|
De blanke tage markerer sig på lang afstand. Et landskab
af store krumme flader og regulære pyramider, der leger
med lyset og virker dragende i deres enkle elegance. Når
man bevæger sig rundt om bygningen, opleves det som
om de enkelte tagformer hele tiden forandrer sig i en nøje
indstuderet koreografi. Dagen igennem ændrer tagfladerne
udtryk, og når mørket sænker sig, står
de metalliske formationer med blå nuancer, der spænder
fra grå til næsten sort. De
geometrisk afklarede konstruktioner udstråler
en autoritet og harmoni, der påvirker omgivelserne
og skaber balance. Alt efter standpunktet opleves
huset som en selvstændig skulptur eller
som en del af byen. Fra fjorden er bygningen et
tydeligt fikspunkt på den langstrakte havnefront,
og fra byen opleves den som en bastion, der åbner
sig op mod vandet og udsigten.
Enkle midler
Et indre gårdrum giver læ for vinden
- og mindelser om sydens lune patioer. Selve interiøret
står ikke tilbage fra det ydre, og bygningen
byder på rumlige oplevelser, der rækker
langt ud over det, man normalt kan møde
i dagens Danmark. De tre højloftede hovedrum,
kaldet henholdsvis Auditoriet, Biblioteket og
Spidsgatterhallen, er alle betagende i deres spatiøse
lethed og opadstræbende karakter. Det er
stor arkitektur med enkle midler, og de bør
opleves på stedet.
Mesteren er tilbage i mere
end én forstand.
Jørn Utzon afrunder foreløbigt sin
lange karriere med en bygning, der bærer
hans navn, og som placerer barndomsbyen Aalborg
solidt på det arkitektoniske landkort. Projektet
er tegnet i fællesskab med Kim Utzon og
bærer præg af et frugtbart samarbejde
mellem to generationer, der tænker arkitektur
på samme inspirerende måde.
Barndommens land
Jørn Utzon er vokset op i Aalborg og boede
her i de første 18 år af sit liv.
Utzon-familien flyttede fra København til
Aalborg i 1918 med deres 2-årige søn
Leif og den nyfødte søn Jørn. Årsagen
var, at faderen Aage Utzon blev ansat som skibsingeniør
på Aalborg Skibsværft. Som dreng havde
Jørn sin daglige gang langs havnen i Aalborg.
Han elskede miljøet på kajerne og
var fascineret af skibene og vandet. Dagligt fulgte
han en rute fra Klostermarksskolen til skibsværftet
og passerede dér det sted ved slottet,
hvor Utzon Center nu ligger. Lykkeligt uvidende
om, at han mange år senere ville være
indskrevet i historien som en af sin generations
største arkitekter.
Bådkonstruktør
Udover at arbejde på værftet var faderen,
Aage Utzon, også i sin fritid en meget talentfuld
og produktiv bådkonstruktør. Hans
speciale var de såkaldte ’spidsgattere’,
hvoraf mange sejler den dag i dag. Jørn
Utzon refererer ofte til faderens evne til at
kombinere banebrydende minimalistisk design og
fornemt håndværk i bådene, der
udmærkede sig ved høj fart og markante
kurver.
På skibsværftet oplevede han, hvordan
tegninger ubesværet blev omsat til enorme
konstruktioner. Selv fremhæver han opvæksten
i dette kreative miljø som fundamentet
for hans egen visionære tilgang til byggeri.
Her opstod kimen til hans særlige evne til
arkitektonisk perception og grundlaget for hans
tekniske indsigt. Samtidig fik han gennem sejlads
et særligt forhold til naturen.
Samlingspunkt
Utzon Centeret er skabt på initiativ af
arkitekten Adrian Carter, der har arbejdet med
projektet i næsten otte år. Adrian
Carter er i dag direktør for centeret og
underviser sideløbende på Institut
for Arkitektur og Design - Aalborg Universitet.
Det overordnede formål har været
at etablere et internationalt samlingspunkt for
studerende og forskere, som ønsker at medvirke
til at skabe kendskab til den nordiske arkitektur-,
design- og kunsttradition. Forbilledet er blandt
andet Alvar Aalto Foundation, Museum and Archives
i Finland.
’Jørn Utzons arkitektur er præget
af en stærk integritet og en altid humanistisk
tilgang til den enkelte opgave. Han arbejder på kanten
af det mulige og er fuldstændig frigjort
i sin metode. Jeg syntes, det ville være
optimalt at få Utzons arbejdsmetode og approach
til arkitektur og design som et forbillede for
vores internationale uddannelse i Aalborg,’ siger
Adrian Carter.
’Huset er ikke et museum, men er tænkt
som et levende sted, med masser af aktiviteter,
udstillinger og forelæsninger. Vi får
også en ægte Utzon Spidsgatter, som
om sommeren vil sejle på fjorden og om vinteren
vil være udstillet i sin egen hal. Samtidig
har vi med denne bygning gjort det muligt at samle
Utzons tegninger og modeller i et omfattende arkiv.’
Bygherren er Utzon Fond, og
projektet er etableret i sammenhæng med Institut for Arkitektur
og Design på AUC. Huset er offentligt tilgængeligt,
og byggeriet er finansieret gennem både
private og offentlige midler - med Det Obelske
Familiefond og Nordjyllands Udviklingsfond via
Mål 2-puljen som de største bidragydere,
med hver ca. 20. mio. kr. Derudover har fonden
bl.a. modtaget støtte fra Nykredits Fond
og Boligfonden Kuben. Projektet har kostet ca.
87 mio. kr.
Med Lego
Jørn Utzon har skitseret bygningsanlægget
i samarbejde med sønnen Kim, mens selve
projekteringen er varetaget af dennes tegnestue.
’Det er første gang i mange år
- faktisk siden projektet til Kalkbrænderihavnen
og Skagen Odde Centerets første skitser
- at far og jeg har samarbejdet. Da vi så fik
opgaven her i Aalborg, så vi vist begge
frem til skitseringen med en vis spænding.
Det er dog gået over al forventning igennem
hele processen.’ fortæller Kim Utzon.
’Vi mødtes hos min far i Hellebæk
og arbejdede i begyndelsen med legoklodser som
udgangspunkt. Her kom ideerne på bordet,
og vi diskuterede konceptet i projektet på baggrund
af de programmatiske samtaler, som både
far og jeg havde haft med Adrian Carter.’
’Far har tænkt meget over hvad og
hvordan der skal undervises i på Centeret
- især da det kommer til at bære hans
navn. Historikken starter jo med håndværket
og troen på at alt kan lade sig gøre,
en lektie far lærte via farfar på Aalborg
Skibsværft, hvor mange mennesker samarbejdede
med hver deres ekspertise om at bygge fantastisk
komplicerede former, som derefter blev søsat
og kunne sejle verden rundt.’
Derfor er ’Spidsgatterhallen’ jo
central i fortællingen om min far og den
lærdom, han fik via værftet og søspejdertiden
under hans opvækst i Aalborg. Den har helt
sikkert haft stor betydning for hans livslange
interesse og behov for at studere og færdes
i naturen. De tilstødende værksteder
er jo en ligeså vigtig del, da far er en
af de mest ’hands on’ arkitekter,
jeg kender. Han insisterer altid på, at
tingene prøves af i model - og helst i
1:1,’ forklarer Kim Utzon.
Parken
på havnen
Utzon Centeret er placeret med udsigt udover vandet,
i det grønne parkforløb, der er
en del af den nye Aalborg Havnefront. Den landskabelige
intention har været at understrege parken
og skabe en intim form for campus, med en blomstrende
park. Tre høje punkthuse med 70 kollegieboliger – også tegnet
af Kim Utzon – vil i løbet af året
skyde op og blive en del af helheden.
Selve centeret består af enkle volumener,
der grupperer sig omkring den indre gård.
Auditoriebygningen har den mest markante placering
mod vandet og fremstår som hovedet på anlægget.
Spidsgatterhallen ligger tilsvarende ud mod havnepromenaden,
og når havnefronten står færdig
vil der være hovedindgang mellem disse to
bygningskroppe.
Den asymmetriske bådehal danner ramme for
udstilling af en af Aage Utzons Spidsgattere.
Rummet oplyses af høje glasspalter og det
vestlys, der tages ind af det hvælvede tag.
Asymmetrien gør, at man kan have værksted
på den ene side og plancheudstilling på den
anden.
Udstillingsbygningen og værkstedshallen
er skabt med enkle pyramideformede lysindtag,
der trækker lyset ind fra øst. Udstillingsbygningen
er delt op i en permanent del og en særudstillingsdel,
der kan variere i deres udstrækning. Værkstedshallen
ligger i umiddelbar forlængelse af spidsgatterhallen.
Begge områder er belagt med klodsegulv i
sibirisk lærk.
Kontemplativt auditorium
På første sal ligger auditoriet,
der er tænkt som et kontemplativt rum, med
udsigt udover vandet. Gennem et ovenlys indfanger
det hvælvede loft det varme sydlys, og det
får rummet til at ’ånde’,
når skyerne passerer.
Facaderne mod vandet er udformet
med udsigtskarnapper, der giver et 180 graders
kig langs kajen. Karnapperne
tegnes af søjler, hvor glaspartierne er
monteret udvendigt, så man har fornemmelsen
af at være udenfor. Biblioteks- og administrationsbygningen
ligger som afslutning på anlægget
og er orienteret ud mod parken og byen.
’Disse anonyme og skulpturelle bygningsklumper
er sammenstillet omkring et indre gårdrum,
beplantet med et enkelt træ, hvor der er
ro, og hvor man vil kunne sidde og lytte til en
klog mands erfaringer – den oprindelige
undervisningsform,’ som Kim Utzon formulerer
det.
|