I slutningen af 50’erne blev der langt om længe bygget en større tribune med plads til 4000 tilskuere under tag, og der kom tidssvarende omklædningsforhold. Efterhånden som Randers avancerede i rækkerne, blev kravene større, og da holdet kom i Superligaen i 2003, var det klart for alle, at der måtte gøres noget fundamentalt ved det efterhånden nedslidte anlæg. Rammerne var simpelthen for ringe til topfodbold i den bedste række, og det var nu eller aldrig, hvis Randers FC ville være med på topplan.

Kommunen iværksatte derfor en totalrenovering af stadion som helhed og en ombygning til ca. 65 mio. kr., som nu er ved at være afsluttet. Endnu mangler den nordlige tribune at blive opført, men ellers er Randers FC klædt på til nye triumfer på hjemmebane.

Det nye stadion, der har fået navnet Essex Park, ligger på nøjagtig samme placering som det oprindelig anlæg fra 1923. I dag er byen vokset udenom anlægget, men stedet har gennem årene opnået en nærmest mytologisk karakter for de mange trofaste fodboldfans i Randers.

Heldigvis er der stadig masser af luft omkring det store anlæg på grund af de tilstødende tennisbaner, træningsbaner og Vestparken. Desuden ligger stadion højt i forhold til Gudenådalen og kan derfor ses på meget lang afstand. Om dagen ligger det som et moderne borganlæg omgivet af høje træer og ved aftenkampe som et lysende pejlemærke i Vestbyen.

Perfekte rammer
Direktør Jacob Nielsen, Randers FC, siger: ’Randers FC har en mission om at udvikle et fodboldhold, der kan være med til at præge toppen af dansk fodbold med udgangspunkt i at give alle omkring klubben positive oplevelser. Denne mission kan kun føres ud i livet, hvis omgivelserne er i top – og er de det, så kommer oplevelserne automatisk.’

’Med det nye Essex Park Randers kan vi give alle i og omkring klubben fantastiske oplevelser. Spillerne får et stadion, der lever op til nationale og internationale standarder. De får moderne omklædningsforhold, de får fitnesscenter - de får kort sagt optimale forhold til forberedelse, præstation og restitution.’

’På tilskuerfronten har Randers FC allerede kunnet konstatere en markant fremgang alene på grund af byggeriet af Essex Park Randers. Moderne tribuner med behagelig siddekomfort, let adgang til og fra tribuneopgangene, forbedret service i salgsboderne er alt sammen medvirkende til, at klubbens vigtigste aktiv - tilhængerne - får del i den positive oplevelse.’

Attraktivt for sponsorer
’ Et nyt stadion får også stor betydning for klubbens sponsorer, der med Essex Park Randers har fået langt flere eksponeringsmuligheder i forhold til et nedslidt stadion. Eksklusive VIP faciliteter, muligheden for at købe tilstødende sky-box'es, muligheden for at indgå attraktive tribune- og stadionsponsorater og meget mere hører til de forbedringer, der følger med et nyt stadion og dermed er medvirkende til, at sponsorernes investering i klubben sikrer et større eksponeringsafkast,’ slutter Jacob Nielsen.

Det er Randers Kommune, som er bygherre på projektet. Fodboldklubben selv har suppleret med ekstra faciliteter, deriblandt fitnesscenter. Projektet er opført i totalentreprise af A. Enggaard A/S efter en forudgående konkurrence. Bygherrerådgiver har været Carl Bro A/S og øvrige rådgivere har været Arkitektfirmaet C.F. Møller, Rambøll og Sigma-Delta AET.

Enkelt hovedprincip
Et stadion lever et dobbeltliv. På den ene side skal det være en hamrende effektiv og inciterende ramme for store spektakulære begivenheder med mange tusinde tilskuere. På den anden side skal bygningsanlægget også fungere som et stykke velproportioneret arkitektur, når lyset slukkes, og tribunerne står tomme.

Alene størrelsen og højden på et moderne fodboldstadion gør det til en af de mest markante bygninger i bybilledet. Derfor er det særdeles vigtigt, at anlægget tænkes ind i den større sammenhæng, og at det så vidt muligt åbner sig mod omgivelserne. Det sidste er en af de store kvaliteter ved den nye Essex Park i Randers, der udefra opleves let og transparent, på trods af sit enorme volumen.

Hovedideen er i princippet ganske enkel. Ind mod selve arenaen følger tribunetagene fodboldbanens rette linjer, og dermed forstærker de flade udhængende tagflader oplevelsen af det væsentlige, nemlig græstæppet. Udadtil danner bygningen en krystallinsk rombeform, hvor de afskårne hjørner markerer sig som indbydende publikumsporte.

Mod vest ligger der en integreret treetages bygning, som rummer alle de funktioner, et moderne stadion stiller krav om. Tribunetaget fortsætter sin glidende flugt henover denne bygning, og derved forstærkes den markante rombeform. I dette afsnit findes administration, VIP, presseafdeling, fitness, samt sponsor- og spillerfaciliteter.

Denne del er i skrivende stund ikke færdig, og derfor er der ikke billeder fra den ca. 100 m lange bygning. Interiøret fornemmes dog at blive særdeles differentieret med mange rumlige oplevelser. Fra foyeren er der eksempelvis kig til et 18 m højt rum, der spænder fra spillertunnellen i bunden til sky-boxene øverst oppe. En skrå sprosseløs glasfacade giver perfekt udsyn til banen, og fra de øverste niveauer er der desuden en flot udsigt over Ådalen mod vest.

Ideen opstår
Arkitektfirmaet C.F. Møller har, ligesom flere af de andre aktører, stor erfaring med stadionbyggeri. I 1992 indviedes ombygningen af Parken, og i 2005 gjaldt det Nordens mest berømte atletikstadion - Bislett Stadion i Oslo.

Arkitekt maa Søren Gornitzka, Arkitektfirmaet C.F. Møller, fortæller om Essex Park: ’Den specielle form på anlægget opstod tidligt i skitseringen. Dels var vi interesseret i at eliminere alle de dårlige pladser, der nemt opstår i hjørnerne. Dels ønskede vi at skabe en åbenhed mod omgivelserne, så det nye stadion ikke bare lukkede sig om sig selv. Ved at afskære hjørnerne opstod der på denne måde flere fordele, og samtidig blev der dannet fire meget distinkte portmotiver.’

’I de skrå hjørneflader er det meningen, at der over indgangene skal ophænges netdug som reklameflader med stor signalværdi. Dugene slutter formen og lukker stadion – både visuelt og som vindstoppere. Vi blev i øvrigt ledt på sporet af hovedformen, da vi under skitseringen var bundet af det nye lysanlæg, som allerede var etableret, og som friholdes for bebyggelse med den valgte hjørneløsning.’

Rå charme
’ Vi har bevidst tilstræbt en vis råhed i konstruktionens udtryk. Det er et robust brugsanlæg, som skal kunne holde til lidt af hvert. Facaderne på hovedbygningen er partielt beklædt med strækmetal, som også går igen på bagsiden af tribunerne. Tribuneoverdækningen er en stålkonstruktion, der er forankret i betonbasen, som er den bastion, der danner det nederste tilskuerniveau. Over dette ligger yderligere 10 tilskuerrækker på en hævet balkon.’

’Bagved ligger de sekundære funktioner med toiletter og udskænkning i en loggia, der løber hele vejen rundt om stadion. Boderne og toiletterne er udformet som selvstændige kasser, der skyder sig bagud. Ved at opdele tribunen i to separate niveauer skabes der fremragende udsyn til banen fra det bagvedliggende serviceareal. Derved behøver man ikke gå glip af vigtige detaljer i kampen på grønsværen, selv om man skal hen og købe en forfriskning.’

Stål med karakter
Der indgår 600 tons stål alene i tribunernes bærende konstruktioner og overdækning. Det har været et kompliceret puslespil at få stålrammerne udformet optimalt på grund af anlæggets afskårne hjørner. Udfordringen har særligt ligget i den atypiske geometri, der er opstået, og eksempelvis de sammenbyggede hjørner med dobbelte smig.

Det er ingeniørfirmaet Sigma-Delta AET, der har stået for denne del af projekteringen, og Klaus Bukh Svenningsen fortæller: ’C.F. Møller har bestemt udseendet på konstruktionerne, men vi har tidligt været inddraget i projekteringen med vores særlige viden om stålkonstruktioner og erfaring med stadionbyggeri. Vi har tidligere deltaget i projekteringen af stålkonstruktionerne på de nye stadions i Ålborg, Herning, Odense og senest Vejle.’

’I Essex Park har vi stået for beregningsmodellen og en geometrisk model i 3D, som er vores speciale. Sigma-Delta AET har gennem mange år praktiseret 3D projektering ved hjælp af programmer som Naviswork, SteelCad og STAAD.Pro. Selv den mindste bolt er vist i tre dimensioner, og hvis den ikke findes på tegningerne, så findes den heller ikke i det færdige byggeri. Det er et meget pædagogisk værktøj, som gør problemerne synlige og forståelige for alle’, fastslår Klaus Bukh Svenningsen.

Spændende projekt
Også på andre områder har stadionbyggeriet været en udfordring, og projektleder René Pedersen, Rambøll, siger: ’I det aktuelle projekt har Rambølls rolle primært omfattet: projektering af bærende konstruktioner, projektering af installationer samt koordinering. Essex Park Randers har været et meget spændende og interessant projekt med komplekse konstruktioner, dels i kraft af konstruktionernes størrelse, og dels fordi bygninger til ophold for så mange mennesker - og i særdeleshed tribuner - udsættes for en forholdsvis kraftig belastning.’

’C.F. Møller har tegnet et flot projekt, hvor udsynet til banen naturligt har været et meget vigtigt forhold. For den lange bygning ved vesttribunen har det betydet relativt få og kraftige stabiliserende sektioner for at bevare en god kontakt til banen fra niveau 02. Byggeriets etapeopdeling har også medvirket til kompleksiteten, idet vi fra start skulle sikre, at de nederste etager kunne optage påvirkningerne fra de fremtidige etaper - etaper som på det tidspunkt ikke var endeligt besluttet af bygherren mht. geometri og indretning. Det har været et interessant og udfordrende aspekt ved projektet. Det har været et spændende projekt, hvor hele processen fra start til slut har været præget af et rigtig godt samarbejde med totalentreprenør, arkitekt og leverandører.’

Tilfreds bygherre
’ For Randers er det utroligt vigtigt, at vi har fået et nyt, moderne stadion’, siger kulturchef i Randers Kommune, Anders Høgstrup. ’Der er ingen tvivl om, at superligaen i fodbold er den mest eksponerede sport i både aviser og de elektroniske medier. Hvis Randers skal være med dér - og det er vi heldigvis nu - skal der være optimale forhold for spillere, tilskuere og sponsorer. De gode rammer er med til at inspirere spillerne og til at generere de nødvendige midler til at kunne lønne topspillere.’

’Men det er også vigtigt for en bys selvforståelse, at man har bygningsværker, som man kan være stolte af, og som signalerer, at man er en moderne by med fremdrift og udviklingspotentiale. Endelig giver et moderne stadion mulighed for at præsentere andre aktiviteter end fodbold for publikum i Randers, spændende fra VM for schæferhunde - ja, de har lige været her, og der var tusindvis af tilskuere - til andre store arrangementer inden for idræt og kultur.’