Som det kan ses, er den lille oddehavn det eneste areal, som fysisk skyder sig ud fra land på denne 30 km lange sandstrand. Et menneskeskabt fremspring, som har sin helt egen historie, og som nu er blevet forvandlet til et attraktivt boligområde i harmoni med det aktive havnemiljø.

De 36 karakterfulde træhuse danner tilsammen en meget enkel og fin bebyggelse, som bør opleves på stedet. Boligerne er fordelt på to hovedtyper, dels kysthusene, der ligger på række mod nord, og dels kajhusene, som er placeret mere centralt på grunden. Det er alle ejerboliger med helårsstatus, men uden bopælspligt.

Projektets bygherre er Ejerforeningen ’Øster Hurup Havn’ c/o Kuben Byg, som i fællesskab med arkitekterne fra Arkitema K/S vandt den udskrevne konkurrence. Carl Bro A/S har været ingeniører, og Arne Andersen – Vrå A/S har opført husene som hovedentreprenør.

Projektleder for Kuben Byg har været Poul Stetter, og han er meget tilfreds med det færdige resultat: ’Den store udfordring for os som bygherre var egentlig, om timingen var rigtig. Var tiden moden til et projekt af denne type i Øster Hurup? Heldigvis viste det sig, at vi havde ramt det helt rigtige tidspunkt for opførelsen, og salget gik forrygende let. En stor del af de kommende beboere stammer fra lokalområdet, som Hobro, Hadsund og Aalborg.’

Havnens historie
Det første havneanlæg ved Øster Hurup blev anlagt i 1767 og var opført af egepæle og kampesten. Havnen, der var placeret nogle hundrede meter syd for det nuværende havneanlæg, blev primært benyttet til ind- og udskibning af tømmer og landbrugsprodukter samt som omladningssted fra store til mindre skibe, som kunne besejle Mariager Fjord.

I 1800-tallet blev der fisket en del fra Øster Hurup, men dette fiskeri foregik fra stranden med fladbundede både, som blev trukket op på land. Behovet for en egentlig fiskerihavn var åbenlyst, men planerne blev dog først realiseret i 1934.

Fiskerihavnen blev anlagt som en ø-havn på dybt vand og bestod oprindeligt blot af ét bassin omgivet af bolværker. En lang smal bro førte ud til havneanlægget, men broen blev ødelagt af isskruninger i vinteren 1941–42.

Efterfølgende blev træbroen erstattet af en dæmning, og i 1958 blev havnen udvidet med en yderhavn. Dermed skiftede havnen fra at være en decideret ø-havn til mere at være en landfast oddehavn, selvom den stadig havde karakter af at være et selvstændigt og fritliggende område.

Den sidste garnfisker lagde op i slutningen af 70’erne, og i 1990 blev lystbådehavnen anlagt ved hjælp af EU midler. Men havnepladsen var som helhed meget åben og temmelig rodet. Dækmolerne var nedbrudte, og der var byggeaffald mange steder.

I slutningen af 1990’erne kom der gang i en opgradering af området, da Hadsund Kommune ønskede at skabe muligheder for at bygge boliger og fritidshuse på havnen i Øster Hurup. Efter en grundig proces blev der givet grønt lys for en helhedsorienteret plan for havnen, og en projektkonkurrence for en boligbebyggelse blev udskrevet.

Bebyggelsen
Selve Øster Hurup er meget præget af at være en livlig turistby om sommeren, hvor der er omkring 20.000 gæster i byen. Uden for sæsonen er der bare omkring 1000 fastboende, og denne kontrast kan tydeligt fornemmes i bybilledet. Byen er langstrakt i sin plan, og husene knytter sig relativt tæt til den nord/sydgående kystvej.

Havnen er ikke umiddelbart synlig fra hovedvejen, og det er først, når man drejer stik øst og kører ud på molen, at den nye bebyggelse træder tydeligt frem. Den ligger kun to hundrede meter fra selve byen, og alligevel virker det, som om man pludselig befinder sig i en anden verden. En mere enkel verden, hvor bygninger og omgivelser er i harmoni med hinanden. De sortmalede træhuse danner en eksklusiv enklave med havet og havnen som nærmeste nabo mod hele tre verdenshjørner.

Arkitemas stringente arkitektur adskiller sig markant fra husene i byen Øster Hurup, men passer perfekt i både skala og karakter til det maritime miljø og den storslåede natur. Mod nord ligger 23 kysthuse, som alle er i 1½ etage. Husene ligger som en lang række, der brydes af mellemrum, og som former et organisk forløb, der følger kystlinjen.

Hvert enkelt hus tegner sig tydeligt, da facaderne mod vandet er trukket ind, og fordi bygningerne er en anelse forskudt i forhold til hinanden. Udsigten mod nord er højt prioriteret med store glaspartier, der udfylder hele gavlen og med opholdsterrasser, der ligger ganske få meter fra vandet.

Kysthuset er bygget op omkring en centralt placeret lysgård, der sikrer såvel dagslys i boligens midte som rumlige kvaliteter. Desuden er den udformet, så man allerede ved ankomsten oplever udsigten gennem stuen ud over havet. En meget flot detalje, som har stor effekt både ude og inde. Boligarealet spænder fra 116 m2 til 128 m2. I stueetagen er der køkken/alrum med udgang til terrassen, samt et stort badeværelse. På 1. salen er der 3-4 værelser der vender mod syd og nord.

Kajhusene
Kajhusene er brudt ned i skala og er alle i ét plan. De 13 huse har almindeligt 30 grader saddeltag, og de ligger i tættere kontakt med lystbådehavnen. Udsigten er måske knap så spektakulær, men den lidt mere beskyttede placering og en bedre solorientering er også værd at tage i betragtning på dette udsatte sted. Kajhusene er opdelt i tre zoner, der rummer opholdsrum, soverum og baderum. De er opført i størrelser fra 90 m2 til 105 m2.

Begge hustyper i bebyggelsen er præget af stor omhu for funktionel indretning, og stemningen er eksklusiv, men alligevel uformel. Kajhusene virker lidt mere rummelige på grund af, at loftet går til kip i stueetagen, men til gengæld får man i kysthusene en fantastisk udsigt, også fra de højloftede soveværelser på førstesalen. Alle 36 huse blev oprindeligt solgt på bare fire dage og kostede fra 1,5 mio. kr. og op til 2,5 mio. kr. Allerede nu sælges nogle af dem videre med fortjeneste, så det må siges at være en fornuftig investering.

Som led i projektet står Mariagerfjord Kommune for anlæg af ny infrastruktur, parkeringsanlæg og stisystemer langs kysten. Desuden etableres nye rekreative klitområder på et 30.000 m2 stort lavvandsområde nord og syd for havnen.

Konstruktion
Knud Bælum har været projektleder for entreprenørfirmaet Arne Andersen – Vrå, og han fortæller: ’Det, der har været den største udfordring for os, har været mangfoldigheden. Godt nok er der kun to grundtyper, men der er nok ikke to kysthuse, som er ens i indretning og aptering.’

Ifølge konstruktør Asbjørn Gregersen, Arkitema, er husene i høj grad udført som elementbyggeri:

’Husene er opbygget af helvægselementer og med træetageadskillelse. Bjælkespærskonstruktionen er udført med kiprem. Udvendigt er facaderne beklædt med trykimprægneret profileret træ, som efterfølgende er malet sort. Taget er en varmtagskonstruktion med Icopals absolut sorteste tagpap og listetækning. De hvide murede skorstene er en del af det arkitektoniske udtryk, men også en vigtig del af statikken i begge hustyper.’

Den fremragende beliggenhed er naturligvis projektets helt store force, og Arkitemas arkitektur indpasser sig særdeles elegant i konteksten. Selvom det østjyske klima er betydeligt mildere end på Vesterhavskysten, så kan Kattegat dog godt vise tænder. Øster Hurup Havn er naturligvis et rimeligt udsat sted, når vinden er i nord og øst, men det opvejes af den oplevelse, det er at være tæt på naturen året rundt.

Asbjørn Gregersen siger: ’Husene ligger jo tæt på havet og vi aftalte en gulvkote på 2.20 med kommunen. I november stod vandet 1,7 m over normalen. Ved den sidste ekstreme stormflod lå vandet 10 cm under gulvniveau, så vi er garderet!’