Få materialer
Der er en på en gang primitiv enkelhed og storslået kompleksitet over Foster+Partners elefanthus til Københavns Zoologiske Have.

Den cirkulære plan og den konsekvente anvendelse af rød beton fra yderst til inderst refererer til byggerier i de ældste af Afrikas og Asiens kulturer. Som stampede adobe-huse er elefantanlæggets vægge vokset ud af jorden i et organisk rumforløb af buede og kantede vægge, der i en sammenhængende bevægelse danner de to ovale, indendørs staldområder med tilhørende publikumsområder og et udendørs elefantanlæg mod Frederiksberg Have.

Omvendt toppes anlægget af to ovale glaskupler, der med en minimal stålkonstruktion og skinnende, geometrisk præcis overflade giver mindelser om anderledes futurisk rumskibsdesign.

’Der er anvendt meget få materialer til opførelsen af elefanthuset,’ fortæller projektleder Jeppe Mulvad Jeppesen fra E. Pihl & Søn, der har været hovedentreprenør på byggeriet.

’Grundlæggende er det samme store, røde betonkonstruktion, som danner gulve, lofter og vægge i både elefantstaldene og publikumsområderne, mens stål og glas er anvendt til de to kupler og vinduespartierne; og hårdttræ til enkelte håndlister ved trapper og ramper.’

Rød beton
Den konsekvente brug af rød beton til alle overflader udvendigt og indvendigt i så stort et omfang skiller elefanthuset ud fra andet byggeri herhjemme.

Byggeriet er dermed endnu et eksempel på den fornyende anvendelse af synlig og pladsstøbt beton, som udenlandske arkitekter har introduceret i Danmark de senere år i blandt andet Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard og også Jean Nouvels kommende koncerthus i DR Byen.

’Udførelsen af den pladsstøbte beton har været en af de store udfordringer, fordi arkitekten har stillet store krav til præcisionen i forskallingen for at opnå et helt bestemt udtryk i overfladen,’ forklarer Jeppe Mulvad Jeppesen.

’Bræddeforskallingen til udendørsanlæggets betonvægge er for eksempel sømmet fast med hånden, for at sømmene ikke trykkes ned i træet, men der opnås en helt plan overflade i den færdigstøbte beton.’

’Derudover flugter de vandrette skyggenoter i betonvæggene med hinanden henover grunden, der falder flere meter; og på tværs af de smalle ’skydeskår’ mellem væggene, der giver publikum indblik til hanelefanternes gårdanlæg,’ forklarer Jeppe Mulvad Jeppesen.

’Men også leverancerne af betonelementer, der er anvendt til elefanthusets indre vægge og søjler samt søjlerne i udendørsanlægget, har været speciel, fordi de er leveret fra fire forskellige betonproducenter – tre danske og en tysk,’ fortæller Jeppe Mulvad Jeppesen.

’For at sikre ensartetheden i farve og overflade er anvendt samme betonrecept hos alle leverandører med seks procent rødt farvestof i forhold til cementen.’

Betonvariation
Udover konstruktionens variation mellem pladsstøbt beton og betonelementer varierer betonens overflade gennem elefanthuset alt efter funktion og æstetisk udtryk.

På betonelementerne til de indre vægge og søjler, der danner de to ovale staldanlæg, er tilslaget synligt, så der opnås en ru overflade.

Etagedækkene derimod er støbt på stedet mod en pladeforskalling og har en helt glat overflade.

Selve gulvfladen på rampen, der leder ned mellem de to ovale stalde, og publikums stier gennem det udendørs elefantanlæg er en glittet betonflade med en skridsikker, riflet struktur af tværgående riller, der er skåret efter støbningen.

Enkelte steder i det udendørs anlæg er der desuden som en humoristisk detalje nedlagt aftryk af elefantfødder i betonfladen.

Dyrevelfærd
Anvendelsen af den røde beton refererer til farven på Zoologisk Haves historiske elefanthus i røde mursten. Det tempellignende elefanthus fra 1914 er bevaret og indgår som en synlig del af det nye elefantanlæg, men uden funktion i relation til elefanterne.

Derudover giver betonens røde farve en varm og sydlandsk stemning i anlægget, der giver mindelser om de asiatiske lande, hvor elefanterne stammer fra.

Ambitionen om at skabe naturtro og dyrevelfærdsmæssige optimale omgivelser for Zoologisk Haves syv indiske elefanter er da også drivkraften bag udformningen af det nye elefanthus. Kombineret naturligvis med ønsket om at give publikum en fuldendt oplevelse af de fantastiske dyr, der i deres naturlige miljø er en truet dyreart som følge af de stadig skrumpende asiatiske skovområder, hvor den indiske elefant holder til.

I brunst
Begge dele opnås ved elefantanlæggets åbning direkte mod Frederiksberg Have.

Halvvejs gennem elefanthuset føres publikum ud på en stor balkon, hvor elefanterne opleves oppefra i forgrunden for et panorama udover træerne i Frederiksberg Haves romantiske anlæg, der dermed tilføjes endnu en fantasifuld dimension.

Overgangen mellem Frederiksberg Have og Zoologisk Have bliver fremover flydende og uden visuel begrænsning. Dog fysisk blokeret med et lavt stålværn og et indisk flodleje af en voldgrav formet i rød beton.

Elefanterne er hovedparten af sommerperioden i det udendørs elefantanlæg. De glasoverdækkede, ovale stalde anvendes primært som logi for natten samt i vinterperioden.

Både staldområder og udendørsanlægget er opdelt i to, hvor det mindste er forbeholdt de tre hanelefanter med den store Chieng Mai i spidsen. Den store hanelefant går tit for sig selv, fordi hunnerne kun accepterer hans tilstedeværelse, når de er i brunst.