| NRGi-huset
er allerede kendt af enhver, der har passeret den
karakterfulde bygning med de skrå facader. Det kantede volumen
med den let gyldne aluminiumsbeklædning og de trekantede
glaspartier fæstner sig øjeblikkeligt på nethinden
og i hukommelsen. Arkitekturen opfylder dermed til fulde
energiselskabets ønske om et markant vartegn.
Bygningen er fascinerende i sin skulpturelle fremtoning,
men også provokerende i sin ligefremme måde
at rykke ved normerne for kontorbyggeri.
Eksponeringen er optimal i kraft
af beliggenheden ved Randersvej, som er en
af de helt store indfaldsveje
til Århus. Et område i Skejby, som i forvejen
er præget af store fritliggende bygninger og
erhverv. Det ekspressive ydre modsvares i nogen grad
af interiøret, som er mere afdæmpet i
sine virkemidler, og det funktionelle hus er præget
af åbenhed og transparens.
Høje
ambitioner
NRGi er et forbrugerejet energiselskab, der distribuerer
el til ca. 140.000 kunder i Århus, på Djursland,
Mols, Samsø, Tunø og Anholt. Målsætningen
for NRGi er at blive det stærkeste varemærke
på energiområdet, og derfor har det været
oplagt at etablere et domicil, der arkitektonisk
matcher det høje ambitionsniveau.
I 2005 blev der iværksat en totalentreprisekonkurrence,
og i alt fem teams blev indbudt. Vinder blev totalentreprenøren
Hoffmann A/S med schmidt hammer lassen som arkitekter.
Bascon A/S har været bygherrerådgiver gennem
hele processen, og LB Consult a/s har varetaget de
ingeniørmæssige opgaver. Første
spadestik blev taget i marts 2006, og allerede 30.
april i år kunne selskabet tage det nye hus i
brug.
Bygningsanlægget er på ca. 5100 m2 fordelt
på tre etager og kælderniveau. Grundarealet
strækker sig over 24.000 m2, og der er dermed
masser af plads til en kommende udvidelse, som endnu
kun er løst skitseret.
Peter F. Andersen, afdelingsleder
i Hoffmann, siger: ’Vores
udfordring i projektet har været facadernes utraditionelle
geometri og opfyldelse af de meget strenge krav til
energibesparende tiltag, som var beskrevet i udbudsmaterialet.
Karakteristisk for opgaven har været, at samarbejdsformen
primært har været udført partneringlignende
og på et højt teknisk niveau. Alle partnere
i byggeprocessen har været involveret og taget
ansvar for deres egne opgaver/kompetencer, hvilket
har skabt merværdi i bygningen for NRGi´s
medarbejdere.’
Kravene opfyldt
Informationschef i NRGi, Per Svendsen, fortæller: ’Vi
bad om et vartegn og et hus med energirigtige løsninger,
og det har vi fået! Arkitekturen afspejler på fornem
vis, at alle vores aktiviteter bygger på værdierne
dynamik, innovation og åbenhed. Husets inspirerende
interiør og funktionelle planløsning
er en ideel ramme for videndeling, trivsel og dermed
vækst. Vi kommer fra et traditionelt indrettet
kontorhus, og det har været en stor omvæltning
for alle 115 medarbejdere at flytte ind i de nye omgivelser.
Her er forholdene optimale, og det er hver dag en oplevelse
at gå på arbejde.’
’Bygningen er endvidere opført efter
de nye skærpede myndighedskrav om lavt energiforbrug.
Det var selvfølgelig meget væsentligt
for os at markere, at vi går foran og viser nye
veje indenfor netop vores eget kerneområde. Energirammen
er 95,4 kWh (el + varme) pr. m2 pr. år. Bygninger
med samme formål bruger typisk 170 kWh pr. m2.
pr. år. Energibesparelserne er opnået ved
en målbevidst investering i den nyeste teknik
og ved en meget innovativ og bevidst udformning af
facader, installationer samt konstruktioner. Huset
har kostet 60 mio. kr., og med en kvadratmeterpris
på 11.549 kr. er det jo ikke et dyrt byggeri.
På trods af den avancerede arkitektur og teknik
er budgettet ikke overskredet, så også på den
måde er byggeriet atypisk.’
Ikonografisk
værdi
Arkitekterne schmidt hammer lassen er anerkendte
for deres evne til at give bygninger ikonografisk
værdi. Eksemplerne er efterhånden mange,
men nogle af de mest kendte er ARoS, Den Sorte Diamant
og KulturØ Middelfart. Det samme gør
sig gældende her om end i lidt mindre skala,
og schmidt hammer lassen beskriver bygningens ydre
på denne måde: ’NRGi-huset løfter
sig ud af området ved sin lette metalliske
bygningskrop. Den kantede og karakteristiske facade
fremhæver bygningen som kontrast til den bløde
landskabelige kontekst.’
Projektet er tegnet af arkitekt
maa Bjarne Hammer, og sagsarkitekt har været Mette Dalsgaard Hansen,
der fortæller om processen: ’Vi tog udgangspunkt
i det ambitiøse byggeprogram og bygherrens klare
vilje til omstilling og fornyelse. Udover signalværdien ønskede
NRGi at få en demokratisk bygning med stor transparens
og åbenhed. Desuden skulle domicilet være
fremtidssikret med fokus på indeklima og minimalt
energiforbrug.’
’Bygningsvolumenet er placeret meget bevidst
i forhold til solens bane og de fremherskende vindretninger
på stedet. Mod nord/øst skråner
facaderne indad og tilsvarende udad mod syd/vest. Dermed
fungerer de delvist som solafskærmning i kraft
af deres selvskyggende effekt. Huset måtte ikke
virke lukket, og vi ville gerne væk fra det traditionelle
kontorhus-’look’. Vi har derfor arbejdet
meget på at skabe et fint facadespil, hvor 50
% er glas og 50 % er eloxeret aluminium i en let gylden
nuance. Selve det homogene skulpturelle udtryk er fremelsket
gennem hårdt arbejde og modelforsøg. Det
er blevet et hus, som man går til med nysgerrighed
og forventning.’
Visuel kontakt
Indvendigt er huset bygget op omkring et atrium,
som er et af tegnestuens rumlige kernepunkter.
Tre åbne
dæk forskyder sig diagonalt. Mette Dalsgaard
Hansen siger:
’Atriet giver bygningen ’lunger’,
lys og en spatiøs oplevelse i husets indre.
Vi har arbejdet meget med at skabe gennemsigtighed
i interiøret. De lange tværgående
sigtelinjer går horisontalt gennem huset og vertikalt
op igennem etagerne. Dermed skaber arkitekturen
visuel gennemskuelighed og kontakt medarbejderne
imellem. Huset er demokratisk i hele sin struktur,
og
der er
ingen lukket bestyrelsesgang.’
Fra receptionen har man direkte
kig til driftscentralen, som er husets hjerte.
Herfra overvåges elforsyningen
til 140.000 husstande på store skærme.
Funktionerne er fuldt synlige for alle, men er placeret
bag skudsikkert glas, som terrorlovgivningen foreskriver.
I stueetagen findes også kantine og konferencesal – begge
dobbelthøje rum - der kan stå i åben
forbindelse med atriet. Fire røde kerner og
et flot trappeforløb forbinder etagerne.
På de to øverste niveauer ligger åbne
kontormiljøer med små mødeøer
og coffeespots, der fungerer som pauserum og som rum
for uformelle udvekslinger. Ledelsen sidder sammen
med medarbejderne, men har dog glasvægge i deres
kontorer, og bestyrelseslokalet på øverste
etage er udstyret med en glasvæg, der er dimensioneret
til at udelukke al lyd. Materialeholdningen er en blanding
mellem det fine og lidt grovere i karakteren. Gulvene
er lys stavparket i ask, og de synlige betonkonstruktioner
står rå langs facaden. I husets hjørner
opstår der nogle små eksklusive opholdsrum,
som man kan trække sig tilbage til via åbninger
i søjlerne.
Minimalt energiforbrug
Nicolai Juul, LB Consult, siger: ’Det har været
en spændende opgave, også fordi NRGi-huset
har et arkitektonisk og ingeniørmæssigt
samspil, der sikrer stor åbenhed og fleksible
tekniske løsninger. Det er et fremtidsorienteret
og energioptimalt domicil med stor fokus på indeklima,
arbejdsmiljø og energiminimering. Der er installeret
automatik- og CTS-anlæg, der styrer og overvåger
bl.a. varme, den naturlige og mekaniske ventilation
samt lysfølere til trinløs dæmpning
af det elektriske lys, afhængigt af sollysindfald.
Desuden er der et energistyringssystem, der registrerer
det aktuelle energiforbrug i bygningen.’
’Konstruktivt er bygningen opbygget med stabiliserende
betonskiver i facaden til optagelse af laster fra den
udkragede del af bygningen og fra vindlast. Etagerne
er forskudt 1,2 m i forhold til hinanden, således
at betonskiverne bliver henholdsvis større eller
mindre, hver gang man skifter etage. Kernen af bygningen
er opbygget med traditionelle betonelementer’,
oplyser Nicolai Juul.
Atriet er i øvrigt overdækket med et
nyt materiale kaldet Foiltec, som er hentet fra sejlmagerindustrien.
Det anvendes også på det kommende olympiske
stadion i Beijing. Atriumtaget er lavet af tre lag
meget stærk folie, der fungerer både som
ovenlys og som solafskærmning. Taget er spændt
op i en svag bue, og når der blæses luft
ind mellem lagene, øges tagets tykkelse til
en dimension på ca. 30 cm. Der er påtrykt
mørkere pletter på folien, og når
luften blæses ind, forskydes de i forhold til
hinanden. Dermed kan lysindfaldet dæmpes med
hele 26 %. Den lave konstruktionshøjde har også været
en hjælp til at holde bygningen inden for højdegrænsen
på 12 m.
|