|
Det nye Elefanthus til København Zoo rummer mange detaljer, der afspejler
den specielle funktion som hjem for syv indiske elefanter. Specielt elefanternes
størrelse og store kræfter har været en udfordring ved projekteringen
og været afgørende for dimensioneringen af bygningselementerne.
Foto: Vinduesrammerne er fastgjort i en fals i betonvæggen både af æstetiske
og sikkerhedsmæssige hensyn. – Foto: Tom Bartho.
I værste fald
Et af de steder, hvor den ekstra dimensionering er særlig synlig, er
ved de høje vinduer, der både fra den gennemgående publikumsrampe
og fra dyrepasserområdet giver indblik til de to hanelefanters staldområde.
’Vinduerne er konstrueret med en lamineret rude opbygget af tre lag
12 mm hærdet og varmeforstærket glas, hvor hvert lag plastfilm
mellem ruderne består af flere lag med en samlet tykkelse på omkring én
millimeter,’ fortæller projektleder Rasmus Ingomar Petersen fra
Rambøll om designet af vinduerne ind til elefanternes stalde.
’Skulle det i værste fald ske, at elefanten løber med fuld
kraft ind i ruden med sin stødtand, så vil glasset bryde; men
opbygningen med flere lag plastfilm og to glastyper, der bryder forskelligt,
vil sikre, at glasset i ødelagt tilstand bliver siddende i rammen som
et tykt tæppe,’ siger Rasmus Ingomar Petersen.
I en fals
Vinduets ramme er lavet i stål og desuden fastgjort i en fals i betonvæggene.
På den måde opnås både en sikker løsning, hvor
vinduet ikke kan presses ud inde fra stalden af; men også en æstetisk,
enkel løsning, hvor den kraftige ramme ikke er synlig fra publikumssiden.
For at lette vedligeholdelse af vinduet er ruden ind mod
staldene belagt med anti-vandalfilm, som let kan udskiftes, hvis elefanternes
stødtænder
laver ridser i overfladen.
Elefanthusets øvrige vinduespartier i publikumsarealer og glasset i
de to kupler over staldene er ikke tilsvarende dimensioneret ekstra kraftig,
da de ligger uden for elefanternes rækkevidde.
Fra publikums rampe er der kig ned til de to store hanelefanters staldområde
gennem et højt smalt vindue.
|