|
Københavns Zoologiske Have får med det nye elefanthus
et originalt bygningsværk af et af verdens førende
arkitektfirmaer, Foster+Partners. Det delvist nedgravede
anlæg forener på én gang futuristisk hightech
arkitektur med det primitive byggeri i de eksotiske kulturer,
hvorfra elefanterne stammer. Først og fremmest er
elefantanlægget dog enestående ved den arkitektoniske
indlevelse i at skabe optimale forhold for elefanter under
fangenskab. Virkemidlerne er en homogen konstruktion i rød
beton, der bades i dagslys fra to store glaskupler og fortsætter
udenfor som en skov af røde betonsøjler mod
træerne i Frederiksberg Have. Publikum får en
tilsvarende unik oplevelse, hvor de fantastiske dyr opleves
fra mange vinkler gennem et sammenhængende rampe- og
stiforløb.
Få materialer
Der er en på en gang primitiv enkelhed og storslået
kompleksitet over Foster+Partners elefanthus til Københavns
Zoologiske Have.
Den cirkulære plan og den konsekvente anvendelse
af rød beton fra yderst til inderst refererer til
byggerier i de ældste af Afrikas og Asiens kulturer.
Som stampede adobe-huse er elefantanlæggets vægge
vokset ud af jorden i et organisk rumforløb af buede
og kantede vægge, der i en sammenhængende bevægelse
danner de to ovale, indendørs staldområder
med tilhørende publikumsområder og et udendørs
elefantanlæg mod Frederiksberg Have.
Omvendt toppes anlægget af to ovale glaskupler,
der med en minimal stålkonstruktion og skinnende,
geometrisk præcis overflade giver mindelser om anderledes
futurisk rumskibsdesign.
’Der er anvendt meget få materialer til opførelsen
af elefanthuset,’ fortæller projektleder Jeppe
Mulvad Jeppesen fra E. Pihl & Søn, der har været
hovedentreprenør på byggeriet.
’Grundlæggende er det samme store, røde
betonkonstruktion, som danner gulve, lofter og vægge
i både elefantstaldene og publikumsområderne,
mens stål og glas er anvendt til de to kupler og
vinduespartierne; og hårdttræ til enkelte håndlister
ved trapper og ramper.’
Rød beton
Den konsekvente brug af rød beton til alle overflader
udvendigt og indvendigt i så stort et omfang skiller
elefanthuset ud fra andet byggeri herhjemme.
Byggeriet er dermed endnu et eksempel
på den fornyende
anvendelse af synlig og pladsstøbt beton, som udenlandske
arkitekter har introduceret i Danmark de senere år
i blandt andet Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard og
også Jean Nouvels kommende koncerthus i DR Byen.
’Udførelsen af den pladsstøbte beton
har været en af de store udfordringer, fordi arkitekten
har stillet store krav til præcisionen i forskallingen
for at opnå et helt bestemt udtryk i overfladen,’ forklarer
Jeppe Mulvad Jeppesen.
’Bræddeforskallingen til udendørsanlæggets
betonvægge er for eksempel sømmet fast med
hånden, for at sømmene ikke trykkes ned i
træet, men der opnås en helt plan overflade
i den færdigstøbte beton.’
’Derudover flugter de vandrette skyggenoter i betonvæggene
med hinanden henover grunden, der falder flere meter; og
på tværs af de smalle ’skydeskår’ mellem
væggene, der giver publikum indblik til hanelefanternes
gårdanlæg,’ forklarer Jeppe Mulvad Jeppesen.
’Men også leverancerne af betonelementer,
der er anvendt til elefanthusets indre vægge og søjler
samt søjlerne i udendørsanlægget, har
været speciel, fordi de er leveret fra fire forskellige
betonproducenter – tre danske og en tysk,’ fortæller
Jeppe Mulvad Jeppesen.
’For at sikre ensartetheden i farve og overflade
er anvendt samme betonrecept hos alle leverandører
med seks procent rødt farvestof i forhold til cementen.’
Betonvariation
Udover konstruktionens variation mellem pladsstøbt
beton og betonelementer varierer betonens overflade gennem
elefanthuset alt efter funktion og æstetisk udtryk.
På betonelementerne til de indre vægge og
søjler, der danner de to ovale staldanlæg,
er tilslaget synligt, så der opnås en ru overflade.
Etagedækkene derimod er støbt på stedet
mod en pladeforskalling og har en helt glat overflade.
Selve gulvfladen på rampen, der leder ned mellem
de to ovale stalde, og publikums stier gennem det udendørs
elefantanlæg er en glittet betonflade med en skridsikker,
riflet struktur af tværgående riller, der er
skåret efter støbningen.
Enkelte steder i det udendørs anlæg er der
desuden som en humoristisk detalje nedlagt aftryk af elefantfødder
i betonfladen.
Dyrevelfærd
Anvendelsen af den røde beton refererer til farven
på Zoologisk Haves historiske elefanthus i røde
mursten. Det tempellignende elefanthus fra 1914 er bevaret
og indgår som en synlig del af det nye elefantanlæg,
men uden funktion i relation til elefanterne.
Derudover giver betonens røde farve en varm og
sydlandsk stemning i anlægget, der giver mindelser
om de asiatiske lande, hvor elefanterne stammer
fra.
Ambitionen om at skabe naturtro og
dyrevelfærdsmæssige
optimale omgivelser for Zoologisk Haves syv indiske elefanter
er da også drivkraften bag udformningen af det nye
elefanthus. Kombineret naturligvis med ønsket om
at give publikum en fuldendt oplevelse af de fantastiske
dyr, der i deres naturlige miljø er en truet dyreart
som følge af de stadig skrumpende asiatiske skovområder,
hvor den indiske elefant holder til.
I brunst
Begge dele opnås ved elefantanlæggets åbning
direkte mod Frederiksberg Have.
Halvvejs gennem elefanthuset føres publikum ud
på en stor balkon, hvor elefanterne opleves oppefra
i forgrunden for et panorama udover træerne i Frederiksberg
Haves romantiske anlæg, der dermed tilføjes
endnu en fantasifuld dimension.
Overgangen mellem Frederiksberg Have
og Zoologisk Have bliver fremover flydende og
uden visuel begrænsning.
Dog fysisk blokeret med et lavt stålværn og
et indisk flodleje af en voldgrav formet i rød beton.
Elefanterne er hovedparten af sommerperioden
i det udendørs
elefantanlæg. De glasoverdækkede, ovale stalde
anvendes primært som logi for natten samt i vinterperioden.
Både staldområder og udendørsanlægget
er opdelt i to, hvor det mindste er forbeholdt de tre hanelefanter
med den store Chieng Mai i spidsen. Den store hanelefant
går tit for sig selv, fordi hunnerne kun accepterer
hans tilstedeværelse, når de er i brunst.
|