Politireform
Indførelsen af en ny politireform fra januar 2007 har betydet, at der er blevet flyttet rundt på organisationen af det danske politi. Nye politikredse. Ny arbejdsfordeling og nye kompetenceområder.

Den nye politigård i Roskilde er et af de første synlige tegn på den nye udvikling, selvom byggeriet er planlagt længe før, der var tænkt på en politireform.

’Opførelsen af den nye politigård i Roskilde har oprindeligt ikke noget at gøre med den nye politireform, men er planlagt for at løse Roskilde Politis mangeårige pladsproblemer i både forældede og egentlig midlertidige bygninger spredt på flere adresser i byen,’ fortæller Jens Christensen, der er ansvarlig for politiets bygninger i den nye Midt- og Vestsjællands Politikreds.

’Først senere er den nye politireform kommet ind over og har efterfølgende påvirket indretningen af politigården, fordi den bliver hovedstation i den nye politikreds.’

Som hovedstation får Roskilde Politigård en række ekstra funktioner i forhold til øvrige politistationer i kredsen. Blandt andet er hovedstationen den eneste, der har en døgnbemandet vagtcentral.

Åbne kontorer
Det bliver en stor omvæltning for de 400 medarbejdere, der over et døgn vil være beskæftiget på Roskilde Politigård, når de møder på arbejde første gang i den nye bygning. Ikke bare er alting nyt, men indretningen af byggeriet ligger langt fra, hvad politifolk er vant til.

’I de gamle bygninger havde hver mand sit kontor, mens alle medarbejdere i den nye bygning sidder i større eller mindre åbne kontormiljøer,’ fortæller Jens Christensen.

’Det bliver en stor omvæltning for medarbejderne og noget af en udfordring; men forandringen gælder alle medarbejdergrupper, og også den øverste ledelse sidder som de første i landet sammen i kontorfællesskaber på fire personer.’

Der er i alt 280 arbejdspladser i Roskilde Politigård, der er fordelt på fire etager i vinkelformet karrebygning.

Brudt op
Politigården får adresse lige sydvest for Roskildes centrum nær Roskilde Station og bag det nuværende Ting- og Arresthus i et blandet kvarter med både erhvervsbygninger og lavere boligejendomme.

’For at indpasse den store politigård i omgivelsernes skala er facaden ud mod ankomsten brudt op i en række mindre enheder, og den øverste etage er trukket tilbage,’ forklarer Torben Hjortsø fra PLH Arkitekter, der har været totalrådgiver på politigården.

’Facadeopdelingen giver samtidig en række hjørner inde i bygningen, som definerer mindre kontorområder i de åbne kontormiljøer.’

’Åbne kontorer er en nyskabelse indenfor politiet, og indretningen af Roskilde Politigård er resultat af et tæt samarbejde med Rigspolitiet og det lokale politi med mange workshops for at kortlægge arbejdsprocesserne,’ forklarer Torben Hjortsø.

’På mange områder minder en politistation om et helt almindeligt kontorhus, men der er også nogle markante forskelle, fordi der udover medarbejderne også skal tages hensyn til, at det er anholdte personer, som kommer i huset.’

’Det betyder blandt andet, at huset er opdelt i forskellige sikkerhedszoner, men også at der er en række helt aflukkede, sikrede lokaler til de anholdte,’ nævner Torben Hjortsø.

Polyuretan
Mest markante træk i politigårdens interiør er dog et gennemgående limegrønt polyuretangulv, der præger alle etager helt fra detentionen til direktionslokalerne.

’Det har været vigtigt, at politigården udstråler værdighed og kvalitet og har referencer til det bedste i dansk bygningstradition. Uden at bygningen dog bliver for højtidelig eller alvorlig. Politigården skal være et særligt hus med sin egen karakter, og borgerne skal føle sig velkomne. Det må gerne være en oplevelse at komme i huset for både personale og besøgende’ fortæller Torben Hjortsø om de arkitektoniske overvejelser.

’Det limegrønne gulv er en glad og opfriskende farve, som man ikke nødvendigvis forventer på en politistation. Farven giver en fin kontrast til de øvrige indvendige overflader og de afdæmpede farver på det udvendige murværk. Samtidig sender farven et signal om en levende og åben organisation.’

Det fugeløse polyuretangulv har en tykkelse som linoleum på ca. tre millimeter og er lagt ud på et lag anhydrit oven på selve dækkonstruktionen.

Skudsikkert
Udefra fremstår politigården med en dynamisk, horisontal facadekomposition med bånd af skiftevis dybtliggende vinduer med lodrette sprosser i en irregulær takt og murede bånd i en kulbrændt, grågul teglsten, der dristigt er trukket omkring hjørnerne.

Indvendigt fortæller piller mellem vinduerne dog om en traditionel betonelementkonstruktion med bærende bagmur.
’ Byggeteknisk har vagtcentralen været en af de mest udfordrende, fordi kommunikationsudstyret kræver en masse tekniske installationer, og fordi der stilles en række særlige sikkerhedskrav til rummet med skudsikkert glas og stålplader i gipsvæggene,’ fortæller afdelingschef Michael Krogh-Jensen fra B. Nygaard Sørensen, der har været hovedentreprenør på byggeriet.

Største konstruktive udfordring ligger i det centrale hjørne mod øst, hvor også hovedindgangen til politigården er placeret. Her skyder de to øverste etager sig hele 4,5 m ud fra facaden med to større mødelokaler i et fremtidigt grønt parkområde foran politigården.

Den dramatiske udkragning er løst ved at udføre bagmuren som en sammenhængende, pladsstøbt betonkonstruktion. Ved glasfacaden foran hovedindgangen hviler udkragningen af på en stor søjle, mens den modstående side er støbt som en sammenhængende P-formet vægskive.