Finansieringen og driften af Vildbjerg Skole er et banebrydende koncept, som viser en realistisk vej ud af kommunernes økonomiske mareridt med hensyn til bl.a. nedslidte offentlige institutioner. OPP står for ’Offentlig Privat Partnerskab’, og det er især velegnet i forbindelse med skoler, idrætsanlæg, dag- og ældreinstitutioner, hospitaler, veje, parkeringshuse og forsyningsanlæg.

I Vildbjerg betyder OPP konkret, at et privat selskab har opført en splinterny folkeskole og samtidig forpligtet sig til at drive bygningsanlægget i en periode på 30 år - mod en årlig husleje på 10,5 mio. kr. Efter de 30 år kan kommunen frit vælge at forlænge aftalen, købe skolen eller fraflytte den.

Det giver luft i den kommunale økonomi og mentalt overskud til det væsentlige - nemlig at give eleverne den bedst mulige undervisning. For kommunen betyder OPP-modellen farvel til trange lokaler, grimme toiletter, dyre facaderenoveringer og evige reparationer af de basale funktioner. Det betyder også velkommen til elektroniske tavler, masser af dagslys, godt indeklima og velfungerende faciliteter overalt.

Driftsherreprisen 2006
Vildbjerg Skole har indtil 1. januar hørt under Trehøje Kommune og ligger nu i Herning Kommune. Under hele planlægningsfasen og selve byggeperioden har Trehøje Kommune altså selv stået som igangsætter og bruger af projektet. Det udløste årets Driftsherrepris 2006, som ud over æren indbefatter kunstnerisk udsmykning for 125.000 kr. Prisen blev overrakt ved indvielsen af skolen den 15. december 2006.

OPP-selskabet bag projektet er fundet blandt tre konsortier gennem udbud og forhandling efter de nye EU-regler om ’konkurrencepræget dialog’. Vildbjerg Skole A/S består af MT Højgaard som totalentreprenør, Dan Ejendomme som driftsselskab og Nord LB Bank som finansieringspartner. Arkitekter på projektet har været KHR Arkitekter A/S, mens Arkitec as har taget sig af landskabsdelen og selve indretningen. Midconsult a/s har været ingeniører og Rambøll har været bygherrerådgiver.

Høj kvalitet - lang levetid
Godt nok har MT Højgaard opført Vildbjerg Skole på bare 12 måneder, men selve planlægningsfasen har også været særdeles grundig og tidskrævende. Det har været nødvendigt at forudse udviklingen 30 år frem i tiden og tage højde for det i udbudsmaterialet. Driften har været tænkt ind i projektet fra begyndelsen, og bygningsanlægget er i høj grad designet med henblik på at minimere vedligeholdelse og gøre lokalerne rengøringsvenlige, uden at det er gået ud over de arkitektoniske kvaliteter.

Regionsdirektør Lars Adamsen, MT Højgaard, formulerer det således: ’Ved et normalt skolebyggeri vil kommunen jo have fokus på anlægsprisen, og det indebærer naturligt, at man leder efter de billigste materialer og komponenter. Her ser vi på, hvad der er billigst over de 30 år, som kontrakten gælder – og det fører i mange tilfælde til, at man vælger bedre kvaliteter med længere levetid: Tykkere linoleum, kraftigere dørkarme, bedre kvalitetsvinduer m.v. Vi har for øvrigt kunnet overføre mange af vores erfaringer fra byggeriet af Egå Gymnasium, der blev afsluttet sidste år.’

Projektchef Niels Bank fra MT Højgaard har været med hele vejen fra udbudsfasen og frem til det nu færdige byggeri. Niels Bank siger: ’Vi har i princippet leveret alt til skolen undtagen lærerne, og det har været væsentligt mere omfattende end et normalt projekt. Til gengæld er jeg sikker på, at brugerne får en bedre skole end ved en traditionel model. At man har tænkt driften ind fra starten, betyder jo, at skolen er bygget i nogle materialer, der vil holde længe. Skolen vil stå flot og velholdt i hele perioden, som vi har påtaget os ansvaret for. Skolen kan koncentrere sig om pædagogikken, mens vi tager ansvaret for bygningerne.’

Markant pejlemærke
Vildbjerg Skole er placeret i det åbne flade landskab med de store vidder, som er så karakteristisk for denne del af Jylland. Skolen fremstår derved naturligt som et markant pejlemærke med sine varierede volumener, lyse teglfacader og sorte tage. Hovedbygningen - det store multihus - hæver sig op og danner tyngdepunkt i selve hovedplanen, mens tre lavere bygningsafsnit er placeret som ’satellitter’ mod øst og nord. Det hele bindes elegant sammen af en landskabelig bearbejdning, der bevidst gør udearealerne til en integreret del af skolens daglige liv.

Kørende trafik ankommer fra syd og cyklister primært fra nord via et stisystem fra byen. Hovedindgangen fører direkte ind på multihusets centrale torv, der fungerer som knudepunkt i bygningsanlægget, og hvorfra det er muligt at bevæge sig tørskoet til alle skolens lokaler. Torvet er et lyst højloftet atrium, der giver plads til store fællesarrangementer, og den brede diagonale trappe fungerer fint som siddeplads. Over hovedindgangen ligger administrationen – som broen på et skib – og alligevel på en rolig placering med plads til fordybelse.

I direkte tilknytning til Torvet ligger Lille og Store Sal med bl.a. idrætsfaciliteter og teaterscene. Derved er der skabt mulighed for at udnytte alle de store rum enkeltvis eller sammen, både i undervisning og i forbindelse med skolefester, teaterforestillinger osv. På modsat side af Torvet ligger værkstederne, som også kan stå i tæt forbindelse med de store rum, hvis det er relevant med højt til loftet i undervisningen.

Basisområder
Omkring selve hovedbygningen er der placeret tre mindre enheder, som i hovedtrækkene er identiske. De indeholder henholdsvis indskoling, mellemtrin og SFO + natur og teknik. Anja Rolvung, arkitekt maa og partner i KHR Arkitekter, siger: ’Basisområderne bygger på ideen om, at klasseværelserne ligger grupperet omkring et fællesrum, der både er et ude- og et inderum. Disse enheder er koblet på selve multihuset med glasinddækkede pergolaer, der sikrer, at alle kan færdes mellem skolens forskellige afdelinger i al slags vejr. Samtidig åbnes der op mod landskabet, der smyger sig ind mellem bygningerne.’

’Basisenhederne er udformet, så der fra alle klasseværelser er udkig til grupperummene samt til fællesrummet. Det er også muligt at åbne op mellem rummene og på den måde udnytte arealet til differentieret undervisning i grupper. Eleverne kan placere sig forskellige steder i enheden, samtidig med at læreren har mulighed for at overskue grupperne. Fællesrummene kan bruges af flere grupper samtidig, og i midten er der placeret et ’Tænketårn’, hvor det er muligt at trække sig lidt tilbage.’

Den blå kile
Axel Fyhn, arkitekt maa og partner i tegnestuen Arkitec as, fortæller om indretningen og landskabsbearbejdningen: ’I forbindelse med indretningen er der blevet afholdt en række brugermøder med de forskellige faglærere, trinlærere, pædagoger, pedel og skoleledere, hvor krav til indretningen er blevet drøftet. Indretningen med fast og løs inventar og med udearealerne med belægning, beplantning og legeredskaber blev herefter indlagt på et samlet arkitektprojekt, som vi har taget os af.’

’Vildbjerg Skole har en markant placering i landskabet. Skolen opleves både som en enhed mod omverdenen, et pejlemærke i sig selv; men også som en række sammenstillede gårde i storformat, klart afgrænset mod det omgivende landskab. Vi har indplaceret en lille sø skabt af tag- og overfladeafvanding fra skolen, og dens belagte udearealer danner en ’blå kile’ fra bebyggelsens midte til det lavtliggende søområde mod Vildbjerg. Stier langs med den tilhørende bæk skaber gang- og cykelforbindelse ind til byen. Søen vil dels kunne bruges som undervisnings- og inspirationsområde for den naturfaglige undervisning og dels som stemningsfuldt opholdsareal.’

’Ved at inddrage landskabet som en integreret del af skolens liv og organisation skaber vi oplevelsen af en ’skole i det grønne’, hvor have- og gårdrum er tilgængelige fra hele skolen.

’Som samlingspunkt for den befæstede del af udearealerne etableres en klart defineret skolegård, som man krydser, når man kommer til skolens hovedindgang ved Skoletorvet. Skoletorvets kvadratiske form brydes af slyngede terrasseringer, klatretårne og basketkurve, så skolegården ikke bare er en flot og monumental adgang; men også et område der lægger op til ophold og leg.’

’Vores samarbejde med projektets øvrige parter har - på trods af afstandsforhold og forskellige it-systemer - fungeret helt optimalt, hvor man har brugt hinandens kompetencer med respekt for hinanden. I den nye samarbejdsform, OPP, har det været godt at være et samarbejde arkitekterne imellem i den store gruppe af aktører, der hver især har deres interesseområde,’ slutter Axel Fyhn.

Tilfreds inspektør
Der er mange fordele ved en ny skole, og skoleinspektør Ole Vestenaa siger: ’Det har stor betydning for lokalsamfundet, at eleverne kommer til at gå i en tidssvarende skole, der i alle henseender er i orden m.h.t. undervisningsmiljøet. Der er f.eks. ingen fugt-, kulde- eller svampeproblemer, og skolen er i alle henseender på forkant med den teknologiske udvikling. Der er også skabt en mere sikker skolevej for størstedelen af skolens elever. Trafikken i midtbyen er betydeligt mindre intens om morgenen efter skolens flytning.’

’Det er også væsentligt, at de nye bygninger fremstår lyse og venlige. Det er lettere at få elever til at passe på velholdte bygninger, end bygninger der er gamle og trænger til renovering. Jeg har personligt oplevet byggeprocessen som meget inspirerende. Alle har været indstillet på at finde gode løsninger, så vi kan få størst mulig glæde af vores nye skole. Ligeledes har alle været optaget af at kreere et godt undervisningsmiljø, så omgivelserne er med til at stimulere lysten til at lære. Det har været en spændende proces, og jeg har været en af de heldige, der har fået lov til at være med i hele forløbet.’