Jørn Utzon har engang sagt, at for ham er en bygning egentlig mest interessant omkring det tidspunkt, hvor rejsegildet holdes. Her ses hele den rå konstruktion uden indpakning, og her står tagværket synligt i sin fulde pragt. Da han forlod Australien i 1966, var Operahuset kommet netop til det stadie i opførelsen, og han nåede dermed at opleve bygningen i dens måske vigtigste fase. Et tektonisk mesterværk i sin reneste form.

I det nyopførte Utzon Center hersker der også harmoni mellem form, materiale og konstruktion. Da anlægget var under opførelse, virkede det dog relativt anonymt i sit udtryk i de første mange måneder. Ingen skæve vinkler og smarte former, men blot enkle, regulære volumener i en stilfærdig og rytmisk komposition omkring en åben gård. Først da de store præfabrikerede limtræsspær fra Lilleheden ét efter ét blev hejst på plads, blev det for alvor tydeligt, at der var tale om et usædvanligt projekt. Som spanterne på et skib og med en majestætisk elegance gjorde de pludselig bygningen til en skulptur af stor visuel kraft.

Ringbjælke i beton
’ Til og med rejsehøjde er det et forholdsvis almindeligt hus’, som Torben Hansen, afdelingschef i HP Enterprise, nøgternt udtrykker det og tilføjer: ’Men derefter er der ikke ret meget, der er almindeligt.’

Torben Hansen har fulgt projektet fra start til slut og fortæller videre: ’Vi har været meget tro over for ideen, og det har været utroligt væsentligt for os, at projektet blev gennemført i fuld overensstemmelse med Utzons ønsker.’

’Vi gik 100 % efter opgaven, og for os har det været et særdeles spændende projekt med mange statiske udfordringer. De buede spær har jo ikke trækbånd i stål, og der er jo tale om voldsomme kræfter - ikke mindst som følge af vindpåvirkninger. Derfor har vi støbt en solid ringbjælke i beton rundt om de tre høje tagformer, der overdækker Spidsgatterhallen, auditoriet og biblioteket. Over værkstederne og udstillingsrummet er der også blevet opbygget 18 præfabrikerede pyramider i betonelementer. Der er brugt 73 m3 limtræ til tagkonstruktionerne, og de buede spær er også blevet en meget synlig del af husets indre.’

Kurvede tagelementer
Også selve tagelementerne er præfabrikerede, og det ligger fint i tråd med Utzons forkærlighed for den additive arkitektur, der passer så fremragende til det industrialiserede byggeri i kombination med ægte håndværk. Michael Rønnow Jørgensen, bygningskonstruktør hos Ranum Byggemontering, siger:

’Jørn Utzons tilgang til byggeteknik er helt uovertruffen, og det har været en oplevelse at bidrage til et byggeri af denne arkitektoniske kaliber. For mig personligt har det været en drømmeopgave at være med på projektet, og for firmaet har det været en grænseoverskridende og innoverende opgave, der har udfordret alles kompetencer. Det er første gang, vi har arbejdet med en kurvet form på denne måde, og det har krævet stor præcision i tildannelsen af de enkelte tagelementer.’

’Vi har grundlæggende lavet elementerne ud fra en cirkel med en radius på 12 m. Man kan i princippet beskrive selve opbygningen på følgende måde: Cirkelslagets længde fra tagfod til kip bruges som et udfoldet mål på et 16 m langt bord, hvor ribbekonstruktionen opbygges med undersiden nedad. Når undersiden er færdiggjort, vendes elementet, og der udfyldes med isoleringsmateriale og øvrige forankringsdele. Herefter løftes den udstrakte konstruktion op i en form, der er udført med et identisk cirkelslag med en radius på 12 m, som for de limtræsspær, som elementerne skal fastgøres med ved opførelsen.’

Enkelhed og præcision
’ Sidste del af konstruktionen lukkes nu som overside med krydsfiner og tagpap. Derefter kan den løftes ud af formen som en færdig skal, der er klar til montering,’ forklarer Michael Rønnow Jørgensen.

’Det har været kompliceret at nå til denne enkelhed i produktionen, men det har været inspirerende at opnå en tilstrækkelig præcision i de store elementer, til at de har kunnet monteres i så få arbejdsgange mellem spærene med deres modul på 252 cm.’

’Det har været en kæde bestående af tre forskellige entrepriser, hvor små unøjagtigheder hurtigt ville kunne have forplantet sig op gennem konstruktionen. Ikke mindst den geometriske forståelse af den teltformede struktur, der hæver sig over biblioteket, var en kende mere, end vi er vant til at arbejde med. Her bliver de krydsende cirkelslag til ellipser, der mødes i den centrale grat. Det har naturligvis også været en fysisk udfordring at arbejde med de relativt store højder i et omskifteligt havnemiljø. I vind og vejr i 22 meters kranhøjde blev element efter element fastgjort gennem små huller for hver forankring. Alt blev monteret fra lifte som blækspruttearme, der kunne nå alle yderpositioner på de ufremkommelige tagflader.’

De blanke tage
Tagformerne tager dagen igennem farve efter himlen, og i tusmørket står de med fine blågrå nuancer. Den ’femte facade’ har på nuværende tidspunkt en skinnende blank finish, som vil aftage naturligt i løbet af de kommende år. Om valget af Kalzip fortæller direktør Ejvind Sørensen, AE-Stålmontage:

’Oprindeligt var Utzon Centeret projekteret med tag af traditionelt falset zink, men det var ikke muligt at bevare i det fastlagte budget. Derfor foreslog vi arkitekterne at anvende Kalzip, som et godt alternativ med flere fordele. I begyndelsen var Utzons tegnestue ikke så begejstrede, men efterhånden lod de sig overtale på grund af de indlysende fordele ved produktet.’

’Kalzip er grundlæggende et aluminiumsprodukt, men der er pålagt et tyndt platteringslag, en alulegering tilsat zink. Det forhindrer blandt andet grubetæring og er derfor meget holdbart også i mere aggressive miljøer som ved havnefronten, og samtidig bevirker dette, at pladerne hurtigere bliver matte. Den valgte kvalitet er desuden med stuccopræg - en overflade som hamret sølv. Det har to væsentlige fordele: dels bryder det blændvirkningen i modsætning til helt glatte plader, og dels tager det generende spændinger ud af materialet.’

Ubrudte baner
’ En anden væsentlig fordel ved valget af Kalzip i forhold til traditionel zinkbeklædning var, at det både var tidsbesparende og krævede færre folk til montering. Materialet er selvbærende og ’svæver’ oven på isoleringen. Dermed undgås underliggende bræddebeklædning og dertil en masse blikkenslagerarbejde, da de lange baner er leveret og monteret i ét stykke. Egentlig skulle det have været krummet på byggepladsen, men som følge af travlhed i virksomheden skulle maskineriet bruges andetsteds. Derfor blev de lange baner krummet på fabrikken i Koblenz og bragt til Aalborg med særtransport. Der er monteret ca. 4000 m2 Kalzip modul 50/429 i 0,9 mm aluminium med standard stuccoplatteret overflade. Heraf er ca. 1200 m2 leveret forbuet til den ønskede radius på de høje bygninger.’

’Kalzip er egentlig et lidt groft profil at bruge til mindre flader, og specielt omkring ovenlysene var der lidt bekymring, om det ville være den rette løsning. Det er dog gået udmærket, og på de høje bygninger er der ingen tvivl om, at med de hele ubrudte baner står det fantastisk flot’, siger Ejvind Sørensen.

’Jeg glæder mig over det færdige resultat og ser frem til, at der bliver etableret aftenbelysning af huset og de markante tagflader.’

De buede tagelementer hejses på plads og fæstnes mellem limtræsspærene.

Der er brugt 73 kubikmeter limtræ til tagkonstruktionerne, og de buede spær er også blevet en meget synlig del af husets indre. Her Spidsgatterhallens kraftfulde loft. - Foto: Thomas Mølvig.

Elementerne er lavet ud fra en cirkel med en radius på 12 meter. - Foto Michael Rønnow Jørgensen.