|
Alle foto: Thomas Mølvig
|
Vildbjerg Skole er placeret i det åbne flade landskab, som er så karakteristisk
for denne del af Jylland. Skolen kommer derved naturligt til at fremstå som
et markant pejlemærke med sine varierede volumener, lyse teglfacader
og sorte tage.

|

|
Hovedindgangen fører direkte ind på multihusets
centrale torv, der fungerer som knudepunkt i bygningsanlægget. Herfra
er det muligt at bevæge sig tørskoet til alle skolens lokaler. |

|
Skolen har plads til 700 elever, og størstedelen
deltog i den officielle indvielse, som fandt sted 15. december sidste år. |

|
Det store multihus hæver sig op og danner
tyngdepunkt i selve hovedplanen, mens tre lavere bygningsafsnit er placeret
som ’satellitter’ mod øst og nord. Det hele bindes elegant
sammen af en landskabelig bearbejdning, som bevidst gør udearealerne
til en integreret del af skolens daglige liv. |

|
Omkring selve hovedbygningen er der placeret tre
mindre enheder, som i hovedtrækkene er identiske. De indeholder henholdsvis
indskoling, mellemtrin og SFO + natur og teknik. |

|
Der er indkig til klasserne, og brede gange inviterer
til ophold. Alle elever har deres egne ’lockers’ til deres
private ejendele. |

|
Vildbjerg Skole har som den første folkeskole
i landet fået nye elektroniske tavler i alle klasselokaler. De interaktive
tavler kan også kobles direkte på internettet . |

|
Basisenhederne er udformet, så der fra alle
klasseværelser er udkig til grupperummene, samt til fællesrummet.
Det er også muligt at åbne op mellem rummene og på den
måde udnytte arealet til differentieret undervisning i grupper. |