|
Metropolis ved Sluseholmen i Københavns Sydhavn er
langt fra det højeste af de nye store boligbyggerier
i København Havn. Alligevel rummer den 12-etagers
boligblok havnens første egentlige højhusboliger.
Det skyldes den unikke, fritstående beliggenhed som
et fyrtårn på spidsen af en mole med vandudsigt
til flere sider fra alle boliger samt tilsvarende synlighed
fra mange steder i og omkring havnen. Formsproget er også unikt
og udnytter beliggenheden optimalt med en aflang, vifteformet
plan og bølgende blå facader med amorfe altaner
og vinduer efter forslag fra det engelske arkitektfirma,
Future Systems, der til fulde lever op til bygningens iøjnefaldende
position som vartegn for den nye kanalby, Sluseholmen. 42 meter
Gennem de seneste år er der opført
mange boligbyggerier i København Havn med
en helt fantastisk udsigt over havnen og byen.
Mest markant på Islands Brygge, hvor Sojakagefabrikkens
tidligere Wennberg Silo med det nye navn Islands
Brygge 30 og en højde på 56 m tilbyder
de højest beliggende boliger.
Metropolis når med 12 etager og 42 m til
taget af den øverste tagterrasseetage ikke
op i samme luftlag og kan heller ikke måle
sig med modpolen, Fyrtårnet, på Amerika
Plads med boliger på 15 etager og 48 m.
Formelt set lever Metropolis’ proportioner
ikke helt op til betegnelsen ’højhus’,
da bygningen er lige så lang, som den er
høj.
I forkortning
Alligevel kan Metropolis med rette betegnes som
det første egentlige højhus med
boliger i København Havn.
Det skyldes i første omgang beliggenheden.
Modsat de øvrige høje boligbyggerier
i havnen ligger Metropolis helt frit i havnerummet
på en aflang mole nordøst for Sluseholmens
seks boligøer med lys, luft og vand til
alle sider.
Den fritliggende beliggenhed
får også bygningen
til at fremstå højere end den egentlig
er, samtidig med at den er synlig på afstand
og fra flere steder og vinkler i København
Havn end kun lige Sydhavnen.
Særligt markant inde fra Islands Brygge
mod nord og mod syd fra den trafikerede Sjællandsbro,
hvor bygningen opleves i forkortning og til fulde
lever op til positionen som vartegn for den nye
bydel i Sydhavnen ved at fremstå som et
fyrtårn for enden af havneløbet.
Promenade i niveauer
Metropolis’ iøjnefaldende og enestående
placering har naturligt stillet krav om tilsvarende
unik arkitektonisk udformning. Og lokalplanen
stiller direkte krav om, at en bygning på molen: ’med
sin højde og arkitektur kvalificeret skal
udnytte denne meget synlige placering og fungere
som vartegn for området’.
’Vi er meget bevidst gået ind i det
her projekt, fordi der som udgangspunkt var lagt
op til et byggeri ud over det sædvanlige,’ fortæller
Anders Knudsen fra Nordkranen, der sammen med
investoren CarVal står bag udviklingen af
Metropolis.
’Det er en utroligt eksponeret beliggenhed
med en fantastisk udsigt hele vejen rundt - selv
fra stueetagen, fordi bygningen er hævet
op på en plint, som rummer parkeringskælderen,
men som også kommer til at fungere som en
offentlig promenade i to niveauer.’
’I første omgang indrettes stueetagen
med boliger, men etagehøjden er større
end på de overliggende etager, så den
på sigt kan anvendes til butikker eller
cafeer,’ fortæller Anders Knudsen.
’I det hele taget er der skabt rammer omkring
bygningen, som kan give et rigt byliv med et parkområde
og et havnebad som Islands Brygge.’
Blå fiberbeton
Til at forløse kravet om et helt specielt
byggeri har bygherren fra starten inddraget udenlandske
arkitektfirmaer. Efter en indledende workshop
faldt valget på engelske Future Systems,
der i hjemlandet er kendt for en række meget
utraditionelle og science fiction inspirerede
byggerier.
Metropolis’ arkitektoniske udformning minder
da heller ikke om noget, der tidligere er opført
herhjemme.
Planen folder sig ud i en aflang vifteform, der
følger den smalle mole og breder boligerne
ud mod udsigten mod vest. Facaderne rejser sig
med kurvede og bølgende balkonforkanter
i glas og indfarvet blå fiberbeton med amorfe
udskæringer til vindueshuller i gavlene.
På toppen krones bygningen af en tilbagetrukket
tagterrasseetage med en kraftig rød metalbeklædning.
Industrisiloer
Det utraditionelle udtryk til trods er det dog
indtryk fra havnen, der har været inspirationen
for de engelske arkitekter.
’Metropolis’ formsprog har referencer
til de traditionelle industrisiloer, som der tidligere
stod mange af langs kajen i København Havn,’ fortæller
ansvarlig partner Malin Meyer fra Kasper Danielsen
Arkitekter, der har stået for detailprojekteringen
og myndighedskontakten.
’På samme måde vil den blå farve
og stofligheden på facadens fiberbetonbeklædning
med tiden patinere til et udtryk, der kan minde
om overfladen på en muslingeskal.’
’
Selve den bærende konstruktion bag den ekspressive
facade er dog mere rationel og opført med
vægge af rette betonelementer, hvor kun
altanernes bundplader følger facadens kurver,’ fortæller
Malin Meyer.
’Men selve vifteformen fortsætter
inde i boligerne, der ikke har parallelle vægge
og er bredere mod vest end øst.’
Øst
og vest
Og det er oppe i lejlighederne, at Metropolis’ enestående
beliggenhed i havnen opleves optimalt. Mod syd
og øst er der udsigt over Amager og Kalvebod
fælleder videre mod vest ind over Sluseholmens
og Teglværkshavnens nye boliger og kontorer;
og mod nord hele vejen op gennem det brede havneløb
til Københavns historiske centrum.
Alle 81 ejerlejligheder er
indrettet, så der
er udsigt og altaner mod både øst
og vest, mens gavllejlighederne yderligere har
kig mod enten nord eller syd.
Den grundlæggende lejlighedstype i Metropolis
er indrettet med to soveværelser mod øst
og køkken og stue placeret i åben
forbindelse på vestsiden. Midt i planen
ligger badeværelset i tilknytning til entreen,
der åbner sig i en vifteform mod køkken/opholdsstuen.
I alt cirka 100 m2.
Køkken/opholdstuen har en særlig
vinkelformet plan, hvor de to funktioner delvis
opdeles af en tværgående, bærende
skillevæg. Skillevæggen opdeler også den
kurvede altan i to med en stor sydvendt altan
i forlængelse af stuen og en mindre sydvestvendt
altan ved køkkenet.
Privat tagterrasse
Udvalgte lejligheder på de øverste
etager og i gavlene er dobbelt så store
som to grundtyper lagt sammen på tværs
af den centralt beliggende trappeopgang.
De øverste lejligheder har også privat
opgang til egen tagterrasse på den øverste
penthouseetage, der er en ren tagterrasseetage.
Den private adgang til egen tagterrasse gælder
også for lejlighederne på den næstøverste
10. etage, hvor spiraltrappen til taget spektakulært
er ført op gennem den overliggende lejlighed.
For alle lejligheder gælder dog, at der
er adgang til en stor fælles terrasse på penthouseetagen.
|