op til 20 forskellige bredder fra 43 til 11,5 cm, hvor hovedparten er: 43, 40, 30, 20 og 15 cm brede. De øvrige bredder anvendes i begrænset omfang til tilpasninger omkring hjørner, altaner og vinduer.

Den komplekse opsætning af zinken har været en af de store udfordringer i byggeprocessen og forstærkes ved, at zinkbeklædningen fortsætter i en sammenhængende bevægelse op på tagfladen og på undersiden af den hævede vestlige del af huset. På undersiden følger zinkbeklædningen facadens komplekse mønster, mens der på taget er valgt ensartede baner af 50 centimeters bredde.

På samme måde nedtones zinkbeklædningens kompleksitet ved en symmetrisk opbygning omkring længdeaksen, der også kendetegner placering af vinduer og altaner og den grundlæggende bærende konstruktion med bagmur i betonelementer.

Tre altaner
Placeringen af altaner og vinduer underlægger sig Zinkhusets overordnede monolitiske form. Vinduerne er forskudt vandret fra etage til etage i en uregelmæssig takt, mens altanerne er samlet i lodrette felter, der er trukket tilbage i facaden som tydelige udskæringer i den mørke bygningskrop med en kontrastfuld foring i lyst lærketræ.

Alle Zinkhusets 60 lejligheder har altaner mod byen, mens cirka halvdelen også har altaner ind mod gårdrummet. De store hjørnelejligheder i vestgavlens hjørner på omkring 150 m2 har hele tre altaner til tre forskellige sider.

Lejlighederne med de mest attraktive udendørsarealer ligger dog på toppen i det nord- og sydvestlige hjørne, der hver har udgang til en 60 m2 stor tagterrasse, som er nedfældet i den skrånende tagflade.

Fælles for lejlighederne er en relativ smal bygningsbredde på cirka 12 m, der særlig i lejlighederne med to tilbagetrukne altaner giver et godt gennemlyst køkken-opholdsrum.

Ellers er Zinkhuset karakteriseret ved mange forskellige lejlighedstyper og størrelser i kraft af den relativt lille og lukkede karrestruktur, der giver forholdsvis mange hjørnelejligheder.